Prøv avisen
Leder

Viden er det vigtigste råstof

Morten Thomsen Højsgaard, redaktør Kristeligt Dagblad Foto: Leif Tuxen

Studieoptag handler om hele samfundets udvikling

Læge, advokat, præst, sundhedsøkonom eller noget helt femte. 65.165 personer fik i går besked om, hvilket studie de er blevet optaget på. For mange enkeltpersoner er studievalget et af livets helt afgørende øjeblikke, som både sætter en retning og en ramme for resten af tilværelsen. Men også for samfundet som helhed er det årlige studieoptag væsentligt.

Danmark har historisk haft en gunstig placering tæt ved vand og med frodige jorde, som har udgjort en vigtig ressource for et landbrugssamfund i udvikling. Siden har Nordsøens olie- og gasfelter i mere end én forstand givet brændstof til industrisamfundets vækst. Men i det 21. århundredes informationssamfund er viden det danske samfunds vigtigste råstof. De titusinder af unge, som lige om lidt begynder på studierne, vil og skal således ikke kun forme deres egen livsbane via forelæsninger, projektopgaver og eksaminer. Deres søgen efter viden og deres indsats med at opnå nye kompetencer er også det grundstof, som i bredere forstand kommer til at udgøre kilden til velfærd og velstand i fremtidens Danmark.

Ærgerligt nok har der bredt sig en besynderlig opfattelse i nogle dele af samfundet af, hvad det er attraktivt at stræbe efter. Mennesker, der nærmest kun er kendte for at være kendte på YouTube eller i reality-tv-serier, nyder stor opmærksomhed. Mens mange af de mennesker, der frembringer tungere viden eller gør nye opdagelser, har mistet tidligere tiders stjernestatus.

”Vores anerkendelseskultur er meget fanget i et nutidsglimt. Den er meget fokuseret på, hvem der lige netop nu er berømt og har noget at bidrage med,” som kommunikationsanalytikeren Timme Bisgaard Munk har udtrykt det for nylig her i avisen. Det er synd. For vi har brug for viden, uddannelse, kompetencer. Vi har brug for gyldighed og dygtighed frem for flygtighed. Også derfor er årets studieoptag – trods et lille fald på to procent i det samlede optag i forhold til sidste år – en glædelig begivenhed. Et kollektivt udtryk for, at uddannelse er noget, vi skal tilvælge, ikke fravælge, understøtte, ikke underkende.

Rollemodeller, som fortjener at blive lyttet til, er der heldigvis nok af, hvis man ellers ser sig om i det vidensmiljø, de nye studerende nu har fået adgang til. En af dem er medicinprofessor Jens Juul Holst, der har ændret verdens forståelse af diabetes. ”Lysten skal drive værket,” sagde han forleden til Kristeligt Dagblad, men tilføjede også: ”Har man privilegier, har man samtidig et ansvar for at give noget tilbage til samfundet. At blive noget fornuftigt og gøre en indsats for sine medmennesker”.

Dette er kendetegnende for flere af de ægte, store skikkelser inden for videnskab og uddannelse. De har været drevet på én gang af lysten til at lære, af viljen til at dele nyttig viden og af at kunne gøre noget godt for andre. Den tradition må de studerende anno 2017 meget gerne blive optagede af. Det vil berige deres studieliv. Og det vil styrke det samfund, de er en vigtig del af.