Hvad er der sket med det borgerlige Danmark de seneste årtier? En ny bog sætter fokus på den drejning, dansk politik på højrefløjen har taget efter 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister, og udlændingepolitik blev afgørende. De to forfattere til bogen ”Værdikæmperne” blev interviewet i Kristeligt Dagblad i går, hvor de formulerede den pointe, at vi i dag har mange former for borgerlighed, hvoraf de to dominerende brydes helt inde i regeringen. Det er den økonomiske liberalisme, som Liberal Alliance står for, og den indvandringskritiske borgerlighed, som er bredt forankret på højrefløjen.
Men omvendt er en anden borgerlighed væk. Den klassiske borgerlighed, der insisterer på dyder som ansvar, pligt, traditions- og kulturbevidsthed. Den findes glimtvis blandt fortrinsvis ældre politikere, men som bred politisk bevægelse er den væk, og det er et tilbageskridt, at denne position er forsvundet, for der er brug for en modvægt til den dominerende rettighedstænkning. Endnu mere beklageligt er det, at den klassiske borgerlighed er skrumpet ind af den grund, at vælgerne øjensynlig ikke efterspørger den. Groft sagt er de gamle borgerlige dyder forsvundet fra politik, fordi de er forsvundet fra befolkningen.
På denne front har oprøret i 1968 vundet. Der blev gjort op med normer, dyder, traditioner og anstændighed, som alle led uoprettelig skade af den hårde ideologiske bearbejdning. Men spørgsmålet er, om ikke der vil komme efterspørgsel på dem igen, efterhånden som det bliver tydeligere og tydeligere, at et samfund ikke kun holdes sammen af økonomi, rettigheder og kulturkonflikter. Vi har behov for mere end det, når vi bygger samfund.
Den store politiske ændring siden årtusindskiftet ligger i begrebet værdikamp, som danskerne har lært at kende inden for samme periode. Hvis man skriver ”værdikamp” ind i Googles oversættelsestjeneste, får man at vide, at det ikke kan oversættes til hverken engelsk, tysk eller fransk. Her ligger en vigtig pointe i forståelsen af de seneste politiske årtier. Nok er der kritik af indvandring og islamisme i andre vestlige lande, men værdikamp er et særligt dansk fænomen, som har tilladt højrefløjen at udfordre venstrefløjen efter en ganske specifik politisk strategi.
Man angreb smagsdommere og indvandringsfortalere systematisk og fravristede dem deres moralske overstatus. Den danske værdikamp har at gøre med en særlig angrebslyst over for tabuer og politisk korrekthed, som ikke findes på samme måde i mere håndsky offentligheder i andre lande. Tyskland og USA har for eksempel stadig en toneangivende venstrefløj, der i høj grad står for den moralske fortolkning af samfundsudviklingen. I dag er de fleste enige om, at værdikampens stramninger på indvandring var nødvendige, men der er også gået elementer tabt i den klassiske borgerlighed som pligtbevidsthed og betoning af ansvar. Dem ville det gavne Danmark at vinde tilbage.