Virkelyst giver håb for kirkens fremtid

Folkekirken har kurs mod fremtiden. Det vil bære frugt

Kristeligt Dagblads fokus på kirkelige initiativer har tegnet et billede af, at der sker mange spændende ting i det danske kirkeliv. På billedet ses vinderen af initiativprisen i 2012, som afholder Alpha-kurser i Herstedvester Fængsel.
Kristeligt Dagblads fokus på kirkelige initiativer har tegnet et billede af, at der sker mange spændende ting i det danske kirkeliv. På billedet ses vinderen af initiativprisen i 2012, som afholder Alpha-kurser i Herstedvester Fængsel. Foto: Søren Staal.

De seneste uger har man kunnet læse, at der i år har været flere udmeldelser af folkekirken end normalt. Dykket kommer efter en lang debat om vielser af homoseksuelle, der punktvis har været afbrudt af fokus på lukninger af kirker og messefald.

Det lyder som billedet af en trængt kirke. Men skulle man tro, at folkekirken var en kirke i krise, måtte man tro om igen. De mange konflikter viser bare en kirke, der lægger sine problemer frem til debat, og det er et tegn på styrke, at man som landets store kirke ikke putter med problemerne, men viser, at de tåler offentligheden lys.

LÆS OGSÅ: Initiativprisen 2012: Fængselsarbejde modtager pris

Bag mediedækningen findes en kirke med et gå på-mod, som mange steder i landet nærmest får folkekirken til at flyde over med aktiviteter. Ikke bare har man været i stand til at finde en gudstjenestekultur, der har ført til højere kirkegang end tidligere, som beskrevet her i avisen. Der er tillige en generel dynamik i Danmarks lokale sogneliv, som afspejler, at der sættes hårdt ind på at fastholde kristendommen som en del af danskerne sjæl.

En kristen kirke må nødvendigvis være bærer af traditioner. Og dertil hører et vist mål af traditionsbevidsthed. Men der er samtidig en bred erkendelse af, at man i dag ikke kan nøjes med at gøre tingene, som de er blevet gjort indtil nu. At dette ville være en langsom død er i vor tid en pointe, der gælder i langt bredere kredse end kirkens.

Derfor arbejdes der, så det står efter, på at finde måder at være kirke på i dag. Kristeligt Dagblads fokus på kirkelige initiativer de seneste måneder har tegnet billedet af en virkelyst i folkekirken, som i løbet af få årtier har forandret den gamle institution fra at være lettere skeptisk over for fornyelse til at være åben over for former, der kan sætte kristendommen på landkortet over for de mange danskere, der ikke længere kan forudsættes at kende deres åndelige rødder.

Naturligvis er der grænser for, hvor langt kirker kan gå i retning af kæk markedsføring og forførende indpakning af budskabet, og det vil givetvis føre til diskussioner om bamsedåb, Elvis-gudstjenester og andre farverige fornyelser i de kommende år.

Men grundlæggende er det en større faldgrube, at man sætter sig med armene over kors og peger fingre af de aktive kræfter i kirken.

Grundlæggende giver det håb for fremtiden, at dynamikken i dansk kirkeliv har bredt sig og er blevet til en ny kirkekultur, der går ind i tiden med den forkyndelse, som er nødvendig. Hvis denne kultur fastholdes, og måske endda udbygges, kan man hente en stor del af, hvad der sættes over styr i disse år på den generelle afkristning og det kritiske mediefokus på Danmarks kirkeliv.