Prøv avisen
Leder

Velmente råd til Emmanuel Macron

Af Henrik Hoffmann-Hansen, Politisk redaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Frankrig bør se Storbritannien som fortsat vigtig spiller for EU

Gennem historien har Danmark haft meget at takke Frankrig for – og indimellem mindre at takke for. Den Franske Revolution i 1789 har fået et blakket ry, særligt på grund af det rædselsregime, revolutionen udviklede sig til på få år, men med til billedet hører, at den i høj grad også banede vej for de universelle menneskerettigheder, afskaffelsen af enevælden og indførelsen af det moderne, borgerlige, liberale demokrati i en lang række lande, herunder i Danmark.

Det har gennem årene skabt nogle af de fælles værdier, der er kommet under pres i Europa i takt med masseindvandringen, højrepartiernes fremmarch, briternes farvel til EU og amerikanernes stigende isolationisme. Så der er bestemt nok at tale om, når Emmanuel Macron som den første franske præsident i 36 år i dag og i morgen aflægger Danmark officielt statsbesøg.

Der vil uden tvivl blive sagt mange rigtige og pæne ord om det dansk-franske forhold, men historisk har det nu ikke altid været lige rosenrødt, i hvert fald ikke set gennem lillebror Danmarks briller. Mest katastrofal var vores alliance med kejser Napoleon den Første i begyndelsen af 1800-tallet, som førte til det britiske bombardement af København i 1807, tabet af flåden, statsbankerotten i 1813 og endelig i 1814 Norges løsrivelse fra det danske rigsfællesskab. Grundlæggende blev alliancen med Napoleon indledningen til 200 års dansk udenrigspolitik, der i alt væsentligt har handlet om at underlægge sig og tilpasse sig andre europæiske landes interesser.

Det ændrede den danske indmeldelse i EU i 1973 ikke på, men Danmark har med en tidligere amerikansk præsidents forslidte frase alligevel kunnet bokse over sin egen vægtklasse i EU. Takket være alliancer, blandt andet med Storbritannien og Tyskland, har vi indimellem kunnet påvirke udviklingen i den retning, det store politiske flertal herhjemme har ønsket.

Spørgsmålet er, om små EU-lande som Danmark fortsat får et ord at skulle have sagt. Med briternes snarlige udtræden tegner der sig i hvert fald et for Danmark meget bekymrende billede i det europæiske samarbejde. Man kan ikke fortænke Frankrig i at ville udnytte magttomrummet til at styrke egne interesser, så Tyskland og Frankrig for eksempel sammen med andre ”kernelande” nu kan sætte fuld damp på den stadigt snævrere Union, men spørgsmålet er, hvor klogt det er.

Med Storbritanniens exit er der færre EU-skeptikere tilbage, som ikke bryder sig om, at velfærdsydelser frit skal kunne flyde over landegrænserne, og på forsvarsområdet lader det til, at Frankrig ser sig selv som den stormagt, der kan stå i spidsen for et tættere europæisk militært samarbejde.

Forhåbentlig bliver besøget alligevel en anledning for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at minde præsidenten om, at EU fortsat er og bør være et samarbejde mellem 27 nationalstater, hvis forskellige interesser man tager hensyn til. Ligesom Storbritannien fortsat er et europæisk land, som EU bør lytte til og have de tættest tænkelige forbindelser til, også efter Brexit. Samt endelig, at når briterne er på vej ud, skyldes det blandt andet folkelig modvilje mod indvandring og mod EU’s hidtidige selvtilstrækkelighed.

Den modvilje findes fortsat mange steder, måske ligefrem også i Frankrig, så det er vigtigere at få EU til at fungere ordentligt end at stable nye store føderale projekter på benene og sætte tog med forskellige hastigheder igang. Så hold sammen på Europa, hr. præsident.