Prøv avisen
Leder

Ved et 500-årsjubilæum

Staten svigter, men godt, at Reformationen markeres massivt

Blandt de historiske begivenheder, der markeres i 2017, er 500-årsjubilæet for Reformationen den største og vigtigste. Reformationen var ikke en enkeltstående begivenhed, men blev en bevægelse, der omformede kirke, kristentro og dermed også samfund, kultur og det politiske liv herhjemme og i den øvrige protestantiske del af Europa.

Derfor er det også en opmuntrende nyhed, at Reformationsjubilæet markeres på en så omfattende måde, som der nu lægges op til. Overalt i landet arbejdes der på opgaven. Allerede nu kan man tælle sig frem til omkring 400 planlagte arrangementer på den oversigt, som samles af Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark, men mange flere kommer til, og antallet af begivenheder forventes at nå over de 1000. Mest bemærkelsesværdigt er mangfoldigheden og bredden og den geografiske spredning af aktiviteter.

En af de helt store satsninger står Folkeuniversitet i Aarhus for. Den er landsdækkende og omfatter en række aktiviteter, herunder udgivelsen af et undervisningsmagasin og samtalesaloner på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der er en mængde bogudgivelser på vej. Der opføres en opera, eller dele deraf. Der skrives musik, og så holdes der foredrag og arrangeres debatter i lange baner.

Den tyske præst og kirkereformator Martin Luther var en sammensat person. Heldigvis lægges der ikke op til en ukritisk fejring eller forherligelse af ham, men derimod til en markering af, hvad Reformationen har betydet for tro, kultur og samfund. De mange aktiviteter tegner til at blive dansk folkeoplysning, når den er bedst, og det er netop hensigten med det hele.

Derfor kan man undre sig over, at det danske folketing ikke har kunnet enes om at gå sammen om en bevilling til denne omfattende og vigtige markering. Ingen kan med rette forstå det danske samfund i dag uden at indtænke Reformationens kirke- og samfundsomvæltende betydning. Reformationen har fået æren eller skylden for at have skabt grundlaget for så forskellige samfundsudviklinger som demokrati, antisemitisme og sekularisme. Den protestantiske arbejdsomhed og de nordiske velfærdssamfund kan vanskeligt forklares uden om Reformationen. Af Kristeligt Dagblads magasin ”Reformationen 500 år”, som følger med dagens avis, fremgår omfanget af de spor, som Reformationen på godt og ondt har trukket op igennem historien.

VK-regeringen ville tilbage i 2000’erne afsætte mere end 50 millioner kroner til reformationsmarkeringen, men fik ikke opbakning fra De Radikale, der afviste at støtte, hvad de betragtede som en religiøs fejring. Venstrefløjens kritik af, at den nuværende borgerlige regering har ydet et mindre beløb til forskningen i Reformationen, bygger på en lige så forfejlet forståelse af projektet.

Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark, der er nedsat af Folketinget og har dronning Margrethe som protektor, har selv skaffet godt 30 millioner kroner, blandt andet fra private fonde, og det kommer oven i, hvad der ellers bruges af midler fra EU, stifter og sogne til den store markering.

Den støtte er prisværdig. Sammen med det brede engagement bag reformationsmarkeringen og folkekirkens egen indsats vidner den om nødvendigheden af folkeoplysning. Reformationsmarkeringen er et nej til historieløshed og et ja til at forstå kompleksiteten bag den udvikling, der har formet danskernes tro, kultur og samfund.

Vi ønsker alle et udbytterigt reformationsjubilæum.