Prøv avisen

Kønsforsker: Derfor får menstruationen folk op i det røde felt

Debatten om menstruation viser, at kvinder er meget delt i synet på frigørelse, påpeger kønsforsker Karen Sjørup Foto: Morten Germund

En ny bog om tabuer omkring menstruation har affødt mange reaktioner fra både kvinder og mænd. Men hvorfor vækker snakken om kvinders månedlige blødninger egentlig så meget debat?

I denne uge blev det klart, at noget så naturligt som kvinders månedlige blødning stadig vækker store følelser - og ikke kun hos den hormonelle menstruerende.

I bogen ”Gennemblødt”, der udkom onsdag, vil de to forfattere, Maja Nyvang og Sine Cecilie Laub, gøre op med den skyld og skam, der ifølge dem i årtusinder har været forbundet med menstruation, og som i dag får kvinder til at skjule deres blødning med alle midler.

Deres pointer om at droppe bind og lade blodet løbe har skabt stor debat i danske nyhedsmedier, og særligt et billede af et blodfyldt menstruationsbind på forsiden af Politiken har fået mange til at reagere voldsomt på de sociale medier.

På den ene side er der dem, der mener, at forfatterne har fat i det helt rigtige og hilser kampen for retten til at bløde velkommen.

Andre kan på ingen måde se, at menstruation er hverken tabu eller skamfuldt.

Og så er der især mange mænd, der mener, at menstruation er et aldeles privat anliggende og ikke adskiller sig fra afføring, urin og bussemænd.

Ifølge kønsforsker lektor Karen Sjørup fra Roskilde Universitet er den ophidsede debat et udtryk for, at kvindebevægelsens kamp for synet på kvindekønnet og kvinders rolle i samfundet er uafsluttet.

”Menstruation er stadig tabubelagt, fordi det er blevet gemt væk gennem mange år og stadig forbindes med skam og skyld,” siger hun og understreger, at de to forfattere hører til blandt de såkaldte økofeminister, der taler for retten til at lade kropsbehåring vokse og at amme i det fri. 

Og de er langtfra ene om at kæmpe for retten til at tale om menstruation. 

Menstruation er kommet på den internationale dagsorden, og de to danske forfattere indgår i en decideret bevægelse af såkaldte menstruationsaktivister i den vestlige del af verden.

I Sverige og Norge er der ligeledes udkommet bøger om emnet - og også her har reaktionerne været voldsomme.

Og i Tyskland er interessen omkring menstruation efterhånden blevet så stor, at en tysk ngo nu har erklæret den 28. maj, for den årlige internationale ”Menstrual hygiene day”.

Debatten om menstruation afspejler ifølge Karen Sjørup et paradoks. For på den ene side står dem, der anser bind og tamponer som en forhindring for selvudfoldelse og kvindelighed. Og så er der kvinderne, der ser kontrollen af deres kroppe som en forudsætning for, at kvinder er blevet relativt ligestillede i den vestlige verden i dag, på den anden.

"Den månedlige menstruation var meget begrænsende for kvinders bevægelighed før i tiden. Derfor kan man bruge p-piller til at kontrollere menstruationen, og udviklingen af bind og tamponer, har hjulpet til med at gøre blodet usynlig for omverden,” siger Karen Sjørup.

På den måde er debatten om menstruation med til at tydeliggøre de forskellige fløje hos feministerne. Der er dem, som vil fastholde den naturlige kvindelighed i alle aspekter af livet, og så er der flertallet, der har taget de teknologiske landvindinger til sig.

”Man har gennem årene disciplineret kvindens krop, for at den kan blive en arbejdskraft på lige fod med mændene. Man skjuler det faktum, at kvinder går gennem perioder, og at det påvirker kroppen på flere måder. Man underkaster sig de teknologiske muligheder og lægger låg på den naturlige cyklus,” siger kønsforskeren.
 
Kampen om menstruationen er også en reaktion på det moderne kropsideal, vurderer hun.

”Kvinder har vænnet sig til at have en funktionel krop, gå i stramme bukser og til fitness. Det er et ideal, der udelukker tanker om, at der er ting, der forlader kroppen.”

Opråbet fra de to forfattere og ligesindede er blevet hørt, men vil nok ikke få den store konsekvens, mener Karen Sjørup.

”Der er en vis form for resonans, men deres tanker om at droppe tamponer og bind passer ikke ind i kvinders liv i dag. Det er bare upraktisk.”

Tilbage står i hvert fald, at bogen og debatten om menstruation får mange, især mænd, til tasterne. Det sker nemlig ofte, når samtalen handler om køn, krop og feminisme, påpeger mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet.
 
”Det handler blandt andet om mænds holdning til, at kvinder overhovedet påpeger deres særegne livsbetingelser. Når det handler om ligestilling, bliver det meget enten-eller i debatten i stedet for både-og. Der er mange stærke antifeministiske holdninger blandt både mænd og kvinder. Om det handler om barselsorlov, lige løn, kvindekvoter og altså også menstruation,” siger han.