648. Så mange bilafbrændinger har der været herhjemme i årets første ni måneder. De udbrændte karosserier er ikke længere en svensk eller parisisk specialitet. Især København er hårdt ramt, men også andre af landets større byer.
Nu skulle man tro, at vandalisme i den skala var en sag for det danske politi, som med de nødvendige ressourcer kunne efterforske og stoppe løjerne. Men nej, så enkelt er det desværre ikke.
Da Kristeligt Dagblad forleden beskrev fænomenet på forsiden, kunne den ansvarlige fra Københavns Politi meddele, at man ”arbejdede med flere hypoteser”. Det kunne være forsikringssvindel, hærværk eller forstyrrede pyromaner, måtte vi forstå. Og ja, hærværk er det jo unægteligt. Så den kan politiet godt stryge fra listen over mulige arbejdshypoteser.
Måske kunne Københavns Politi komme fænomenet lidt nærmere, hvis de rent faktisk rykkede ud, når bilerne brænder i gaderne. Men det sker ikke, kunne en Nørrebro-borger meddele til Kristeligt Dagblad.
Hun har boet 45 år i bydelen, der, som hun fortæller, engang var et ”dejligt og fredeligt område”. Nu er hun holdt op med at kontakte politiet, når hun fra sin lejlighed kan se hærværket og vandalismen udarte til noget, der minder om en krigszone. De kommer alligevel ikke.
Hvad i alverden foregår der? Hvorfor skal borgere opleve, at politiet ikke tager deres henvendelser om groft hærværk i nabolaget alvorligt? Hvorfor skal vi andre høre på, at politiet i stedet for at rykke ud til borgerhenvendelser sidder på politigården og arbejder med hypoteser om forsikringssvindel og pyromani? Hvorfor finder danskerne sig i den behandling? Hvorfor finder politikerne sig i det?
Desværre er bilafbrændinger et velkendt fænomen i Europas større byer. Af kriminologer og sociologer er det velbeskrevet som en spektakulær og territorial form for hærværk, der fortæller alle os andre, at vi kan rende og hoppe. Her bestemmer vi. I kan ikke komme efter os.
Men det er lige præcis derfor, vi har politiet. For at fastholde en retsstat, som ingen kan stille sig uden for.
I Sverige spekulerer politi og politikere også på, hvad alle disse bilafbrændinger mon handler om. Men her meddelte den svenske rigspolitichef tidligere på året, at hærværk, bilafbrændinger, skuddrab og bandekriminalitet er noget, de svenske borgere ”må vænne sig til”.
Må det aldrig blive sådan i Danmark. Vi har forstået, at kriminalitet og hærværk findes. Men vi vil aldrig vænne os til det. Vi vil have, at politiet og politikerne gør noget ved det.
Tal højt om, hvad der foregår. Ryk altid ud, når borgere ringer om alvorlig kriminalitet. Find frem til urostifterne med de nødvendige ressourcer. Giv dem en passende straf, som bliver højere anden og tredje gang. Væn jer aldrig til, at biler brænder i gaderne.