Ud med de store, runde bryster og hvepsetaljen, som ikke efterlader megen plads til leveren og andre livsvigtige organer, og væk med de lange, glatte ben uden et strejf af appelsinhud.
Den perfekte kvindekrop bliver udskældt og kritiseret for at give kvinder et forskruet forhold til deres egen, normale krop.
Og nu er selveste Barbie røget på porten - og har fået konkurrence af en mere rund og realistisk dukke, som rent faktisk ligner en sund, gennemsnitlig 19-årig pige.
Det er den grafiske designer Nickolay Lamm, der har designet den normale dukke, han kalder Lammily - og han har skabt den nye dukke, fordi han mener, at ”det autentiske er smukt".
Du kan læse mere om Lammily her.
Derudover ønsker Lamm at gøre op med det perfekte kropsbillede, som medierne ofte portrætterer, og han understreger, at Barbies krop, som den ser ud i dag, kan have en negativ indvirkning på især unge pigers kropsopfattelse, da den blonde dukkes mål er uopnåelige og ikke mindst urealistiske.
Lamms forsøg på at skabe debat om den perfekte kvindekrop er langtfra enestående.
I den vestlige verden er både kendte og ukendte kvinder igennem de seneste 10 år begyndt at gøre op med det kropsideal, som de møder i film, reklamer, magasiner og andre steder i populærkulturen.
Det fortæller ph.d-studerende Lise Dilling-Hansen, som forsker i kropskultur på Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet.
TV: Se her en lille film om skabelsen af Lammily.
Ifølge hende er modstanden mod det perfekte look vokset på grund af især to årsager:
For det første er vi blevet ”mættede” af den perfekte krop - den er ganske enkelt ikke længere interessant. For det andet er flere og flere trætte af at blive slået i hovedet med, at de ikke er gode nok, som de ser ud – og at fokus er på kroppen og ikke på det hele, tænkende menneske.
Selvom uopnåelige kropsidealer ikke er noget nyt, har der aldrig før været så langt mellem de kunstige idealkroppe og naturlige kvindekroppe, understreger hun.
”Det er ikke nyt, at idealerne er "pænere" end gennemsnittet. Det nye er, afstanden mellem den naturlige krop og idealkroppen er blevet større på grund af de mange hjælpemidler, som er kommet frem og er blevet tilgængelige for flertallet,” siger Lise Dilling-Hansen og fortæller, at hjælpemidlerne både tæller redigeringsprogrammer, som får folk til at fremstå pænere på billeder, men også plastikoperationer og andre kosmetiske behandlinger.
”Hjælpemidlerne gør, at vi er omgivet af uopnåelige kroppe hele tiden. Når vi i dag ser reklamer, ser vi på mennesker, som har været igennem en masse processer og redigeringsprogrammer, og på trods af bevidstheden om dette, ender mange med at ønske sig det samme. Og vi ved, at det i høj grad påvirker især unge mennesker.”
Men det er samtidig også denne massive eksponering – og den påtvungne dårlige samvittighed, som følger i kølvandet - der få flere til at modsætte sig de såkaldte Barbie-idealer.
”Vi bliver hele tiden mindet om, at vi burde gøre sådan og se sådan ud, og hele selvdokumenteringsbølgen med selfies og sociale medier er med til at understrege denne kultur. Men mange er ved at nå et mætningspunkt og er trætte af hele tiden at få at vide, at de ikke er gode nok, som de er – og at de ikke er andet end det ydre,” siger Lise Dilling-Hansen.
Oprøret kommer til udtryk flere steder både herhjemme og i udlandet.
Nogle kvinder udstiller deres ar og buttede maver i professionelle fotoserier, andre deler billeder af deres nøgne ansigt uden make up på de sociale medier, mens en helt tredje gruppe lader billeder af sine naturlige bryster indgå i kampagner for den naturlige krop.
Og flere kendte kvinder har på det seneste fulgt trop – blandt andre den populære forfatter og skuespillerinde Lena Dunham, som uden betænkeligheder har fremvist både appelsinhud og en rund topmave i serien "Girls" - hvilket har fået unge piger til at hylde hende som forbillede.
