Prøv avisen

Unge diskuterer meget oftere politik med far end med mor

Det ser ud til, at der stadig er en traditionel arbejdsdeling mellem kønnene i hjemmet, lyder det fra en af forskerne bag den nye undersøgelse. Modelfoto.

Nye resultater om unges politiske dannelse kan være udtryk for, at ligestilling halter bagefter i de danske hjem. Og det går kun langsomt fremad, lyder det fra forskere

Hvem bør have regeringsmagten? Og hvad skal der gøres ved flygtningekrisen?

Når unge stiller spørgsmål som disse over aftensmaden, er det oftest deres far, der besvarer dem. 

 Det viser en ny undersøgelse udarbejdet af samfundsforskere på Syddansk Universitet.

Hvor 28 procent af de unge i alderen 16-25 år altid eller ofte diskuterer politik med deres far, er det nemlig kun 15 procent, der tilsvarende diskuterer med moderen.

Og det er en betydelig forskel, forklarer Klaus Levinsen, der er lektor og ph.d. ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

”Vi kan se, at unge kvinder og mænd diskuterer nogenlunde lige meget politik, men der optræder altså en stor kønsforskel, når det kommer til, hvem af deres forældre, der deltager i den slags diskussioner,” forklarer han og tilføjer, at det omvendt typisk er moderen, der tager samtaler med den unge om emner som seksualitet, religiøsitet og pligter i hjemmet.

”Resultaterne er overraskende set i lyset af, at vi lever i et moderne samfund med en vis grad af ligestilling. Men de viser altså, at der stadig er en tendens til en traditionel arbejdsdeling mellem kønnene i hjemmet,” siger Klaus Levinsen.

Den danske undersøgelse er en del af et større europæisk forskningsprojekt, hvor unges politiske deltagelse og værdier er blevet undersøgt. 

Ifølge Klaus Levinsen er danske kvinder i mange henseender ligestillede, når det kommer til politisk deltagelse. For eksempel har de nu en højere valgdeltagelse end mænd. 

”Derfor er det også tankevækkende, hvis nogle af de gamle kønsrollemønstre stadig reproduceres i hjemmet,” siger han.

Men måske er tallene ikke så bekymrende, som de kunne se ud.

Det mener Steen Baagø Nielsen, der er lektor ved Roskilde Universitet med speciale i blandt andet ungdom, køn og ligestilling. Han peger på, at selv om faderen i familien tidligere og nu er den, der taler mest med sine børn om politiske emner, så hviler den politiske dannelse ikke kun på netop det:

”Er følelsesmæssige spørgsmål ikke politik? Er uddannelsesvalg ikke politik? Holdningsdannelsen hos den unge ligger ikke kun i klassiske politiske diskussioner, for politik findes også i mange af de aspekter af tilværelsen, som moderen ofte taler med børnene om,” siger han.

Men hvordan vil det se ud om en generations tid? Vil tallene være de samme, eller vil mødrene have vundet ind på det område i de daglige samtaler, som handler om politiske emner? 

”Det er rigtig svært at ændre på grundlæggende strukturer i familielivet, ” siger Klaus Levinsen og tilføjer:

”Men man kan ydmygt og måske naivt håbe, at der vil ske en udjævning af kønsforskellene, hvis den kommende generation af forældre er mere opmærksom på, at begge forældre taler med deres børn om politik og samfundsforhold.”

Steen Baagøe Nielsen er dog ikke særlig optimistisk:

”Mange forestiller sig, at Danmark allerede er ligestillet, og at vi kan handle uden at køn er en barriere, men det er ikke det, vi ser hos de unge. De unge følger stadig ret kønsspecifikke handlemønstre i mange dele af livet, og selv om noget forandrer sig – så vil de kønnede mønstre også være til stede om en generation, så længe vi tror, at ligestilling kommer af sig selv.”