At bede er først og fremmest en forpligtelse, og det er befriende

Som dreng så overrabbiner Jair Melchior op til nogle lidt ældre drenge, som bad med stor inderlighed. I dag konstaterer han, at bøn først og fremmest er at tjene Gud

S om religiøs jøde er der tradition for, at man skal sige mindst 100 lovprisninger hver dag. Fra et kristent perspektiv vil det måske lyde som om, at jeg beder, men det er ikke det ord, jeg bruger. For at bede er at bede for noget. Jeg kan bede om noget, men som religiøs jøde er forbønnen ikke det vigtigste aspekt ved bøn. Gudstjeneste er et mere præcist ord for at bede. Uanset om jeg er hjemme eller i synagogen, handler det om at tjene Gud ved at følge hans bud ved lovsigelser og tak.

Når jeg takker Gud for hans bud, trofasthed og barmhjertighed er det også et kald til min opmærksomhed. Eller som vi siger det i bekendelsen, shema, der er indledning til bøn: ”Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.” Det handler om, at vi skal høre.