Det er al ære værd, at kulturminister Mette Bock (LA) prøver at inddrage den danske befolkning, når fremtidens politiske støtte til medierne skal udformes. I denne uge søsatte hun projektet antennerneude.dk, der dels er en hjemmeside, hvor danskerne kan bidrage med deres syn på, hvordan medierne skal udvikle sig, dels er overskriften på en folkelig møderække rundtom i landet.
Af god grund er der en overvægt af møder med børn og unge, for deres medieforbrug er så anderledes end deres forældres og bedsteforældres, at det bør påkalde sig politikernes vågne opmærksomhed. Unge tilbringer mange timer hver dag på ikke mindst sociale medier, hvor de først og fremmest er i kontakt med hinanden og bliver underholdt.
Men intet folkestyre kan fungere, hvis folket ikke er oplyst. Det konstaterede også teolog og politiker N.F.S. Grundtvig, da han modstræbende gik med til at indføre demokrati som en del af Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1849. Demokrati forudsætter folkeoplysning, mente han, og i de følgende mange år blev folkeoplysning den formentlig vigtigste grund til, at Danmark udviklede et af verdens mest velfungerende samfund og demokratier.
Medierne – først de privatejede aviser, siden den statsejede radio og så fjernsynet og hele public service-forståelsen – spillede deres store og afgørende rolle for udviklingen af den folkelige oplysning.
Internettet, forventede mange, ville trække en demokratisering af hele kloden i sit kølvand, fordi information ikke længere kan holdes tilbage. Men de færreste forudså, hvordan internettet også kan blive kanal for misinformation, og hvordan det for mange mennesker først og fremmest er en kilde til underholdning og ofte ligegyldig meningsudveksling.Medieudviklingen af de digitale platforme er kommet til at fremme en populisme, der i stigende grad har afspejlet sig i det politiske liv.
Så det store spørgsmål er, hvordan man også i fremtidens mediebillede kan fastholde en oplyst og kompetent befolkning og vælgerskare. Medier og politikere er fælles om at skulle navigere i en verden, hvor læserne, seerne, lytterne og brugerne i stigende grad bliver fragmenterede i deres medieforbrug. Flere og flere vælger betalt indhold fra til fordel for alt gratis.
Det er en stor udfordring at sikre, at der finder en fælles meningsdannelse sted. Et folkestyre kan ikke fungere, hvis ikke der er en vis grad af enighed om, hvad der skal drøftes.
De nye medier er ikke medier i gængs forstand. Fællesnævneren for Google, Facebook, YouTube, Snapchat og Instagram er, at de ikke producerer indhold. De er ikke publicister, de står ikke til ansvar over for medielovgivningen eller deres læsere og brugere, men de er alene tekniske og digitale kanaler til udbredelse af andres og ikke mindst rigtige mediers indhold.
Kulturministerens og mediepolitikernes ”generationsrejse” rundt i landet vil formentlig bekræfte, hvad alle undersøgelser viser. Unge – og desværre mange voksne med – vil gerne betale for at blive underholdt med musik eller film, men de vil ikke betale for at blive klogere med et abonnement på en avis, heller ikke et digitalt abonnement. Kunne de blive fri, vil de heller ikke betale licens.
Debatten på kulturministerens folkelige mediemøder bør ikke kun handle om, hvad borgerne kunne tænke sig af indhold i medierne. Den bør også handle om demokrati og nødvendigheden af en oplyst befolkning.
Aldrig har det været vigtigere end i dag at bakke op om en seriøs og ansvarlig presse, der virker for netop det.