20-årig: Jeg kan ikke være en del af dovne fællesskaber

Han er netop blevet formand for TV Midtvests repræsentantskab, har stiftet en forening for ungdomskultur og har sin egen markedsføringsvirksomhed. 20-årige Malte Houe er den femte i Kristeligt Dagblads artikelrække om danskernes liv og værdier

"Det er lidt mærkeligt for mig at flytte til Thisted, fordi jeg er meget lokalt engageret, og hele min tankegang bunder i Mors," siger Malte Houe, der for nylig er flyttet med sin familie, men bruger det meste af sin tid på at arbejde og engagere sig i livet på limfjordsøen Mors.
"Det er lidt mærkeligt for mig at flytte til Thisted, fordi jeg er meget lokalt engageret, og hele min tankegang bunder i Mors," siger Malte Houe, der for nylig er flyttet med sin familie, men bruger det meste af sin tid på at arbejde og engagere sig i livet på limfjordsøen Mors. Foto: Jens Bach.

Hvad arbejder du med?

Jeg har et firma, hvor vi laver digital markedsføring for virksomheder, organisationer og foreninger. Som barn var jeg ham, der tog anførerhatten på, når vi skulle lege. Jeg klædte mig hele tiden ud og havde en aftale med min mor om, at jeg mindst én dag om ugen skulle have almindeligt tøj på i skolen og på den dag ikke komme udklædt som Spiderman eller Egon Olsen. Jeg begyndte at gå til teater, da det blev lidt for underligt i skolen med al den udklædning. På et tidspunkt ville jeg gerne lave mine egne film, så det gjorde jeg på min Youtube-kanal. Jeg lavede en aftale med en lokal café om, at hvis jeg lavede en reklamefilm for dem, ville jeg få 300 kroner. Dem brugte jeg på at købe rekvisitter til mine film, og så kaldte jeg det Houe Film. Sammen med mine to venner Bertram og Mikkel fik jeg godt gang i det, og da vi ikke havde råd til et kontor, købte vi en campingvogn, som jeg fik lov til at have stående ved Jesperhus Blomsterpark, hvor jeg som teenager var ansat i underholdningsteamet. Vi fik knallertkørekort og købte en tuktuk, så vi kunne køre vores udstyr rundt. 

Denne artikel er en del af denne serie:
Hvem er danskerne?

Til januar i år ansætter vi en fjerde på fuld tid til vores firma. Vi arbejder som udgangspunkt lokalt, men har da også lige haft jobs på Sydfyn og i København. I øjeblikket laver jeg valgkamp for Torsten Schack Pedersen (V), mens Bertram gør det for Lene Kjelgaard (K), så vi har lidt hemmeligheder for hinanden.

Hvor er du vokset op?

Jeg er vokset op på Mors i Nordjylland i en kernefamilie med to mindre søskende. Min mor var skolelærer, men er i dag sektionschef for dagtilbud i Thisted Kommune. Min far er forretningschef i en Ford-forhandler. Vi boede de første år i Mollerup på landet, men flyttede så til Nykøbing, hvor jeg er vokset op i en villa. Da min bror og jeg blev store, kom vi ud at bo i nogle værelser over garagen. 

Hvordan har din uddannelsesvej været?

Ja, det kan jeg sige ret kort: Jeg gik på friskolen i Øster Jølby og i 10. klasse på Hardsyssel Efterskole. Jeg var egentlig skrevet op til dramalinjen på Morsø Gymnasium, men så begyndte det at gå rigtig godt med mit firma, og hvis det skulle blive til noget, skulle jeg gå all in. Så tre dage inden skolestart droppede jeg ud. Nu er de, der ville have været mine klassekammerater, blevet studenter, og jeg har ikke en uddannelse ud over min 10. klasse. Men jeg er glad for, at jeg fik overtalt mine forældre til, at min idé var o.k.

Hvem bor du sammen med?

Jeg bor stadig sammen med min familie, og for nylig flyttede vi til Thisted i et hus, som min oldefar byggede, og som min mormor og morfar har boet i i 21 år. Nu er vi flyttet ind som tredje og fjerde generation. Jeg har et lillebitte værelse, fordi jeg i øjeblikket sjældent er hjemme, så jeg bruger det mest som et sovekammer. Det er lidt mærkeligt for mig at flytte til Thisted, fordi jeg er meget lokalt engageret, og hele min tankegang bunder i Mors. Mit kontor er på Mors, og især de seneste år har jeg foreningsmæssigt involveret mig meget på Mors. Jeg brugte hele min skoletid på at sige, at jeg bare skulle væk. Jeg ville til Aarhus og København og blive filmskuespiller, det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme væk fra landet. Men så er der sket noget. Mors har fået fat i mig. Det tror jeg aldrig, jeg lægger fra mig igen. 

Sammen med to venner har Malte Houe produktionsselskabet Houe Film, hvor de blandt andet laver digital markedsføring.
Sammen med to venner har Malte Houe produktionsselskabet Houe Film, hvor de blandt andet laver digital markedsføring. Foto: Jens Bach.

