Det er højsæson for foredrag i landets sognegårde, forsamlingshuse, biblioteker og højskolesale. Den mørke tid kalder på oplysning, og den søger utallige borgere ude i civilsamfundet. Dette område, der hverken er stat eller marked, er kendetegnet ved at være frit. Her mødes almindelige borgere frivilligt og deler livsoplysning med hinanden. Og har gjort det længe.

I en artikelserie her i avisen, der slutter med en reportage fra Gimsing Sognehøjskole i Struer i dag, er foredrags-Danmark blevet belyst. De frivillige arrangører er kommet til orde og de deltagende tilhørere har fortalt om, hvad der sker, når man mødes til et foredrag. Som kulturinstitution klarer foredrags-Danmark sig glimrende uden mediernes interesse. Tørsten efter livsoplysning måles efter andre alen end klik og delinger på de sociale medier. Men det øvrige samfund og kultur-aktører, der ikke kender foredrags-Danmark, burde interessere sig mere for det. Ofte hører man, at kulturlivet konstant beskæres, og at denne eller hin justering af et budget vil føre mod undergangen. En anden opfattelse er, at seriøst kulturforbrug kun foregår i storbyerne. En tredje antagelse er, at man skal være berømt for at sige noget interessant.

Foredrags-Danmark er et korrektiv til alle tre opfattelser. Bevæger man sig ud blandt landets talerstole vil man se, at dansk kulturliv langtfra er i krise, at dansk kultur er regionalt mangfoldigt, og at utallige borgere beskæftiger sig med emner inden for historie, religion og samfund, som de gerne deler med andre. Her, langt fra konkurrencestat og kommercielt erhvervsliv, i civilsamfundets frodige jord, lever kulturlivet. Som universitetslektor Erik Skyum-Nielsen sagde i artikelseriens første afsnit: ”Det handler om livsoplysning og ikke om viden eller færdighedstræning”.

Ifølge de nyeste tal på feltet svarer 33 procent af landets borgere, at de inden for det seneste år har deltaget i et foredrags- eller debatarrangement. Det er en uvurderlig ressource, der ligger her i kulturlivets midte.

H.C. Andersens arv

Bøger og hjem skal åbnes mere

Det er ikke nemt at komme på finansloven, hvis man vil drive et forfatterhjem eller formidle en seriøs udgivelse af et stort litterært værk. Vi skatter generelt alt for lidt på vores store genier her i landet. Som det fremgår af dagens avis, gøres forsøget nu med H.C. Andersen, og det er al ære værd. Den kommende høring på Christiansborg kan være første vigtige skridt til bedre at sikre forfatterens eftermæle og udbredelse, og hive Odense-digteren ud af den lidt rosenrøde fantasiverden han undertiden placeres i af folk, der ikke har læst hans værker. Hvorfor danskere gemmer de store lidt væk, er en gåde. I USA er der masser af åbne kunstnerboliger og præsidenthjem, hvor man kan lære om skelsættende personer i historien. Også danske forfatteres hjem og bøger bør åbnes langt mere, end tilfældet er i dag.