Prøv avisen
Leder

Vi skal ikke dyrke det perfekte

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Et civiliseret samfund har også plads til udviklingshæmmede

En Gerber-baby er et særligt begreb i USA. Siden 1920’erne har billedet af et sødt lille barnehoved været logo på de forskellige former for babymad, som Gerber Products Company har sendt på gaden. Hvert år har virksomheden også opfordret amerikanerne til at indsende fotos af søde babyer, som kan bruges i markedsføringen af babymaden. Det har udviklet sig til en omfattende skønhedskonkurrence, hvor vinderen i mange år har været en rigtig perfekt baby.

Men sidste år skete der noget nyt. Ud af 140.000 indsendte fotos valgte virksomheden billedet af Lucas Warren, en 18 måneder gammel dreng med Downs syndrom.

Virksomhedens argument var, at alle slags børn er en ”Gerber-baby”. Det sendte et signal til omverdenen om, at det er forkert at dyrke det perfekte, og at det herskende normalitetsbegreb bør udvides.

I går blev den årlige Internationale Downs syndrom-dag markeret verden rundt. Her i avisen skete det ved flere artikler, blandt andet i et interview med moderen til lille Agnes, der er født med Downs syndrom. Avisen interviewede moderen sidste år i samme anledning, da Agnes var otte måneder. Her beskrev moderen det chok, som det var at få et barn med handicap.

I dag er chokket erstattet af en erkendelse af alt det, den lille pige har givet familien:

”Hendes måde at være meget kærlig, nærværende og mild på får en til at sænke paraderne og tage det ydre skjold af og finde ind til det, der er vigtigst her i livet,” siger Agnes’ mor.

Hun peger samtidig på, at fødslen af hendes datter har fået hende til at tænke på, hvorvidt samfundet evner at rumme forskellighed. Hun mener, at et samfund præget af religiøse værdier, hvor man anser liv for at have samme værdi, uanset om man er handicappet eller ej, er bedre til at værne om dem, der afviger fra normen, og her anser hun ikke Danmark for at være et godt eksempel.

Og så spørger hun, om den udbredte fosterdiagnostik ikke er med til at skabe et samfund, der mister forståelsen for dem, der er ander-ledes.

I praksis er fosterdiagnostikken en omfattende sorteringsmekanisme. Alle gravide kvinder herhjemme tilbydes grundige undersøgelser af fosteret, og næsten alle gravide, der får konstateret Downs syndrom hos deres foster, vælger at få en abort. I 2017, der er seneste år med officielle tal, valgte kun 8 ud af 152 kvinder, hvis foster fik stillet diagnosen under graviditeten, at få barnet.

Fosterdiagnostikken er med til at fremme en form for moderne racehygiejne, hvor mennesker med uønskede egenskaber vælges fra ved abort. Det er forståeligt, at alle forældre ønsker sig et sundt og raskt barn, men udviklingen af fosterdiagnostikken har dystre perspektiver, fordi flere og flere sygdomme med tiden vil kunne registreres tidligt hos fosteret og være begrundelse for abort.

Den canadiske teolog Jean Vanier, der nu er rundet de 90 år, er blevet kendt verden over for at stifte en bevægelse, L’Arche, hvor udviklingshæmmede bor sammen med ikke-handicappede. Filosofien er, at mennesker med handicap frem for at blive betragtet som en byrde er en lære for andre. Vanier peger på det centrale i kristendommen, at det, ”som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme”.

Det moderne samfund har knyttet lykken til det perfekte og skabt et snævert normalitetsbegreb. Lad det være kendetegnet for et civiliseret og kristent samfund, at det altid værner om den svage og fastholder glæden over mangfoldighed af liv.