Vejsidebomber vinder ingen krige

Danmark må slås videre for egen udlændingepolitik efter EU-dom

Så eksploderede den ”vejsidebombe”, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har talt om. EU-Domstolen har afgjort, at Danmark ikke må afvise familiesammenføring af et tyrkisk ægtepar på baggrund af det tilknytningskrav, der ellers et par årtier var en hovedhjørnesten i dansk udlændingepolitik. Umiddelbart bunder afgørelsen i den associeringsaftale, Tyrkiet og EU (EF) har haft siden 1963, og som på en del områder sikrer tyrkere de samme rettigheder som andre EU-borgere. Som juridiske eksperter forklarer i dagens avis, kan afgørelsen imidlertid få betydning for indvandrere fra andre lande, der måske også får mulighed for at få familiemedlemmer hertil. Tilknytningskravet har nemlig været defineret så diffust, upræcist og i strid med retssikkerhedshensyn, som det hedder, at det kan have været uforsvarligt ud fra et menneskerettighedshensyn.

Dommen er på samme tid forventelig og forfærdelig. Allerede for nogle måneder siden kom domstolens generaladvokat med en indstilling, der indikerede udfaldet, så det er ikke den store overraskelse. Af flere grunde er det imidlertid en forfærdelig dom. For det første åbner den for, at tusindvis af herboende udlændinge fra ikke-vestlige lande nu kan få genåbnet deres sager om familiesammenføringer. Det vil, som Tesfaye siger, være en vejsidebombe under dansk udlændingepolitik. Også selvom tilknytningskravet nu er afskaffet og erstattet af et integrationskrav, som forhåbentlig er bedre i overensstemmelse med EU-retten. For det andet er det pinligt for danske politikere og embedsmænd, at der ikke har været en lovgivning, som kunne betrygge retssikkerheden for borgerne, herunder dem der har ønsket at få familien hertil. Det kan et moderne retssamfund ikke være bekendt.

Endelig er det for det tredje trist, at dommen giver EU-skeptikerne mulighed for igen at lægge EU for had. Den vil blive brugt som et argument for, at Danmark bør forlade samarbejdet, når vi nu ikke må føre vores egen udlændingepolitik. At træde ud af EU vil imidlertid være en absurd pris at betale. Nok kan vejsidebomber både være invaliderende og dødelige, men de vinder ingen krige. Man kan ikke konkludere, at kampen for en stram udlændingepolitik er tabt på grund af EU-Domstolens ord. Afgørelsen udelukker ikke, at det faktisk er muligt at skrue et juridisk holdbart lovgrundlag sammen til at regulere indvandringen til et land som Danmark. Den kamp må regeringen kæmpe. Så kan det godt være, at vi i mellemtiden bliver nødt til at give nogle tusinde tyrkere ret til familiesammenføring, men i det store perspektiv ændrer det ikke ret meget på befolkningsudviklingen. Ifølge Danmarks Statistik indvandrede eksempelvis omkring 20.000 personer fra ikke-vestlige lande alene i 2018. Det svarer til en tredjedel af alle nyfødte herhjemme. Den udvikling vil fortsætte, så langt øjet rækker, og det vil med tiden ændre vores kultur, religion og sprog, endnu mere end det allerede har gjort, EU-dom eller ej.