Valgkamp i bøgernes tegn

Bøger lægger grunden til den næste store værdikamp

Bogen er blevet lagt i graven mange gange, siden Gutenberg i midten af 1400-tallet opfandt bogtrykkerkunsten og gjorde det trykte ord til omdrejningspunkt for vores fælles åndsliv og samfundsdebat. Men selv her midt i digitaliseringsrusen trives bogen faktisk overraskende godt.

Således også i den aktuelle valgkamp, hvor det i høj grad er veltimede bogudgivelser fra valgets centrale aktører, som sætter dagsordenen. I april udkom Thomas Larsens Mette Frederiksen-biografi, de seneste dage har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med bogen ”Befrielsens øjeblik” tiltrukket sig stor opmærksomhed, ikke mindst om muligheden for en SV-regering, og i går udkom så udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) ”Ikke for mine blå øjnes skyld”. Forud er gået måneder med talrige debatbøger fra politikere, især fra oppositionen.

Når bogen er blevet et attraktivt medie for mange politikere, hænger det sammen med muligheden for at bryde den ståkåndede rytme i den politiske journalistik med mere langsigtede, principielle overvejelser, som virker positivt tilbage på den politiske debat.

Mest interessant i det lys er Lars Løkke Rasmussens bejleri til Socialdemokratiet og ønsket om at gøre sig fri af fløjene i dansk politik. En bestræbelse, som Børsens chef-redaktør, Bjarne Corydon, kalder startskuddet til den næste store værdikamp, som for ham at se er det rigtige svar på det oprør fra fløjene, der finder sted i de fleste vestlige lande. En værdikamp, som i Corydons og Løkkes øjne står mellem tilhængerne af et økonomisk åbent, globaliseret samfund og fløjpartierne, som ønsker et opgør med selve den liberale verdensorden. Men spørgsmålet er, om virkeligheden er helt så enkel.

Der er ingen tvivl om, at der er bekymrende politiske tendenser på yderfløjene i store dele af Europa, men det er en farlig misforståelse på den baggrund at gøre alle former for populisme og globalisme-kritik til illegitime protestbevægelser. For de mange menneskers protester kommer ikke ud af det blå. De kommer som følge af, at samfund, som tidligere har været i stand til at give dem tryghed og fremgang, ikke længere er i stand til netop det. Det kommer som en reaktion på Vestens magttab på den globale scene, som følge af den ulighed, globalisering også har produceret, og som følge af den migration, de europæiske politikere endnu ikke har formået at finde en varig løsning på. Løsningen på disse gigantiske politiske udfordringer bør være det, politikere over en bred kam er optaget af at finde svar på i stedet for at skabe en falsk og forsimplet opdeling i onde populister og gode, ansvarlige, midtsøgende globalister.

Herhjemme tyder meningsmålingerne på, at vælgerne oplever, at Socialdemokratiet under Mette Frederiksen aktuelt repræsenterer det politisk mest sammenhængende bud på, hvordan voksende ulighed og øget migration kan adresseres.

Når det er sagt, er det interessant at følge, hvad det borgerlige Danmarks svar på dette bliver på den værdikamp, Corydon og Løkke lægger op til. Hvad har Venstres næstformand, Kristian Jensen, at sige i denne forbindelse? Det går næppe med genoptryk af hans 16 år gamle ”Hurra for globaliseringen”. Kan Inger Støjberg formulere en sammenhængende vision for Danmark, som handler om andet end udlændingepolitik? Og hvad med Dansk Folkeparti? Har partiet overhovedet ideologiske muskler tilbage, efter at Søren Krarup og Jesper Langballe forlod politik? De Konservative?

Til tasterne, politikere.

Det gælder den næste store værdikamp.