Kristeligt Dagblad mener: Vaccinepas er nødvendigt onde

Godt nok vil det i første omgang betyde en forskelsbehandling med en genåbning af samfundet for de få, der allerede har fået begge stik. Men med stadig nye, stærkt smittende virusmutationer i omløb er der desværre lang vej igen, før pandemien er overstået

Efter tre hårde coronanedlukninger kaster mange vaccinerede israelere sig i disse dage ud i hverdagslivet igen med stor iver og glæde. Det skal være dem vel undt, at de med et grønt vaccinepas på mobiltelefonen igen kan gå på restaurant, i synagogen eller se venner og familie. For det er en bedrift af de større, at næsten hver tredje israeler allerede er færdigvaccineret imod covid-19. Til sammenligning har kun lidt over tre procent af danskerne foreløbigt fået de nødvendige to vaccinestik, og en fuld genåbning herhjemme har fortsat lange udsigter, lod statsminister Mette Frederiksen (S) i går forstå på Facebook, hvor hun nok engang appellerede til danskernes tålmodighed.

Men når der engang både er ankommet tilstrækkeligt med vaccinedoser, og hele vaccineudrulningen er kommet ordentligt op i gear, vil Danmark stå i det samme etiske dilemma, som Israel gør nu. Danmark er også på vej med et digitalt vaccinepas, og ligesom i Israel er det vigtigt, at vi tager debatten om, hvorvidt det er i orden at opdele befolkningen i et A- og et B-hold igennem en indirekte form for tvang, hvor der er privilegier for dem, der vælger at blive vaccineret.

Under normale omstændigheder er det uacceptabelt i et velfærdssamfund og demokrati som det danske at stille nogle borgere dårligere end andre. Men med stadig nye, stærkt smittende virusmutationer i omløb er der desværre lang vej igen, før pandemien er overstået, og restriktionerne helt kan ophæves. Så længe virus grasserer, vil et vaccinepas derfor være et praktisk værktøj og nødvendigt onde for på tiltrængt vis at få sat gang i folks hverdag og erhvervs-, kultur- og kirkelivet igen, efterhånden som stadig flere bliver beskyttet imod smitte. De første israelske erfaringer viser, at de vaccinerede heller ikke selv smitter så meget længere, hvilket hidtil har været et af de mest valide argumenter imod vaccinepasset.

Godt nok vil det i første omgang betyde en forskelsbehandling med en genåbning af samfundet for de få, der allerede har fået begge stik. Desto vigtigere er det, at der findes fornuftige løsninger, så ammende, gravide, allergikere og andre, som ikke kan blive vaccineret, også får mulighed for at bevæge sig ud i samfundet igen. Det handler både om at tage folks bekymringer alvorligt og om at undgå udskamning og ufrivillighed, som professor i etik Thomas Søbirk Petersen tidligere så rigtigt har sagt her i avisen, hvor han har sammenlignet et vaccinepas med et kørekort.

Her er det vigtigt at holde sig for øje, at et vaccinepas ikke bør blive et permanent redskab, men et redskab, der skal bruges med stor omtanke og kun så længe, det er absolut nødvendigt.

Næsten 8 ud af 10 danskere er ifølge meningsmålinger klar til at lade sig vaccinere, men coronakrisen har i forvejen sat solidariteten i vores samfund på prøve, så dem, der ikke ønsker at lade sig vaccinere, bør ikke få deres frihedsrettigheder indskrænket alt for længe.