Værdikrise

DANMARK HAR en kedelig rekord, når det gælder piratkopiering af edb-softvare. Piratkopiering af programmer, ikke mindst computerspil og anden underholdning til de mange private computere, der står i de danske hjem, er snarere reglen end undtagelsen. Det er både let og enkelt - og ikke mindst er der penge at spare. Reelt er der kun en korrekt betegnelse for denne trafik. Det er tyveri, en ny form for kriminalitet, der breder sig med uhyggelig hast. For de fleste - en billigere adgang til det nye, store marked, som udbudet af software udgør. Men for de, der har sat piratkopiering i system, er der mange penge at hente. I forvejen er udgifterne, hvis man hele tiden skal have det nyeste nye i pc'ere, så store, at det frister at springe over, når der derefter skal købes software, programmer, der kan udnytte det nye materiels muligheder. Fra det þuskyldige »lån« af venner og bekendtes cd med et nyt computerspil til det billige køb af piratkopierede cd'ere med nye spil er vejen formentlig kortere, end når det gælder billige køb af hardware, pc'ere, der er stjålet. Men hælervirksomhed er det i begge tilfælde - og dermed kriminelt. Isoleret set er denne privatkopiering alvorlig nok. Men i et bredere perspektiv har det uhyggelige perspektiver, fordi den omfattende fremstilling og brug af piratkopier tilsyneladende er og opfattes som selvfølgelig hos mange af brugerne. En stor del af omsætningen er formentlig byttehandeler - hvis du låner mit spil, låner jeg dit - og så har to computere pludselig spillet. Hvor mange forældre har viden om, hvilke spil der ligger på deres store børns harddisk - og hvordan de er kommet der? En ikke ringe del af problemet ligger vel netop der, hvor dette »legetøj« er i en anden prisklasse end den, lommepengene tidligere rakte til. Denne udvikling er samtidig udtryk for en værdikrise. De unge mennesker er næppe opmærksommme på, at deres kreative anskaffelse af spændende computerprogrammer er rent og skært tyveri. De gør jo kun, som de kan iagttage deres voksenomgivelser gøre, når det gælder om at sikre sig billige fordele. Sort arbejde f. eks. hvor sælger og køber af arbejdskraft deler den fortjeneste, som unddrages fællesskabet. Køb af smuglercigaretter, hvor man godt ved, at den store og voksende smuglervirksomhed kun trives, fordi mange mennesker ikke ser noget forkert i at købe billige cigaretter. Alt er det med til at skabe en værdikrise, der forleder stadig flere til at udnytte de muligheder, der tilbydes. Mon ikke den enorme - ikke mindst mediekolporterede - forargelse mod ophævelsen det toldfrie salg på udlandsrejsen, skyldes samme samfundsnedbrydende virus? jr-o