Prøv avisen
Leder

Værn om konfirmanderne

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Undervisningen af de unge skal ikke forvises fra skoletiden

Rodløshed er ikke noget plusord. At være rodløs er at være uden bevidsthed om egne kulturelle rødder. Mange danskere kender ikke deres egen kulturs kristne forankring. Derfor er god undervisning af børn i netop kristendom en vigtig vej til at få viden om historie, kultur og samfundets bærende værdier.

Men nej. Kristendommen i Danmark skal nedtones, lyder det fra De Radikale og den politiske venstrefløj, regeringens støttepartier.

I sidste uge lød det, at folkeskolens fag ”kristendomskundskab” bør ændre navn til ”religion” og fokusere mindre på det, der er danske børns religiøse og kulturelle rødder, og mere på andres tro.

I denne uge har debatten været præget af, at De Radikale på partiets landsmøde i weekenden vedtog, at der skal arbejdes for at få flyttet konfirmandundervisingen ud af skoletiden. Kirkernes undervisning af de unge skal ifølge lovgivningen fortrinsvis ligge mellem klokken 8 og 16, men de timer vil De Radikale hellige skolens heldagsundervisning.

Så må de unge ”gå til præst” sent om eftermiddagen, om aftenen eller i weekenderne – i konkurrence med sport og spejder. Vi ved fra Sverige, at hvis skolen ikke vil samarbejde med kirken, sådan som det altid er sket herhjemme, daler andelen af unge, der vil konfirmeres. Det er også tilfældet i København, hvor mange konfirmander traditionelt undervises i ydertimerne efter skolegang eller i weekender. Opbakningen til konfirmand-undervisningen er da også markant større uden for hovedstaden.

Skolernes kristendoms- og religionsundervisning og kirkernes konfirmandundervisning har i årevis været en del af en politisk kulturkamp. Med regeringsskiftet er kampen blusset op igen, men det er, som om at De Radikale og venstrefløjen har sovet i timen. Der er sket noget i befolkningen, siden denne debat tog fart for omkring 20 år siden.

Danskerne har flyttet sig, mens partierne har stået stille.

Fordomme er blevet afløst af en ny forståelse for kirke og kristendom. Flere danskere går i kirke. Den voksende afkristning af samfundet er blevet mødt af en modbevægelse.

Danskernes religiøse udvikling er ikke entydig. Men flere siger nu, at kristendom har bidraget afgørende til det samfund og de værdier, de sætter så stor pris på.

Kulturkristendom er kommet i højsædet. Mange, der ikke tror selv, siger, at de er kulturkristne. Samtidig viser åbenheden over for den kristne tro, at den betyder noget for rigtig mange. Man måler ikke tro med et religiøst termometer, men det kan ikke være ligegyldigt, at op mod fire ud af fem danskere er medlem af folkekirken eller en anden kristen kirke. Ingen andre europæiske lande kan matche dette.

Og nu vil De Radikale og hele venstrefløjen bruge deres magt til at marginalisere undervisning i kristendom både i skolerne og hos præsten, og følgen vil blive, at endnu flere unge vil vide endnu mindre og derfor blive endnu mere rodløse.

Det moderne samfund med en flerhed af religioner og kulturer kan kun fungere, hvis borgerne er rodfæstede. Tolerance opstår ikke i et tomrum præget af uvidenhed. Tolerance opstår derimod, hvis man selv er så rodfæstet, at man kan tåle at møde andres rodfæstethed uden at føle sig blæst omkuld.

Landets skoler kan sikkert lidt lettere få skoleskemaerne til at gå op, hvis konfirmanderne sendes uden for døren i skoletiden.

Men på langt sigt skader det den fælles dannelse og samfundets grundlæggende evne til at hænge sammen. Der skal derfor værnes om undervisningen i kristendom.