Hvad er det værste ved den her tid?
Det værste er den polarisering, der sker på mange planer i denne tid. For kun med en fælles problemerkendelse kan vi løse de udfordringer, vi står overfor. Om det er klimakrisen eller centraliseringen. Lolland-Falster er et udpræget landbrugsområde, men qua landbrugets industrialisering er der nu langt færre arbejdspladser. Indbyggertallet er faldet med en tredjedel over de sidste 60 år. Mange husker dengang, der var slagtere og købmænd, men nu er man heldig, hvis bussen stopper én gang om dagen. Det kan få mennesker til at blive modløse.
Hvad er det bedste ved her tid?
Udfordringerne tvinger os til at tænke og handle anderledes, og jeg tror på, at vi er på vej ind i en sund forandringsproces. Eksempelvis er der i kølvandet på centraliseringen en modurbanisering i gang. Når én børnefamilie flytter til København, flytter fire ud. Det giver håb for nyt liv i landdistrikterne.
Hvordan påvirker krisen og uroen i tiden din hverdag?
Konkret betyder klimakrisen, at jeg undgår at flyve, når jeg kan undgå det. Eksempelvis var jeg inviteret til et redaktionsmøde om en bog i USA, men sagde til min mand: “Nej, jeg skal ikke bidrage til den globale opvarmning, så jeg deltager digitalt.”
Hvor finder du håb?
Håb findes der altid i Kristus. Håbet er ikke det samme som optimisme. Man kan være optimist, når der er ressourcer og handleplaner. Men håbet er noget andet. Det findes også i flygtningelejre og i det sønderbombede Ukraine. Selv mennesker, som ikke forstår sig selv som religiøse, kan gå ind i en kirke og tænde et lys, som en ordløs bøn. Jeg tror på, at Gud har plantet troen og håbet i os alle.
Hvad håber du på?
Jeg håber på, at vi en dag forstår, at vi alle er forbundet med og afhængige af hinanden. Der er områder, der fremstilles negativt. Eksempelvis stod Lolland for nogle år siden for skud. I stedet for at rejse en shitstorm, skabte lokale en Facebook-gruppe, der kaldtes ”Lolland-Falster Lovestorm” til at vise alt det positive ved området. Det giver mig håb om, at vi har en lys fremtid foran os på Lolland-Falster. Jeg håber, vi retter ryggen og genopdager, hvor fantastisk her er.
Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.
Jeg har netop læst den svenske biskop Martin Modéus’ bog “Kunsten at finde den medfødte bøn”. Han forudsætter, at alle bærer troen og bønnen i sig. Åndedrættet kan betragtes som ordløs bøn. Han gør op med polarisering i kirken og indvarsler en ny tids tænkning, hvor det afgørende ikke er forskellige ideologier eller teologier. Det afgørende er ifølge Modéus en fælles praksis, hvor troen og håbet er det fælles, der binder os sammen.
Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?
Gør noget for andre. Det er den bedste medicin. Selv når alt er allermest mørkt, så vækker det håb at gøre noget for andre.