Camilla Skov har 15 forskellige konti. En NemKonto til hendes løn. En forbrugskonto til mad, husholdning og benzin. En budgetkonto til faste udgifter som el og gas. Og så to erhvervskonti, fire investeringskonti og en række opsparinger, der er navngivet efter, hvad pengene skal bruges på. ”Sommerhus”, hedder en af dem.
”Det giver bare et virkelig godt overblik,” siger hun.
Til daglig driver Camilla Skov bloggen og Instagram-profilen ”Vegetarisk hverdag”, hvor hun deler madopskrifter såvel som tanker om livet. Og da hun for nylig skrev et indlæg om, hvordan hun strukturerer sin økonomi, blev hun overvældet af de mange kommentarer, hun modtog.
”Jeg kunne mærke en ægte passion i indbakken, hvor mange havde lyst til at fortælle i detaljer, hvad de gjorde for at styre deres penge,” siger hun.
Og måske vidner Camilla Skovs rødglødende indbakke om et øget fokus på privatøkonomi. I hvert fald er flere podcasts om netop det emne på det seneste blevet populære. Såsom den, der hedder ”Overskud”, hvor tv-værten Sofie Østergaard giver gode råd til at investere og skabe værdi i hverdagen. Der findes også utallige apps til mobiltelefonen, der kan give overblik over fortidens forbrug og fremtidens budget. Ligesom der udgives bøger fuld af sparetips. "Sparegrisanarkisten" af Sofie Østergaard og "Pas på pengene" af Maja Plesner hedder for eksempel to, der begge er udkommet i 2022.
Vi har mere fokus på penge
Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, mærker også den øgede interesse for økonomien. Både fra medier, der oftere henvender sig til hende om emnet, men også fra privatpersoner, der ivrigt stiller hende spørgsmål, når hun for eksempel holder webinarer. Og det glæder hende.
”Vi går jo alle sammen og skal have styr på vores indtægter og udgifter. For nogle er det nemmere end andre, og for alle kan det gå op og ned. Men at få talt om det er et vigtigt sted at starte,” siger hun.
Det øgede fokus på privatøkonomi skyldes i høj grad inflationen, vurderer Ida Marie Moesby. Og hun oplever, at interessen er fordelt nogenlunde ligeligt mellem mænd og kvinder og alle aldersgrupper – i det hele taget alle, der kan mærke, at forbrugerpriserne på ét år er steget med 8,2 procent.
”Når vi tanker bilen, når vi går i supermarkedet, og når vi får et chok over elregningen, er det tydeligt, at vores penge ikke rækker lige så langt længere. Det er klart, at hvis man før havde et budget, der gik nogenlunde op, så er det blevet nødvendigt at være endnu mere benhård med sine prioriteringer,” siger hun.
Ida Marie Moesby mener også, at det økonomiske fokus forplanter sig til de danske husholdninger, når politikerne taler om hjælpepakker og varmechecks. Men allerede inden de enorme prisstigninger var der en tendens til at tale mere om penge. I og med at det er blevet nemmere at investere – i dag kan man sågar få en robot til at hjælpe sig med det – er investering ikke længere forbeholdt de få. Det forstærker interessen for, hvordan ens økonomi er skruet sammen. Og så vurderer Ida Marie Moesby, at de sociale medier har medvirket til, at penge fylder mere i mange menneskers bevidsthed, fordi de ofte bruges til eksponere forbrug.
Det giver ro at have tjek på økonomien
Men økonomi er mere end kroner og ører. Det er også prioriteringer og drømme, siger Ida Marie Moesby. Og så er det ligegyldigt, om drømmen er en murermestervilla, en jordomrejse eller noget helt tredje.
”Det vigtige er, at man finder ud af, hvad man vil med sit liv og sine penge – og så lægger en plan for det. Meget forskning viser, at noget af det, der giver allermest stress og søvnproblemer, er rod i økonomien. Vores økonomi er altså direkte forbundet til vores psykiske velvære,” siger hun.
Den sammenhæng kan Camilla Skov skrive under på. Som barn blev hun præget af en struktureret og matematisk mor, men hendes 15 konti er blevet oprettet i takt med, at hun er blevet ”mere voksen” og har fået bil, barn og senest et sommerhus på Falster. Og fordi hun arbejder som selvstændig og ikke kan regne med, at hendes indkomst vil fordele sig jævnt over året, er økonomisk overblik nødvendigt. Hun tjekker sin konto på mobilen mere eller mindre dagligt, bare for at se om der er penge på alle konti.
”Hvis jeg føler lidt angst over fremtiden, giver det mig ro i maven at have overblik over, hvad der står på de forskellige konti,” siger hun.
