Prøv avisen
Kunsten at handle klogt

Ved du, hvornår du skal koble hovedet fra?

Når man tænker for meget efter, afskærer man hovedet fra følelsernes visdom, skriver Rolf Dobelli.

Følelsernes visdom er i mange – men ikke alle – sammenhænge mere pålidelig end rationelle tanker, skriver Rolf Dobelli. Vi bringer her første uddrag af hans nye bog "Kunsten at handle klogt"

Der var engang et intelligent tusindben.

Det stod på en bordkant og kiggede over på et andet bord, hvor der lå et sukkerkorn.

Kløgtigt som det var, overvejede det, om det skulle kravle ned ad det venstre eller det højre bordben og bagefter ovre ved det andet bord skulle kravle op ad det venstre eller højre bordben. Derefter helligede det sig spørgsmålet om, hvilket ben det ideelt set skulle starte vandringen med, i hvilken rækkefølge de næste ben skulle komme og så videre.

Tusindbenet havde lært matematik, regnede alle varianter igennem og besluttede sig for den bedste. Til sidst tog tusindbenet det første skridt. Alle de mange tanker fik tusindbenet til at kludre i det, det kom ikke ud af pletten og sultede ihjel.

British Open 1999. Jean Van de Velde havde indtil videre spillet perfekt golf. Han førte med tre slag og nåede frem til det sidste hul.

Hvis han klarede hullet i to slag over par, kunne han stadig vinde. Så let som ingenting! Hans avancement på verdensranglisten lå kun et par minutter væk. Det gjaldt bare om at spille safe.

Men da Van de Velde stod på tee-stedet, fik han sved på panden. Han slog som en nybegynder. Bolden endte i buskadset – næsten 20 meter fra hullet. Van de Velde blev stadig mere nervøs. De næste slag var ikke bedre. Han skød endnu en gang bolden over i det knæhøje græs, så i vandet, så i sandet. Han bevægede pludselig kroppen som en nybegynder.

Til sidst lykkedes det ham at få bolden på green og – efter syvende forsøg – i hul. Van de Velde tabte British Open. Det satte en foreløbig stopper for hans karriere.

Jonah Lehrer beskriver i sin bog How We Decide faren for at tænke for meget. I 1980’erne lod det amerikanske forbrugermagasin Consumer Reports 45 forskellige typer jordbærmarmelade prøvesmage af erfarne smagstestere. Nogle år senere gentog psykologiprofessor Timothy Wilson eksperimentet med sine studerende. Resultatet: næsten identisk. De studerende foretrak de samme marmelader som eksperterne. Det var imidlertid kun den første del af Wilsons eksperiment.

Han gentog det med en anden gruppe studerende, der i modsætning til den første gruppe skulle udfylde et spørgeskema, der tvang dem til at begrunde deres vurderinger detaljeret. Den rangliste, der opstod, var fuldstændig fordrejet. Mange af de bedste marmelader fik nu delvis de dårligste karakterer.
 
Facit: Når man tænker for meget efter, afskærer man hovedet fra følelsernes visdom. Det lyder esoterisk, men det er det ikke, for følelser opstår på samme måde i hjernen som glasklare rationelle tanker. De er blot en anden slags informationsbearbejdelse end den rationelle tænkning – en mere oprindelig, men ikke nødvendigvis dårligere. Ofte ligefrem en bedre.

Spørgsmålet er: Hvornår skal man tænke efter, hvornår lytte til sin ”mavefornemmelse”?

En tommelfingerregel kunne være: Drejer det sig om indøvede, frem for alt motoriske færdigheder (tusindben, Van de Velde), eller drejer det sig om spørgsmål, som vi har besvaret tusindvis af gange (Warren Buffett taler i dette tilfælde om en ”Circle of Competence”), er det bedst ikke at tænke for meget efter.

Eftertænksomheden vil sabotere den intuitive problemløsning unødigt. Det samme gælder for beslutninger, som allerede vores stenalderforfædre skulle træffe: bedømmelse af fødevarer for eksempel, valg af venner eller spørgsmålet om, hvem man kan stole på. Til gengæld har vi heuristikken (læren om, hvordan vi når frem til nye resultater), der helt tydeligt er den rationelle tænkning overlegen.

I komplekse situationer derimod, som evolutionen ikke har forberedt os på (for eksempel investeringsbeslutninger), gør du klogt i at tænke dig om på nøgtern vis. Her er logik bedre end intuition.

Matematikprofessoren Barry Mazur fortæller en historie om det: ”For nogle år siden forsøgte jeg at beslutte, om jeg skulle flytte fra Stanford til Harvard. Jeg blev ved med at plage mine venner med mit dilemma. Til sidst sagde én af dem: ’Du er ekspert i beslutningsteori. Måske skulle du overveje at lave en liste med alle fordele og ulemper, give dem points og så udregne den forventede nytteværdi’. Inden jeg nåede at tænke mig om, fløj det ud af mig: ’Jamen, Sandy, det er altså en alvorlig sag, det her!’”

British Open 1999. Jean Van de Velde havde indtil videre spillet perfekt golf. Men da Van de Velde stod på tee-stedet, fik han sved på panden. Han slog som en nybegynder. Facit: Når man tænker for meget efter, afskærer man hovedet fra følelsernes visdom, skriver Rolf Dobelli. Foto: Fra bogen