Prøv avisen
Leder

Samfundsværdier at bygge på

Af Michael Bach Henriksen, Kulturredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Tiltrængt opgør med selvrealiserings-evangeliet

En nyorientering i værdispørgsmål er ved at slå rod. Den tøjlesløse individualisme i rettighedstænkningens navn bliver langsomt afløst af en pligtkultur, hvor samfundssind kommer før selvrealisering.

Det fremgår af den nye udgave af Den Danske Værdiundersøgelse, der udkommer senere på måneden. Som beskrevet i avisen i går er andelen af personer under 40 år, der i opdragelsen prioriterer respekt for autoriteter, steget fra 30 procent i 1990 til næsten 70 procent i 2017. Spørger man, om hårdt arbejde er vigtig i opdragelsen, svarer 16 procent ja. I 1990 var der kun 3 procent, der mente, at dét var en vigtig værdi.

Med ”hårdt arbejde” menes næppe minedrift med de bare næver eller roehakning fra før solopgang, men snarere, at poderne sætter deres tallerken i opvaskemaskinen efter aftensmaden og hjælper til derhjemme med støvsugning og madindkøb. Men lidt har også ret, og pointen er, at pligter er noget, som børn i støt stigende grad opdrages til at tage på sig uden at kny, og ikke et fjernt fænomen, som de kan vælge til og fra alt efter humør.

Når denne reorientering mod lettere konservative værdier skal forklares, står sociologer og andre eksperter ofte i kø med enslydende udlægninger i stil med: Vi lever i komplekse tider, informationstrømmen er uendelig, klimakrise og terrortrusler lurer derude, og det er svært at navigere som selvstændigt individ. Derfor, må man forstå, vender vi tilbage til faste rammer og klare normer. Implicit heri ligger, at samfundsordenen engang var stabil, men nu er alt i forfald, og så længes vi tilbage til pligtfølelse og fællesskab.

Men hvad nu, hvis nyorienteringen i værdispørgsmål fra individualisme til samfundssind ikke handler om, at vi lever i ustabile tider og ikke kan overskue nutiden, men om at rettighedstænkning og kortsigtet egoisme er dårlige værdier? At omtanke, pligt og respekt for andre er bedre værdier at leve efter?

Man skal i hvertfald være påpasselig med at tro, at vor tid med Brexit, Trump, Big Tech, og hvad vi ellers debatterer, er verdenshistoriens mest usikre. Der var ganske anderledes konkrete trusler at forholde sig til, hvis man levede under den sorte død, den spanske syge, jordskælvet i Lissabon, hungersnøden i Irland, borgerkrigen i USA, verdenskrigene i det 20. århundrede, udrensningerne i Maos Kina og Stalins Sovjet – og så videre.

Med andre ord: Tilværelsen har til alle tider været usikker. Det er ikke eksistentiel usikkerhed, der forklarer, hvorfor vi nu sætter andre værdier i højsædet end den tøjlesløse individualisme. Dén kan have rod i både den venstreorienterede hippietid og den højreorienterede yuppie-tid, men børn af begge slægter ser nu, hvor høj prisen er.

Hedonisme og selvrealisering er bare ikke gode værdier at bygge et liv på, og dén erkendelse breder sig lykkeligvis i disse år.