Brevkassen svarer på debatindlæg: Trusler for at få sex er altid uacceptabelt

Den destruktive truen sig til sex er alt for hyppig i mange relationer. Det havde været helt oplagt at tydeliggøre det og udfordre Niels, der skrev til brevkassen i 2017 om sin frustration over manglende sex i sit første ægteskab

Brevkassen svarer på debatindlæg: Trusler for at få sex er altid uacceptabelt
Foto: Ahmed Nishaath/Unsplash.

I denne sommer har vi medvirket i 10 podcasts om de 10 emner, som hyppigst har optrådt i brevkassen gennem årene. Det har været spændende at være med til. Vi kan godt i al ydmyghed opfordre til at lytte med, når vi med bornholmsk accent drøfter vigtige dilemmaer. Journalist Sara Gro Vagtholm er den faste tovholder, som med sine vigtige input og gode spørgsmål har holdt os på sporet i samtalen.

I den forbindelse er der lagt en masse af vores brevkassesvar gennem årene på Kristeligt Dagblads hjemmeside. Der er nok at tage af, for så vidt vi kan regne ud, har vi skrevet mere end 800 brevkasser i de snart 23 år, vi har været bestyrere af ”Spørg om livet”.

Denne artikel er en del af denne serie:
Spørg om livet

Blandt alle disse brevkasser er der en, som er skrevet af Niels. Den var første gang i avisen den 11. maj 2017 og havde overskriften: ”Manglende sex var årsag til min skilsmisse”. Nu er denne brevkasse blevet fundet frem af psykolog og behandlingschef i organisationen Lev Uden Vold Mie Lind Winther, som, med udgangspunkt i vores svar til Niels, har skrevet et debatindlæg i denne avis i tirsdags - den 16. august.

Niels' brev til os er ganske langt, og vi kan se, at vi allerede dengang havde forkortet det noget. Niels skriver om et langt ægteskab med sin første kone, og om alle de frustrationer, som opstod, når hun ikke havde lyst til eller var interesseret i sex. De var sammen i mange år helt fra teenageårene, og der var ikke utroskab eller misbrug i forholdet. Men det seksuelle kunne de ikke snakke om eller få til at fungere på en god måde.

Han skrev også noget om, at han ikke syntes, at han blev taget alvorligt i forhold til hans længsler og behov, og at hans kone ikke kunne eller ønskede at snakke om problemet. Han gav også udtryk for de hånlige afvisninger, når hun som kommentar til hans længsler sagde: ”Jeg ved, hvad du er ude på”.

Indlægget fra Mia Lind Winther omhandler primært en kritik af, at vi ikke i vores svar til Niels kommenterer den sætning, som hedder: ”Det værste var sommerferier, hvor vi gik sammen i tre uger uden travlhed. Jeg måtte til sidst true hende til en aftale om sex, når børnene var væk”

Vi kan ikke her fem år efter huske, hvorfor vi ikke kommenterede på den sætning. Måske har det lange brev og beskrivelsen af et langt fælles liv med mange frustrationer, manglende hjælp hos terapeut, hans ubehjælpsomhed og hustruens manglende engagement i problemet givet os en mere fredelig forståelse af ordet "true". Måske.

For der findes en del nuancer og klange i ordet "true", som også bestemmes af kontekst, emne og personlighed. For eksempel kan en person sige til sin ægtefælle: ”Hvis du ikke vil engagere dig noget mere i vores mangeårige seksuelle problemer og gå med til en psykolog eller sexolog for at få hjælp, så vil jeg alvorligt overveje at blive skilt fra dig”. Det er jo også en trussel. Eller sagt på en anden måde, en oplysning om hvilken konsekvens, der vil blive taget i forhold til en bestemt adfærd. Et andet eksempel: Hvis jeg opdager, at du har været sammen med en anden, må du regne med, at jeg vil skilles”

Nogle forældre truer vel også deres børn, hvis de siger: ”Passer du ikke dine aftalte pligter med at tømme opvaskemaskinen og lægge den brugte service i, så får du ikke dine lommepenge".

Når det er sagt, er det desværre rigtigt, at den destruktive truen sig til sex er en alt for hyppig ting rundt omkring i mange relationer. Og det havde været helt oplagt at tydeliggøre det og udfordre Niels på, hvad han mente konkret med den sætning. Og vi beklager gerne, at vi ikke gjorde det. For vi var både dengang og er også nu helt enige i Mia Lind Winthers synspunkter om, at man under ingen omstændigheder kan retfærdiggøre trusler om at få sex, uanset hvor mange længsler man har, eller hvor mange afvisninger man har fået. At true andre til sex er overgreb. Der må altid være en fri og gensidig enighed hos begge parter, når man skal have et seksuelt forhold.

Desværre foregår der ofte vold i parforhold, som Mia Lind Winther også påpeger. Det referer flere undersøgelser til. Det er ganske alvorligt, og der findes sikkert et større mørketal for disse ting. At blive udsat for dette kan blandt andet føre til frygt, skam, mindreværd, selvhad og selvcensur. Man kan også opleve skyld, specielt hvis man ligesom Niels' hustru ikke har nogen stor sexlyst.

At blive seksuelt krænket er noget, der er yderst sårbart, da det handler om noget af det mest intime og følsomme i vores liv, og som både omfatter vores krop og vores sjæl. Mennesker, der har prøvet det, er overrepræsenteret i terapilokaler rundt omkring, og vi har igennem årene ofte været lyttende ører til – oftest en kvindes – smertelige historie om voldtægt eller seksuel tvang af en eller anden art i et etableret parforhold. I to tredjedele af alle voldtægter kender parterne hinanden på forhånd, og i 40 procent af tilfældene handler det om en tidligere eller nuværende partner.

Sex er ikke noget, vi kan gøre krav på eller forlange. Sex er noget, der frivilligt gives fra et menneske til et andet. Derfor er både fysisk eller verbal overtalelse og tvang til enhver tid uacceptabelt. Som den østrigske psykiatriprofessor Victor Frankl udtrykker det, er sex heller ikke kun et nydelsesmiddel, men måske snarere et udtryksmiddel, som to mennesker kan bruge til gensidigt at give noget til den anden, som uddyber det, de har sammen i deres liv.

Vi siger mange tak til Mie Lind Winther og ønsker det vigtige arbejde i Lev Uden Vold alt godt. Og er der andre, der finder ting i de mange brevkassesvar, der kunne belyses yderligere, hører vi gerne fra jer. Brevkassens mailadresse er brevkasse@k.dk

Venlig hilsen

Annette og Jørgen