Camilla Skov forsøger også at spare penge i dagligdagen. Hun ved, hvilke supermarkeder der forhandler hendes basisvarer billigst, og hvis der er tilbud, kan hun godt finde på at hamstre lidt. Hun har også talt med sin mand om, at de snart skal til at lave store portioner af mad, som kan fryses ned. Camilla Skov får ganske enkelt et mentalt overskud, når hun ikke behøver at spekulere på, om pengene rækker til regninger og mad på bordet. Og desuden er det vigtigt for hende at prioritere penge til ting, der er ”for sjov”, siger hun:
”Det giver bare livsglæde at kunne drikke et glas vin med en ven, gå på restaurant med min mand eller lave nogle gode aktiviteter med vores datter.”
Er man nærig, hvis man sparer?
Camilla Skov oplever dog, at grænsen mellem sparsommelighed og nærighed er hårfin. Og at det næsten er et tabu at lægge mange kræfter i at administrere sin økonomi. Måske var det også derfor, hendes indbakke blev overdynget med bekendelser om, at andre også nørder deres finanser ned til mindste detalje, da hun skrev det nævnte opslag.
”Jeg tror, sparsommelighed har været lidt ildeset, fordi folk forveksler det med nærighed. Men for mig er sparsommelighed enormt positivt. Det handler i høj grad om bæredygtighed, at jeg tænker over, hvad jeg køber, og hvorfor jeg køber det,” siger hun.
I og med at høje prisstigninger i øjeblikket lærer mange at spare, er sparsommelighed måske ved at blive en positiv værdi igen. Men allerede længe før den aktuelle inflation var forbrugsmønstret blevet mindre prangende. Det vurderer Henrik Byager, der er livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver.
”Der er helt klart en tendens til, at meningsløst ’showoff-forbrug’ er dårlig stil. Hvor forbrugsmønstret op til Finanskrisen i 2008 var meget legesygt, og vi alle skulle være nogle luksusdyr, ser vi nogle andre værdier i dag. Lykken er ikke længere at kaste om sig med hårdt tjente penge. Lykken er at finde ud af, hvad man egentlig synes er fantastisk og spændende og udviklende – og så dyrke det,” siger han.
Ifølge Henrik Byager er tendensen med at holde styr på sine penge ikke kun et udtryk for ”en stor spareøvelse”. Det handler nærmere om at frigøre spild på flere parametre, siger han:
”Blandt andet spild af penge, som så kan bruges på det udstyr, man har gået og kigget på, så man kan lave sit eget rugbrød eller en vandretur til Lapland. Det er sådan, folk tænker. Man sparer på noget for at frigøre penge til noget andet, der giver mere livskvalitet.”
Forbrug skaber identitet
Tendensen er altså ikke kun et spørgsmål om effektivisering og rationalisering, men også i høj grad om prioritering. Og det griber ind i en bølge, hvor moderne mennesker konstant forsøger at udvikle, optimere og realisere sig selv, siger han.
”Hvis jeg skal underholde lidt, plejer jeg at kalde det 'verdens bedste mig'. Det handler om at demonstrere, at man har evnen til at strikke en tilværelse sammen, hvor man fokuserer sin tid og penge på det, der giver værdi. Og det, der ikke giver værdi – gebyrer, overpris og ting, man ikke har brug for – skærer man fra,” siger han, og så:
”Vi står i en verden med uendelige muligheder, hvor der ikke er facitlister på, hvad der er rigtigt og forkert i ret mange sammenhænge. Og derfor går livet ud på at få truffet de rigtige valg. Hvad gør man med sit arbejde, sit liv og sin kæreste? Og hvordan får man det bedst mulige udbytte ud af to meget vigtige ting: sin tid og sine penge?”
Det forklarer også, hvorfor der er nogle ”smuthuller” i den moderne tilgang til at administrere finanserne. Man må nemlig gerne bruge store summer, hvis bare det taler ind i den identitet, man forsøger at skabe, siger Henrik Byager:
”Hvis du går meget op i cykling, må du godt købe en cykel til 40.000 kroner. Hvis du synes, gin og tonic er en kulturdisciplin, som skal dyrkes ligesom at gå på museum, så må du gerne bruge rigtig mange penge på det. Derfor er tendensen ikke udtryk for askese, men netop fokusering på noget, der virkelig giver værdi. Både i selve oplevelsen og i den historie, du så kan fortælle om dig selv, hvis man skal være lidt grov.”
Tendensen kan dog også have en negativ side, mener livsstilseksperten. Det kan være stressende at føle, man konstant skal få det bedste og det meste ud af alt i tilværelsen.
”Hvis man hele tiden tænker, ’det her kan gøres bedre, og nu må jeg gøre noget nyt’, så er man jo ikke i balance. Hvornår er det godt nok? Hvornår er jeg god nok? Hvornår har jeg gjort det, jeg kan? Det kan man blive usikker på i en verden, hvor det hele handler om at gøre ting bedre, hurtigere, mere meningsfyldt og lækkert og fantastisk,” siger Henrik Byager.