”Det har ikke noget med ligestilling at gøre”

Løkkefondens Drengeakademi, der er blevet anklaget for kønsdiskrimination, fremmer faktisk ligestilling, mener Lars Løkke Rasmussen. Hos Dansk Kvindesamfund er de uenige, men kalder alligevel projektet for sympatisk.

Løkkefonden skal hjælpe skoletrætte drenge med at opnå bedre resultater i folkeskolen. Fonden anklages nu for kønsdiskrimination, fordi det kun er drenge, der får tilbuddet. Her ses Løkkefondens formand, Lars Løkke Rasmussen, med nogle af de drenge, der tidligere har deltaget i programmet.
Løkkefonden skal hjælpe skoletrætte drenge med at opnå bedre resultater i folkeskolen. Fonden anklages nu for kønsdiskrimination, fordi det kun er drenge, der får tilbuddet. Her ses Løkkefondens formand, Lars Løkke Rasmussen, med nogle af de drenge, der tidligere har deltaget i programmet. . Foto: Thomas Lekfeldt.

Løkkefondens Drengeakademi, der er en sommerskole for fagligt udfordrede folkeskoledrenge, anklages for at diskriminere piger. En borger har klaget over akademiet til Ligebehandlingsnævnet, der nu skal tage stilling til, om det er et udtryk for diskrimination, når sommerskolen ikke inkluderer piger. 

”Hvordan kan man i Danmark have en skole, der kun tilgodeser den ene halvdel af vores unge?,” lyder det ifølge DR i klagen. 

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er bestyrelsesformand i Løkkefonden. Han afviser alle anklager og siger modsat, at Drengeakademiet handler om at fremme ligestilling i folkeskolen, der ofte bliver beskyldt for at være en institution indrettet til piger. 

”Hvis vi skal have ligestilling, er der nogle af de drenge, der ellers bliver hægtet af, der har brug for at blive løftet, så de kan klare sig lige så godt som pigerne,” siger Lars Løkke Rasmussen til DR. 

At Løkkefondens projekt ligefrem fremmer ligestilling, er Dansk Kvindesamfund, en organisation der netop arbejder for at nå ligestilling mellem kønnene, nu ikke helt enig i:

”Det er altid sejt, når der er nogen, der opretter initiativer for unge, der har det svært. Men Lars Løkke Rasmussens drengeakademi er kun symptombehandling på en dybere kulturel problematik vedrørende uligestilling. Et lille udsnit af drenge får lov at dygtiggøre sig, hvilket jo altid er fedt. Men det har ikke noget med ligestilling at gøre,” siger Ulla Tornemand, der er næstforkvinde i foreningen. 

Hun havde hellere set, at Løkkefonden havde fokuseret på årsagerne bag forskellene mellem kønnene:

”Jeg ville ønske, at Løkke i stedet havde kigget på de kulturforskelle, der uligestiller drenge og piger, og stiller drengene dårligere i folkeskolen, mens pigerne bliver stillet dårligere på andre områder, specielt hvad angår kropslige og emotionelle forhold som spiseforstyrrelser og selvværdsproblematikker.”

Lektor og kønsforsker på RUC, Karen Sjørup, er heller ikke udpræget fan af kønsopdelte løsninger. Men hun mener alligevel, at det kan give god mening at benytte sig af dem i tidsafgrænsede perioder:

”Jeg mener selv, at det bør være muligt i en kortere periode at lave kønsopdelte tiltag, der har et specielt perspektiv og sætter fokus på særlige behov. Jeg tror, at man kommer dårligt til ligestilling, hvis man ikke tør det. Men jeg er ikke tilhænger af, at man gør det til et permanent tilbud, og det er jo for så vidt heller ikke tilladt,” siger Karen Sjørup og nævner svømmehaller, der i korte tidsintervaller kun har været åbent for kvinder for på den måde at tiltrække muslimske kvinder- og piger og lære dem at svømme som et eksempel på et sted, hvor kønsopdeling kan give mening. 

Både Karen Sjørup og Ulla Tornemand nævner, at Drengeakademiet rent juridisk kan være i strid med ligebehandlingsloven.

”Når Lars Løkke vælger at bruge sine fondsmidler til et tilbud kun målrettet drenge, så er der sandsynligvis formelt set noget kønsdiskriminerende i det. Jeg har stor sympati for de drenge, det hjælper. Men jeg kan på en måde også have forståelse for den klage, der er blevet indgivet, der stiller spørgsmål ved, hvorfor det kun er drenge, der får den her gode mulighed,” siger Ulla Tornemand fra Dansk Kvindesamfund.

Ligebehandlingsnævnet vil ikke kommentere på sager, der endnu ikke er afgjort.