Man kan ikke ansvarligt tale om integration, hvis man ikke samtidig taler om det svage uddannelsesniveau blandt størstedelen af de nytilkomne flygtninge.
En ny undersøgelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet viser som beskrevet i Kristeligt Dagblad, at 6 ud af 10 flygtninge er ufaglærte og ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen. Hver 10. har kun mellem nul og fire års skolegang, og hver fjerde har mellem fem og otte års skolegang.
Blot 15 procent af flygtningene har det, der svarer til en studentereksamen, og 13 procent har en videregående uddannelse som for eksempel lærer, tekniker, ingeniør eller læge.
De deprimerende nye tal lægger sig til den i forvejen etablerede kendsgerning, at kun 4 ud af 10 flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i 10 år, har fast arbejde. Indtil videre har flygtningene altså ikke vist sig at opfylde det behov for arbejdskraft, som af nogle aktører fremhæves som en væsentlig grund til at tage imod endnu flere flygtninge og migranter.
Samtidig fødes der færre børn i Danmark, mens der bliver flere ældre. Danskerne har ikke reproduceret sig selv siden 1960’erne, og i disse år opvejes det lave fødselstal og andelen af flere ældre kun af indvandring, som er med til at holde befolkningstallet i Danmark rimeligt stabilt.
Desværre tegner det stabile befolkningstal i sig selv et lidt for positivt billede af et Danmark, der reelt taber ”knowhow” og arbejdserfaring i disse år med de få fødsler, de mange på pension og de stadig flere dårligt uddannede flygtninge, der vil være afhængige af offentlig bistand i mange år frem.
Den danske velfærdsmodel bygger på en livslang kontrakt mellem staten og befolkningen, der i al sin enkelhed går ud på, at vi som udgangspunkt får gratis uddannelse og lægehjælp på den betingelse, at vi efter endt uddannelse betaler tilbage til staten og fællesskabet i form af høj skat i hele vores arbejdsliv.
Denne danske model har i generationer tjent de fleste danskere godt, men den nuværende samfundsudvikling med færre fødsler og stadig flere på både pension og bistand vil på et tidspunkt forårsage en ubalance mellem indtægter og udgifter, som vil knække velfærdsstaten, medmindre vi som nation finder holdbare løsninger.
Det må være slut med tidligere tiders klientgørelse og årelange passivisering af flygtninge og indvandrere, for det er der ikke længere råd til. Hvis den danske velfærdsmodel skal opretholdes, skal langt flere flygtninge hurtigt i arbejde – med eller uden indslusningsløn.