Den engelske skuespillerinde Keira Knightley blev også lovprist for sit mod, da hun i forrige uge nægtede at lade sine bryster redigere, så de så større ud i magasinet Interview Magazine.
En finpudsning hun angiveligt har været udsat for før mod sin vilje.
Ifølge Lise Dilling-Hansen er der en god forklaring på, hvorfor det oftest er kvinder, der gør oprør mod den perfekte (kvinde-)krop.
”Kvinder har haft en længere historie som dem, der skulle leve op til et bestemt ideal, og reklamer henvender sig oftest til kvinder. Det er kvinden, som budskabet om, at du ikke er god nok, skal ramme. Derfor er kvinder også i langt højere grad udsat for følelsen af ikke at føle sig gode nok,” siger hun.
Hun mener derfor også, at oprøret er kønspolitisk:
”Når vi som børn leger med Barbie, får vi ikke bare et indtryk af, hvordan en kvinde ser ud, det er også med til at forme vores opfattelse af, hvordan hun er, og hendes lyserøde hus, køkkenudstyr og shoppingposer er alt sammen med til at definere et bestemt kvindebillede – præcis ligesom Disneyfilm og kønsopdelingen af legetøj på butikshylderne er det.”
Anita Frank Goth, der er redaktør på Kvinfo, er enig med Lise Dilling-Hansen i, at opgøret med Barbie-idealet er en del af en større kønspolitisk debat.
”Kroppen har altid været omdrejningspunkt for feminismen og i ligestillingskampen, derfor har vi også tidligere i historien set, at kvinder har gjort op med de eksisterende skønhedsidealer,” siger hun.
Derfor er det heller ikke så mærkeligt, siger hun, at flere og flere kvinder nu sætter bremsen i og går imod det perfekte idealbillede, som den vestlige kultur tilbeder.
”Kvinder er i dag bedre uddannet end nogensinde før, og de vil ikke kun stå for det kropslige, de vil også respekteres for deres åndelighed og intellekt. Det mærkelige er, at der først kommer en dukke nu, som repræsenterer et andet og mere naturligt skønhedsideal, og at legetøjsproducenterne ikke tidligere har set skriften på væggen. For det er en årelang diskussion blandt forældre, at de ikke ønsker at give deres børn kønsstereotypt legetøj, som er med til at tegne et urealistisk billede af kroppen og kønnene,” siger hun.
Ifølge hende kan den nye dukke med de gennemsnitlige former rykke ved vores – og især vores børns – selvforståelse.
”For den visuelle kultur har stor betydning for, hvordan vi tænker om os selv og andre,” siger hun og understreger, at hun håber at komme til at se endnu flere almindelige kvindekroppe i medierne i fremtiden.
”Den udvikling, som vi ser nu, peger hen imod en større rummelighed og en større forståelse for, at kroppen er mangfoldig. Men vi mangler, at de traditionelle medier også går foran og er mere åbne i forhold til kropsforståelse og især også kvinders alder,” siger Anita Frank Goth og hentyder til statistikker, der viser, at langt flere mænd end kvinder optræder i medierne – og at de fleste kvinder ryger ud af mediebilledet, når de fylder 35.
Lise Dilling Hansen tror ikke, at en enkelt dukke med normale, gennemsnitlige mål kan ændre perfektionskulturen.
”Men brands som Barbie, modeindustrien og idoler som for eksempel Keira Knigthley har en enorm magt, fordi de når ud til utrolig mange mennesker, så jo flere af dem, der gør op med det perfekte, desto mere acceptabel vil den realistiske krop blive. De mange private opgør på de sociale medier har også en effekt, men når såkaldte brands eller personer med store magtpositioner sætter sig for at gøre det anderledes, er de med til at sætte en ny dagsorden," siger hun og tilføjer:
"Men så længe, der findes en industri, som tjener penge på at få os til at føle, at vi ikke er gode nok – og derfor får os til at købe det ene og det andet – er det svært at fjerne forestillingen om den perfekte krop fuldstændig."
TV: Se amerikanske børns reaktion på den nye dukke, Lammily. Filmen er lavet af den grafiske designer Nickolay Lamm.
TV: Se fotografen Jade Bealls smukke billeder af mødre og hør hende fortælle, hvorfor hun har har taget billeder af helt almindelige kvinder, der har født.