Biskop: Håbet bør fylde mere i treklangen tro, håb og kærlighed

I en konfliktfyldt og usikker tid bør vi fokusere på at finde hinanden snarere end os selv, mener Aalborg-biskop Thomas Reinholdt Rasmussen

Thomas Reinholdt Rasmussen, født 1972, har været biskop over Aalborg Stift siden december 2021. Han var tidligere provst i Hjørring Søndre Provsti.
Thomas Reinholdt Rasmussen, født 1972, har været biskop over Aalborg Stift siden december 2021. Han var tidligere provst i Hjørring Søndre Provsti. Foto: Cathrine Ertmann.

Hvad er det værste ved den her tid?

Uvisheden og bekymringen for fremtiden både i forhold til krigen i Ukraine og i forhold mennesker, der her i landet ikke kan få økonomien til at slå til på grund af stigende priser. Det værste, jeg har hørt, var en forfatter, der holdt et klimaforedrag om fremtiden, og her fortalte om et lignende foredrag, han havde holdt for unge gymnasieelever, og hvordan han havde set håbet slukkes i deres øjne undervejs. De var kommet for sent til festen. Det er det værste; at tage håbet fra hinanden.

Denne artikel er en del af denne serie:
Her finder jeg håb

Af natur er jeg ikke selv så bekymret. Men krigen i Ukraine har genopvakt nogle erfaringer fra min barndom under den kolde krig i 1980’erne. Man skal nok selv have oplevet at være 10-12 år under den kolde krig for at forstå, hvor dybt sådan en frygt sidder i en. Det værste for mig i denne tid er at genopleve de erfaringer, jeg for længst havde forladt.

Hvad er det bedste ved den her tid? 

At der stadig lægges spædbørn i vugger. Det er det mest håndgribelige udtryk for et håb om, at der er en fremtid.

Hvordan påvirker krisen og uroen i tiden din hverdag?

Ud over det, alle andre også oplever med stigende priser og uvished, er krisen med til at skærpe mit blik for håbet. Håbet er ofte en overset del af treklangen "tro, håb og kærlighed", men bør fylde mere. Jeg er selv i denne tid blevet mere fokuseret på håb, når jeg prædiker. Håbet er en grundlæggende del af den kristne profeti. Det er et håb om, at det ender godt.

Hvor finder du håb?

I dåbens løfte om Guds evige kærlighed. Jeg kan gå ind i en kirke og gå op til døbefonten og se mig spejlet i dåbsfadet som et udtryk for at være favnet af Gud. Det betyder meget. Ved dåben sættes vi ind i en sammenhæng, hvor vi har evigheden som perspektiv og ikke undergangen. Jeg er koblet på noget andet og større, end det jeg erfarer og hører om i nyhederne. Det løser ikke problemerne med energipriser og inflation, men det giver mulighed for at se tingene i et større rum og perspektiv.

Hvad håber du på?

At kærligheden overvinder alt.

Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.

Paulus’ breve er altid håbefulde, men ellers har jeg for nylig læst Michel Houellebecqs "Tilintetgøre". Hans forrige roman ”Serotonin” endte med, at kun Kristus er til stede i undergangen, og denne roman udfolder, at livet ikke tilhører os selv, men tilhører dem, der elsker dig. Det er en stor roman med forunderligt håb.

Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?

At vi ikke skal lytte så meget til os selv og mærke efter. At finde sig selv er ensomt. Vi skal finde hinanden og dermed blive en del af noget større. Vi skal have vores anker uden for os selv og stole på Gud og hans almagt.