Verdens uorden kræver modsvar

Demokrati skal der kæmpes for. Ansvaret ligger hos den enkelte

Erik Bjerager - 2016
Erik Bjerager - 2016.

LEDER: I slutningen af november holdt Barack Obama sin sidste tale i udlandet som USA’s præsident. Talen handlede om demokrati – kratos, som er magten til at herske, der kommer fra demos, befolkningen.

Ordene er græske, for demokratiets vugge stod i antikkens Athen, og det var her, Obama satte et fornemt punktum for sin tid som præsident ved at tale om vigtigheden af at bevare demokratiet i en tid, hvor verdens orden forekommer at være i opbrud. De mest sortseende har allerede skrevet gravskriften over det liberale demokrati. Men ikke Obama. Han tror på det og heldigvis flere med ham.

Demokrati er godt, fordi mennesker på hele kloden dybest set længes efter at leve med værdighed og have kontrol med deres eget liv og efter at være medbestemmende i udviklingen af deres respektive samfund. Historien viser, at demokratier er mere retfærdige styreformer end andre og dertil mere succesfulde, sagde Obama blandt andet.

Åbne samfund med demokrati skaber velstand, fordi mennesker har frihed, og friheden bruger de til at tænke, skabe og udvikle. Demokrati er en måde at leve fredeligt med uenighed på, og det er en stabil styreform, fordi befolkningen ved, at magten kan skifte på fredelig vis. Den stabilitet skaber også grundlag for økonomisk vækst. Demokratiske lande er mindre tilbøjelige til at gå i krig med hinanden. Demokrati er ikke bare godt for mennesker, men også for landenes sikkerhed.

Obamas hyldest til det vestlige, liberale demokrati er velplaceret. Der findes ingen bedre styreform, heller ikke i dag, hvor den verdensorden, som vi har kendt til siden afslutningen af Anden Verdenskrig, er udfordret af folkelige protester.

Det er farligt at lade sig nøje med enkle svar, men en bestanddel af den folkelige protest har givet at gøre med globaliseringen, som i stigende grad forbindes med alt ondt. Folk frygter at miste både job og egen kultur som følge af dels udflytningen af jobs, dels indvandringen af mennesker fra andre kulturer. Mange føler sig fremmedgjort af den teknologiske udvikling og oplevelsen af, at alting går stadig hurtigere. Skellet mellem folket på den ene side og samfundsinstitutioner og såkaldte eliter på den anden vokser. Det sidste er næsten selvmodsigende, for vi lever i en tid, hvor der kommunikeres som aldrig før. Alligevel føler borgere sig afkoblet fra politikerne og myndighederne. Protesten i dette år har været: folket mod de folkevalgte.

Obamas svar på opbruddet er en opfordring til at begrænse en voksende økonomisk ulighed og styrke borgeren, demokratiets grundpille. Han uddyber ikke synspunktet, som kan lyde luftigt og letkøbt, men det rummer en sandhed.

Stillet over for globaliseringens og teknologiens fremmedgørelse er det sund fornuft at styrke borgeren for dermed at styrke demokratiet. Det er nemt at forfalde til at lade sig lamme af udviklingen. Men vi må gøre det modsatte: Vi må engagere os. Vi må fordybe og forankre os i den kristendom og kultur, vi er rundet af, styrke fællesskaberne, så vi kan møde andre med den åbenhed, der kommer af at være rodfæstet. Tale sammen og synge sammen. Hjælpe hinanden. Vi må deltage i samfundsdebatten, selvom den bliver stadig mere kompleks. Vi må forholde os kritisk til de sociale medier og skære ned på den evige underholdning. Vi lever i et demokrati, et folkestyre, og det forpligter og kræver deltagelse.

Demokrati og det folkelige fælleskab er værd at kæmpe for, og det er os selv, der bærer ansvaret.

Godt nytår.