Jeg kan få dårlig samvittighed over at bo sammen med min familie uden rigtig at engagere mig i det. Jeg har en lillesøster på 11 år, og så duer det altså ikke at komme hjem fra arbejde klokken 21 og gå i seng. Så bliver man nødt til at være der, være en del af familielivet og tømme opvaskemaskinen. Så hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke nærmest bor på mit kontor og nedprioriterer familien? Det tænker jeg meget over. For jeg har et ansvar, når jeg gerne stadig vil bo sammen med dem. 

Hvorfor har du ikke valgt at flytte hjemmefra endnu?

Da jeg valgte ikke at tage en ungdomsuddannelse, sagde min familie, at jeg skulle huske på det sociale, at jeg kunne risikere at gå glip af en masse venskaber og fester. Og det sociale er vigtigt for mig. Derfor synes jeg også, det er rart at have nogle at komme hjem til. På et tidspunkt skal jeg selvfølgelig finde mit eget, men lige nu vil jeg gerne bo sammen med dem, der kender mig 100 procent og vil mig det bedste. 

Hvad bruger du din fritid på?

Jeg har startet ungdomsforeningen Ung Kult. Vi arbejder med at skabe bedre vilkår for unge kunst- og kulturskabere. Som lille gik jeg syv år på Limfjordsteatret, i dag sidder jeg i bestyrelsen og er med til at lægge en retning for teatret. Det synes jeg, er sindssygt spændende at få lov til. Jeg sidder også med i et byudviklingsudvalg på Mors og et udvalg, der arbejder på at få et diskotek til øen. Og i en gruppe, der gerne vil lave et nyt molercenter. Og så er jeg lige blevet valgt til formand for TV Midtvests repræsentantskab. Der var vist ikke nogen, der regnede med, at jeg ville stille op, men jeg tog chancen og sagde i min tale, at TV Midtvest er et pragteksemplar på, hvordan man kan følge den digitale udvikling uden at glemme den kæmpestore værdi, som massevis af danskere stadigvæk lægger i flow-tv. Og jeg mener, at jo mere digitaliseret en tid vi lever i, desto vigtigere er det med en lokal forankring. Jeg repræsenterer en målgruppe, som flow-tv-branchen er udfordret på – man skal turde udfordre de unge, men samtidig tage hånd om dem, hvis flow-tv også skal eksistere i fremtiden. Jeg sagde, at jeg ville være garant for, at det kunne lade sig gøre, og det havde de heldigvis tillid til. Jeg vandt kun med et lille flertal, og jeg er meget ydmyg over for at have fået den post. 

Hvad er der altid i dit køleskab?

Der er desværre lidt for meget tankstationsmad, fordi jeg vist kører 40.000 kilometer om året. Her er det så en fordel at bo hjemme, for der er også altid sund mad. 

Hvilke samfundsspørgsmål optager dig mest?

Det smadrede ord "afbureaukratisering". Det har vi snakket om i så mange år i det her land. Jeg oplever papirbunkerne i min virksomhed, når jeg samarbejder med kommuner, og i de foreninger, jeg er med i. Og jeg synes, det er vanvittigt, at der ikke er sket mere afbureaukratisering. Hvorfor kan det ikke lykkes at få lov at prioritere tiden og kræfterne ordentligt i virksomheder, i foreninger og på sygehuse?

Hvad bekymrer du dig om?

Om tingene går for stærkt. Andre spørger mig, om jeg ikke har for meget på tallerkenen, og de siger, at jeg skal huske også at være ung. Det er jo også en ungdomsting at prøve nye ting og gøre det, man brænder for – sådan som jeg gør. Og jeg står op hver dag og laver noget sjovt sammen med mine venner. Men jeg kan godt nogle gange tænke på, om jeg mon glemmer essensen af et ungdomsliv. Om der er noget, jeg ikke får med. Så jeg øver mig i at sige mere nej til ting, så jeg også får de almindelig ungdomsting med i bagagen.

Malte Houe øver sig i at sige nej til ting for også at få tid til at få essensen af ungdomslivet med.
Malte Houe øver sig i at sige nej til ting for også at få tid til at få essensen af ungdomslivet med. Foto: Jens Bach.

Hvad giver dit liv mening?

At skabe ting sammen med andre og at have en fælles vision. Det at brænde for at forandre noget sammen – den der holdånd. I starten kunne jeg ikke skaffe medlemmer til Ung Kult, for det var udelukkende bygget på min vision. Nu er det lykkedes at få en fælles vision, og vi er knap 300 medlemmer på tværs af landet, der brænder for det samme. 

Hvad tror du på?

På mod. Hvis vi tør sige, hvad vi mener, hvis vi tør tage ansvar for andre, og hvis vi tør tage chancer, udvikler vi samfundet og os selv som mennesker. 

Hvilke danskere oplever du, at du har mest til fælles med?

Jeg har før tænkt om mig selv, at jeg var sådan en kulturmand, men jeg har opdaget, at jeg nok har mest til fælles med iværksættere og erhvervsdrivende. 

Hvilke danskere har du sværest ved at forstå?

Hvis jeg føler, at folk er uengagerede eller dovne og ikke får tingene gjort eller ikke holder en aftale, går det mig rigtig meget på. Jeg kan ikke være en del af dovne fællesskaber. Jeg hadede gruppearbejde i skolen, for tingene blev ikke gjort. Så jeg søger fællesskaber med andre engagerede, og dem er der heldigvis flest af.