Prøv avisen

Transkønnede lever under et ekstremt pres

I Danmark går det hurtigere at få en operation fra kvinde til mand end den modsatte vej

Årelang ventetid er udsigten for mænd, der ønsker at være kvinder. "Et ekstremt psykologisk pres," lyder kritikken

På side fire i en videnskabelig artikel i Journal of Sexual Medicine gemmer der sig et tal, som giver fornyet skyts til kritikken af årelange ventetider på at få en kønsskifteoperation. Det skriver Videnskab.dk.

Undersøgelsen oplyser, at danske transkønnede, som ønsker en operation fra mand til kvinde, i gennemsnittet har ventet 8,1 år på at få tilladelse til operationen, mens tallet er 5,9 år for personer, som venter på operationer fra kvinde til mand.

"Det er blevet kritiseret af de transkønnede selv i mange år, men nu har vi det sort på hvidt, hvor urimeligt lange ventetider de bliver udsat for. Det er et ekstremt psykologisk pres at skulle vente så mange år i uvished for at få lov til at gennemgå operationer," siger Tobias Raun, som er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i transseksuelle og medier.
 
Læs mere på Videnskab.dk: Heterokvinder tænder også på damer

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af journaler fra 98 procent af alle personer, som fik foretaget kønsskifteoperationer – eller mere korrekt kønskorrigerende operationer – i Danmark i perioden 1978 til 2008.

Studiet kommer i kølvandet på en rapport fra 2014, hvor organisationen Amnesty International kritiserede "årelange og ydmygende udredningsforløb på Rigshospitalets Sexologisk Klinik" - det eneste sted i Danmark, som kan udrede og henvise personer til at få kønskorrigerende operationer.

Forskerne bag studiet i Journal of Sexual Medicine er selv ansat på Rigshospitalets Sexologisk Klinik, og de skriver i undersøgelsen, at det udredningsforløb, man skal gennemgå for at blive godkendt til at få kønskorrigerende operationer "har gennemgået væsentlige ændringer over de sidste 30 år, og den nuværende planlagte længde af behandlingen er rettet mod at være halvandet til to år," før man kan få tilladelse til operationerne.
 
"Forløbet har ændret sig, og det tager ikke så lang tid mere. I dag er det sådan, at Sundhedsstyrelsen har fastsat retningslinjer, som siger, evalueringsprocessen skal vare cirka to år. Der er ikke tale om ventetid, men udredningstid. Man skal til samtaler med psykiatere, psykologer og gynækologer for at blive udredt og henvist til operationen," forklarer Rikke Kildevæld Simonsen, som er psykolog ved Rigshospitalets Sexologisk Klinik og førsteforfatter på undersøgelsen af de transseksuelle.
 
Læs mere på Videnskab.dkHermafroditter – to køn i én krop

Hun påpeger samtidig, at udredningstiden er opgjort fra første gang, den transkønnede har været i kontakt med Sexologisk Klinik og frem, til personen har fået tilladelse til operationen.

"Nogle personer henvender sig til klinikken for at få en operation, men dropper så ud af behandlingen, måske fordi de bliver i tvivl, og så går der måske flere år, før de igen bliver henvist til os.

Men vi har opgjort tallet sådan, at der er tale om tiden fra den første henvisning til, man har fået tilladelse til operationen," fortæller Rikke Kildevæld Sørensen.

Hos Landsforeningen For Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, LGBT Danmark, kan man ikke genkende, at ventetiden på at få lov til at få en kønskorrigerende operation i dag skulle være kommet ned på omkring to år.
 
"Det har ikke hold i virkeligheden. Forløb i nærheden af to år har vi ikke kendskab til. Alle forløb, vi har kendskab til, er betydeligt længere," fortæller Linda Thor Pedersen, som er transpolitisk talsperson ved LGBT Danmark.

Læs mere på Videnskab.dk:
 Historien om hønen Gertie der blev til hanen Bertie

Hun påpeger samtidig, at nogle transkønnede måske har fået flere henvisninger til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, fordi de "bliver slidt ned af alle de samtaler og til sidst ikke orker mere" - for så på et senere tidspunkt at forsøge igen og få en ny henvisning til kønskorrigerende operation.

"Det er stærkt utilfredsstillende, at det skal tage så lang tid. Vi bliver umyndiggjort i det lange udredningsforløb, fordi vi ikke selv kan bestemme over vores egne skæbner. En af de værste ting er uvidenheden. Man aner ikke, om det tager to år eller 10 år, og man prøver hele tiden på at sige det rigtige for at få tilladelse til operationen. Hele forløbet er ligesom en konstant eksamen, som man kæmper for at bestå," siger Linda Thor Pedersen, som selv er i færd med at blive udredt til en kønskorrigerende operation.

Læs mere om, at 25 procent af de personer, som har fået en kønskorrigerende operation i Danmark, har en psykisk lidelse, på Videnskab.dk