Prøv avisen

Amnesty International: Ingen retfærdighed for voldtægtsofre i Danmark

Amnesty International har udgivet en ny rapport om voldtægt i Danmark. Rapporten viser, at voldtægt er et langt større problem i Danmark, end hvad mange tror. Foto: Iris Ritzau/ scanpix

Der er uenighed om antallet af voldtægter, der begås i Danmark per år. Amnesty International peger i en ny rapport på årsagen til denne forvirring. Her får du et overblik over organisationens konklusioner.

Med Me-Too bevægelsen er der blevet sat fokus på kvinders rettigheder og i særdeleshed seksuel udnyttelse af kvinder de senere år. Det har blandt andet ført til øget opmærksomhed omkring kvinders personlige oplevelser af voldtægt for eksempel på festivaler og i nattelivet. I Sverige er der blevet indført en skærpelse af samtykkelovgivningen, hvilket flere aktører også vil have indført i Danmark.

I en ny rapport fra Amnesty International kastes der nyt lys på omfanget af voldtægtsproblemet i Danmark. Forældet lovgivning, et retssystem uden forbindelse til virkeligheden og stereotypiske forestillinger om kønnene forhindrer retfærdighed for voldtægtsofre, lyder det i rapporten.

Her får du en kort gennemgang af rapportens hovedpointe.

Uenighed omkring antallet voldtægter i Danmark

Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet blev cirka 24.000 kvinder udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt i 2017. Justitsministeriet mener derimod, at tallet for antal kvinder der årligt i Danmark bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget ligger på 5100. 890 af disse voldtægter blev anmeldt til politiet. Der blev rejst sigtelse i 535 af sagerne og voldtægtsmanden blev dømt skyldig i 94 af sagerne, ifølge rapporten.

Denne store uenighed i optællingen af årlige voldtægter i Danmark mellem Syddansk Universitet og Justitsministeriet, samt at cirka to procent (Syddansk Universitets tal) af voldtægterne faktisk fører til sigtelse, skyldes ifølge Amnesty en udbredt straffrihed i Danmark.

Denne straffrihed har sit grundlag i en forkert forståelse i det danske retssytem af, hvem overfaldsmanden er, mener organisationen.

Hvem er voldtægtsmanden?

I straffeloven, artikel 216 (3) står der, at straffen for voldtægt kan måles ud fra tilstedeværelse eller fravær af omstændigheder, der skærper situationen. Disse omstændigheder har vægt i forhold til, hvorvidt forbrydelsen overhovedet bliver vurderet som voldtægt og hvor hård en straf gerningsmanden får. Et eksempel på en skærpende omstændighed kunne være, hvis offeret ikke kender gerningsmanden.

Amnesty International forklarer, at når loven sætter ukendte gerningsmænd som et skærpelseselement i en voldtægtssag, så antyder loven også, at hvis voldtægtsmanden er kendt af offeret, så er forbrydelsen ikke ligeså slem, mener Amnesty International.

Organisationens rapport fremstiller, hvordan forestillingen om, at voldtægtsmænd for offeret er en fremmed person, der for eksempel hiver offeret ind bag en busk, påvirker retssystemets håndtering af voldtægter der begås af personer, som offeret kender.

I rapporten kan man læse, at dette meget muligt kan have haft en effekt på Justitsministeriets optælling af voldtægter for 2017, da det ifølge en undersøgelse fra samme år, var over en tredjedel af voldtægterne i Danmark, der blev begået af en nuværende/ tidligere ægtemand eller partner.