Tidslinje: Ligestilling fra 1683 til i dag

Hvornår fik kvinder stemmeret, hvem var den første kvindelige partileder, og hvornår blev p-pillen frigivet? Lær årstallene for nogle af de vigtigste øjeblikke i danske kvinders historie at kende

Kvindefrigørelsesbevægelsen i 1970´erne havde til mål at opnå ligestilling mellem kønnene og bekæmpe mandsdominans i samfundet.
Kvindefrigørelsesbevægelsen i 1970´erne havde til mål at opnå ligestilling mellem kønnene og bekæmpe mandsdominans i samfundet. Foto: Morten Langkilde/ritzau.

1683: Danske Lov bliver vedtaget. Det betød blandt andet, at ægtemandens ret til at afstraffe sin hustru fysisk blev ophævet.

1857: Myndigheds-, nærings- og arveloven vedtages. Det betyder blandt andet, at ugifte kvinder får samme ret til næringsbrev som mænd, at ugifte kvinder kan arve på lige fod med mandlige slægtninge, og at ugifte kvinder bliver myndige, når de fylder 25 år.

1866: Der bliver indført en lov om, at kvinder, der får foretaget abort, kan straffes med forbedringshusarbejde i op til 8 år.

1875: Kvinder får adgang til universitetet med undtagelse af det Teologiske Fakultet.

1885: Mathilde Nielsen bliver Danmarks første kvindelige læge og var i øvrigt også var den første kvindelige akademiker.

1888: På Kunstakademiet oprettes særlige klasser for kvindelige malere og billedhuggere.

1899: Gifte kvinder bliver myndige.

1904: Kvinder får adgang til at tage den teologiske embedseksamen. De får dog ikke ret til embedsansættelse før 1947.

1915: Danske kvinder får stemmeret.

1921: Med undtagelse af militæret og kirken får kvinder nu adgang til hele det offentlige arbejdsmarked.

1947: Folkepensionens størrelse skal nu være ens for kvinder og mænd.
Kvinder får adgang til præsteembeder.

1948: De tre første kvindelige præster ordineres.

1950: De første kvindelige dommere konstitueres ved Østre Landsret.

1961: Det bliver muligt for kvinder at beholde deres eget efternavn, når de bliver gift.

1966: P-pillen bliver frigivet i Danmark.

1970: Den første rødstrømpeaktion.

1971: Rødstrømpebevægelsen opretter Femølejren.
Kvinder får adgang til militæret.

1972: Dronning Margrethe II bliver Danmarks regent.

1973: Loven om fri abort bliver vedtaget.

1978: Lov om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet bliver vedtaget.

1979: Dannerhuset bliver besat og Danmarks første krisecenter for kvinder oprettes.

1984: Første kvindeforskningsdisputats, Pil Dahlerups Det moderne gennembruds kvinder.
Mænd får mulighed for at tage barselsorlov.

1985: Lov om fælles forældremyndighed.

1989: Mimi Jacobsen bliver Danmarks første kvindelige partileder.

1995: Posten som politidirektør i København går til Hanne Bech Hansen.
Bodil Nyboe Andersen udnævnes til direktør for Nationalbanken.

Lise-Lotte Rebel vælges til biskop i Helsingør Stift.

Nina Smith indtræder i Det Økonomisk Råd som den første kvindelige vismand.

Kilde: Kvinfo