Vigtig tysk dom over Facebook

Sag om digital arv rejser etiske spørgsmål, der vedrører os alle

En tysk mor mistede for seks år siden på tragisk vis sin 15-årige datter, der blev dræbt af et undergrundstog på en banegård i Berlin. Oven i den ubærlige sorg kom uvisheden om, hvorvidt der var tale om selvmord eller en ulykke. For at finde svar ønskede moderen at tilgå sin datters Facebook-side, som denne havde givet hende adgangskoden til. Men da den sociale medie-gigant havde ændret datterens profil til en såkaldt mindeside for afdøde og således indefrosset den, kunne hun ikke finde ud af, hvad datteren havde skrevet i chats og beskeder.

Efter et langvarigt retsopgør fik moderen i sidste uge medhold ved den højeste strafferetlige tyske instans, Forbundsdomstolen i Karlsruhe. Nærmeste pårørende arver afdødes digitale konti og kontrakter på lige fod med analoge ejendele som dagbøger og breve, til trods for at Facebook argumenterede, at det også er vigtigt at beskytte de brugere, som pigen havde været i kontakt med inden sin død. Dommerne vægtede kravet på den digitale arv højere end den digitale brevhemmelighed, og nu kan moderen måske endelig få afklaring.

Selvom der er tale om en tysk dom, er den vigtig, fordi der i et stadigt mere digitaliseret samfund ikke bør gælde andre regler for vores ageren i den virtuelle end i den virkelige verden. Det vedrører os alle, at der reelt desværre ikke længere er forskel på, hvad vi foretager os offline og online. Når en person afgår ved døden, efterlader vedkommende sig utallige følsomme data i den digitale ”sky”. De efterladte arver ikke kun et håndgribeligt bo, men også en uoverskuelig opgave med at få lukket diverse internet-profiler og konti.

Internettet husker alt, også i døden. Derfor viser dommen, hvor vigtigt det er at agere med omhu på nettet og få styr på sine digitale efterladenskaber for ikke at miste kontrollen med sine personfølsomme oplysninger. Enhver må spørge sig selv, hvor interesseret man er i, at ens efterladte skal få indblik i ens mest intime korrespondancer på internettet.

Også herhjemme kan det tage evigheder for pårørende at få adgang til eller nedlagt en afdød slægtnings profil, da Facebook har for vane at gemme sig bag sine rigide og alenlange forretningsbestemmelser, som trods de bombastiske ord om at bringe folk sammen primært handler om profit. Det er desto mere vigtigt at overveje, hvilke af ens oplysninger disse virksomheder bør have adgang til. Men det handler ikke kun om privatlivets fred. Det handler også om, at tech-giganterne bør lægges i tidssvarende lovgivningsmæssige tøjler, fordi koncerner som Facebook med oplysninger fra deres milliarder af brugere har tiltaget sig en enorm magt, som de ingenlunde er interesserede i at få reguleret. Den digitale verden har for længst overhalet den analoge verden, og det er på tide, at dette også afspejler sig i effektiv lovgivning, så det ikke er tech-koncernernes forretningsinteresser, der kommer først, men brugernes rettigheder.