Lgbt-personer i USA dropper kirken dobbelt så meget som andre. Kan det samme ske i Danmark?

Amerikanske lgbt-personer fravælger kirken i dobbelt så høj grad som heteroseksuelle. En psykolog, sekretariatschefen i LGBT+ Danmark og en lesbisk præst vurderer, om tendensen også findes herhjemme

Danmark gjorde homovielser lovligt i 2012, og diskrimination af mennesker med en anden seksuel orientering end den, flertallet har, været forbudt siden 1996. Men er kirken rummelig nok, når det kommer til lgbt-personer? Arkivfoto fra demonstration mod hadforbrydelser rettet mod seksuelle minoriteter.
Danmark gjorde homovielser lovligt i 2012, og diskrimination af mennesker med en anden seksuel orientering end den, flertallet har, været forbudt siden 1996. Men er kirken rummelig nok, når det kommer til lgbt-personer? Arkivfoto fra demonstration mod hadforbrydelser rettet mod seksuelle minoriteter. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

"Tabuet hører til seksualiteten, som ægget hører til kagen."

Analogien, der kommer fra den tyske mediciner og seksualforsker Hans Giese, som døde for 50 år siden, blev formentlig fremført med et glimt i øjet. Men seksuelle tabuer trives stadig den dag i dag – ikke mindst blandt religiøse lgbt-personer.

En undersøgelse, som udkom tilbage i maj i tidsskriftet Journal for the Scientific Study of Religion, viser, at homo- og biseksuelle mænd og kvinders religiøsitet afvikles over tid. Forskerne konkluderer:

"Mange amerikanske kirker accepterer ikke seksuelle minoriteter, og derfor får det lgbt-personer til at trække sig fra deres religion (…) Disse minoritetsgrupper stopper i højere grad med at praktisere deres religion offentligt sammenlignet med andre."

De over 13.500 amerikanske undersøgelsesdeltagere, som primært var kristne og i alderen 11-34 år, isolerede sig fra kirken i højere og højere grad, i takt med at de blev voksne. De opgav tilknytningen til kirken i dobbelt så høj grad som heteroseksuelle, viser undersøgelsen. Undersøgelsen har udelukkende fokuseret på bøsser, lesbiske og biseksuelle personer, da der ikke var et solidt datagrundlag for at undersøge andre seksuelle minoritetsgrupper.

Spørgsmålet er så, om det samme billede tegner sig i Danmark, landet der gjorde homovielser lovligt i 2012, og hvor diskrimination af mennesker med en anden seksuel orientering end flertallets har været forbudt siden 1996?

Morten Kjær Thomsen, der er psykolog og analytiker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har længe forsket i lgbt-personers rettigheder, men kender ikke til nogle danske undersøgelser, der svarer entydigt på dét spørgsmål. Han er dog leder for en stor levevilkårsundersøgelse, som udkommer i slutningen af 2021, som besvarer, i hvilken grad lgbt-personer praktiserer deres religion i forhold til hetereoseksuelle.

VIVE-analytikeren mener personligt, at folkekirken er en lidt "mystisk instution" på lgbt-området og eksemplificerer med, at materiale til seksualundervisning fra en portal, som drives af Indre Mission, er blevet beskyldt for at sidestille homoseksualitet med incest. En beskyldning, som forfatteren bag materialet dog tager afstand fra.

"Når lgbt-personer modtager dén type deciderede farlige information og rådgivning, der opfordrer dem til ikke at leve i overensstemmelse med deres seksualitet eller kønsidentitet, øger det risikoen for selvmord, depression og stress. Det er der masser af udenlandsk forskning, der peger på," siger Morten Kjær Thomsen og fortsætter:

"Derfor vil det ikke undre mig, hvis nogle lgbt-personer fravælger kristendommen. Når det er sagt, så er der jo heldigvis også kristne kirker, hvor lgbt-personer føler sig velkomne, og hvor man ikke yder dem farlig rådgivning."

Hvis vi sammenligner to andre undersøgelser fra henholdsvis Danmark og Storbritannien kan man allerede nu få et praj om, hvordan lgbt-personer har det med deres religion.

I den danske rapport fra Als Research fremgår det, at 65 procent af de adspurgte 3.571 lgbt-personer slet ikke praktiserer en religion. 34 procent af de adspurgte var 20-29 år.

Den britiske undersøgelse fokuserede ikke på lgbt-personer, men på alle unge mellem 16-29 år i 22 europæiske lande. De spurgte i 2018 om, hvor ofte man praktiserer sin religion – uden for særlige lejligheder. Her svarede 44 procent af de unge i Danmark, at det gjorde de aldrig.

Der tegner sig altså et billede af, at unge lgbt-personer i Danmark – ligesom i USA – i mindre grad praktiserer deres religion sammenlignet med heteroseksuelle danskere.

Man skal tage visse forbehold, når man laver den sammenligning, forklarer Morten Kjær Thomsen:

”Aldersgrupperne varierer, og der er forskel på hvordan, der spørges ind til hyppigheden. Endelig er der forskel på, hvordan man har defineret religiøs praksis. Men det kan give et forsigtigt hint.”

Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark, mener også, at der kan være noget om snakken.

"Kirken har jo generelt set været ret uinteresseret i lgbt-personer. Der er da sikkert nogen, der føler sig velkomne. Men der er sikkert også mange, der ikke gør."

Susanne Branner Jespersen fortæller også, at der er en efterspørgsel – om end den er lille – på et fællesskab for unge kristne lgbt-personer.

"Der er nogle personer, der ikke føler sig hjemme i de normale fællesskaber, ej heller i de kristne fællesskaber. Og det er dem, vi nu prøver at tage hånd om."

Mia Rahr Jacobsen, sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke i København, er selv lesbisk. Hun siger, at det er hendes erfaring, at der er "lgbt-personer i alle dele af kirken”:

"Men jeg møder jævnligt mennesker, der har fravalgt kirken eller som søger en kirke, hvor de ved, at de som lgbt-personer er velkomne. De fleste kirker er heldigvis åbne for forskelligheder – men arbejdet med køn og seksualitet er langt fra slut," siger hun.