Den globale krig mod kristne. Sådan lyder titlen på en ny bog af John L. Allen, som er en af verdens mest anerkendte iagttagere af den katolske kirke. I et interview i Kristeligt Dagblad i dag beskriver han kristenforfølgelserne, der strækker sig fra Afrika til Nordkorea, som vor tids store menneskerettighedsforbrydelse.
I det lys kan det være svært at forstå, at der er så lidt opmærksomhed på fænomenet. Selvom der de senere år har været en lille stigning i medieinteressen, er det stadig kun sporadiske avisskriverier, og tv-stationerne er slet ikke på banen.
Både politikere, medier, universiteter og menneskerettighedsorganisationer kan have deres grunde til at se den anden vej, når de ser de store mønstre i menneskerettighedskrænkelserne.
LÆS OGSÅ: Krigen, de færreste taler om
Ifølge John L. Allen skyldes den manglende opmærksomhed især, at den vestlige verden har bygget en grundfortælling op om kristendommen, der ser kirken som del af en undertrykkende vestlig kultur. Tanken er selvfølgelig helt forkert i dag, hvor størstedelen af klodens kristne befinder sig uden for Vesten. Men de fleste intellektuelle kan ikke rive sig løs fra denne gamle forståelse af kristendommen, som ikke giver plads til kirken som det forfulgte offer i fortællingen.
Til gengæld er der ikke gode grunde til, at Vestens kirker ikke sætter himmel og jord i bevægelse for at gøre noget ved problemet. Hvorfor er det for eksempel en på dansk grund lille organisation som Åbne Døre, der trækker det største læs i et land, hvor 80 procent af befolkningen er folkekirkelige?
I en kirke, der er præget af en blomstrende foreningskultur, er det et mysterium, at der ikke er en håndfuld folkekirkelige foreninger, der er dedikeret til at indsamle information om kristenforfølgelser, samarbejde med andre aktører i verden og sætte emnet på dagsordenen i det offentlige rum.
Der er heldigvis engagerede enkeltpersoner, som handler. Sognepræst Søren Hermansen i Sorgenfri Kirke samlede i 2011 underskrifter ind mod fængslingen af en kristen kvinde i Pakistan og afleverede dem til landets ambassade i Danmark. Dansk Europamission og Bibelselskabet sætter vedvarende fokus på de lidende kristne. Men der er brug for mere sammenhængende og større initiativer, der kan give bedre dataindsamling og en klarere røst, end folkekirken har i dag.
Når kirkelige stemmer kunne give så meget opmærksomhed til spørgsmålet som Grosbøll-sagen, burde det også være muligt at skabe et større fokus på de overgreb på kristne, som er et af verdens store menneskeretlige problemer i dag.