Aaja Chemnitz Larsen: Eventyrlysten måtte vige – og så tog jeg hjem

Et år i New York gav politiker Aaja Chemnitz Larsen afløb for en udlængsel, men lærte hende også at prioritere nære relationer

44-årige Aaja Chemnitz Larsen er medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit. Hun er cand.scient.adm. ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og har tidligere blandt andet været børnetalsmand ved Grønlands selvstyre.
44-årige Aaja Chemnitz Larsen er medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit. Hun er cand.scient.adm. ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og har tidligere blandt andet været børnetalsmand ved Grønlands selvstyre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Jeg er født og opvokset i Nuuk og har også uddannet mig på universitetet i Grønland, men siden jeg fik en datter i 2000, har jeg været meget opsat på at vise hende noget mere af verden og give hende et udsyn. Derfor flyttede vi først til Danmark, hvor jeg læste på Roskilde Universitet, inden jeg blev tilbudt at arbejde et år som juniorrådgiver ved FN i New York. Det skete på et tidspunkt, hvor jeg trængte til nogle faglige udfordringer, men hvor jeg også følte, at der skulle ske et eller andet på det personlige plan. Jeg mærkede en trang til at komme ud og mærke verden, og opholdet i New York blev et klart vendepunkt, som åbnede for, at verden er større for både min datter og jeg.

Der er ting, man tager for givet, som man pludselig skal forklare på en helt ny måde, når man kommer ud i en anden kontekst, og som grønlænder bliver man mødt med en helt anden nysgerrighed ude i verden end i Danmark, hvor der også kan være en del fordomme og nogle begrænsninger.

Inden vi flyttede, var jeg især nervøs for de faglige udfordringer og spændt på at skulle klare alting på engelsk, men på et eller andet tidspunkt blev det bare mere naturligt for mig at tale engelsk end dansk, som jeg ellers primært gør. Jeg er opdraget på grønlandsk, men har det kun som tredjesprog i dag. Jeg husker tydeligt, at jeg begyndte at drømme på engelsk, og at jeg en dag pludselig stod og lavede en professionel præsentation på engelsk og var meget imponeret over mig selv. Det var en fed følelse, for der opdagede jeg, at muligheden for at kunne udvikle sig som menneske næsten er uendelig, hvis man tør sætte sig nogle lidt høje mål.

Man siger jo, at hvis man kan klare den i New York, så kan man klare den alle steder, og jeg klarede den helt alene med min datter. Det år har nok været afgørende for, at jeg i dag sidder i Folketinget, fordi det gav mig en faglig rygrad, men også en ny måde at se verden på og ikke mindst en selvtillid til at klare alle mulige ting, som jeg har klaret efterfølgende.

Under det hele lå dog også en stor personlig udfordring, for jeg havde lige mødt en kæreste i Grønland, inden jeg rejste til USA og skulle være væk fra ham i et år. Da året var omme, blev jeg tilbudt at blive forlænget ved FN, men jeg valgte at tage tilbage til Grønland for at være sammen med min kæreste. Det var vigtigt for mig at prioritere det personlige, for det, at min datter og jeg trives, vil trods alt altid være vigtigere end faglige udfordringer.

Når man rejser ud, finder man nogle gange ud af, at det er tid til at tage hjem, for som mennesker kan vi både orientere os mod det nære og mod det fjerne, og nogle gange er timingen til det ene og andre gange til det andet. Dengang var timingen kommet til det nære, og selvom jeg kan mærke, at udlængslen stadig ligger som en tone i livet, tror jeg, at det er en sund kontrast til eventyrlysten, at man også har evnen til at tage hensyn til andre end én selv.

I dag føles det af og til som et lidt uafsluttet kapitel, men det var uden tvivl en rigtige beslutning at rejse hjem til min kæreste, for vi har været sammen i 17 år efterhånden og har stiftet en familie med tilsammen fire børn. Og jeg er sikker på, at vi nok skal finde timingen til at rejse ud i den store verden og opleve noget sammen som familie.