Bedt om at forestille sig en campingplads vil de fleste i dag nok få lange rækker af campingvogne, hoppeborge og iskioske frem på nethinden. Det billede har ændret sig en del, siden de første pladser opstod for omkring 100 år siden – dengang var campingpladserne noget mere skrabet indrettet med opslåede teltduge, så langt øjet rakte. Campingvognens indtræden på markedet har ændret ferieformen afgørende, fortæller rejsejournalist og landsformand for Dansk Camping Union Anne-Vibeke Isaksen.
”Før var camping lig med et opslået telt på bondemandens mark, eller hvor det var muligt at finde plads. Men fra 1960’erne og frem har campingindustrien været i en rivende udvikling. De dyreste autocampere koster i dag 20-25 millioner, og det er muligt at campere i minus 30 grader, fordi vognene er vinterisolerede. Så der er virkelig sket noget, siden man lå med sit lille bomuldstæppe på en halmmadras i 1920’erne,” siger Anne-Vibeke Isaksen.
Kristeligt Dagblads læsere kunne fra campingbevægelsens begyndelse følge stemningen omkring denne særlige ferieform i spalterne:
”Paa Campingens Omraade var Spejderne for tyve Aar siden Pionerer. Man lo ad dem; nu vil alle ligge i Telt. Campingen er blevet en Gave til Folket. Det er en Sag, der fortjener Interesse og Støtte,” stod der i avisen den 27. juli 1929.
Da fænomenet opstod i Danmark, tiltalte ferieformen især storbymennesker, der søgte naturoplevelsen og den friske luft. Industrialiseringen var på sit højeste, og arbejderne knoklede mange timer hver dag. De ville ud af byen og mærke en luftforandring, når de endelig havde fri – derfor lå mange af de første faste lejrpladser også i cykelafstand fra byerne. I 1926 stiftede en række entusiastiske campister Lejrklubben Danmark, der skulle arbejde for at organisere de få steder, der fandtes, hvor man måtte slå telt op. I dag hedder organisationen Dansk Camping Union, og landsformanden fortæller, at det stadig er de samme argumenter, campister fremhæver, når de fortæller, hvorfor de foretrækker denne ferieform.
”Det handler om at komme ud i naturen. Vi lever i et stresset og forjaget samfund. Camping er den ferieform, hvor du bedst får tømt dit hoved og får stresset af. En tur i Legoland eller BonBon-Land har ikke samme gode virkning, selvom det kan være sjovt.”
Efter Anden Verdenskrig fik flere danskere råd til at købe en bil, og da campingvognen blev udbredt i 1950’erne, betød det, at behovet for regler om, hvor man måtte og ikke måtte parkere, voksede. I dag har kommunerne mulighed for at regulere telt- og campingpladser med Campingreglementet – men indførslen af en campinglov blev faktisk diskuteret allerede for 90 år siden, kan man læse i Kristeligt Dagblads arkiver, hvor nogle teltlejre skabte røre.
”Et Par af de Teltlejre ved Køge Bugt, der i de senere Aar er skudt frem som Paddehatte, har været Genstand for en ret stærk Kritik, baade fordi Lejrenes Indretning skulde være sundhedsmæssig uforsvarlig, og fordi der hævdes, at Livet i Lejren former sig saadan, at det er i Strid med den almindelige Mening om Moral og god Tone,” fremgår det af en artikel i avisen den 6. august 1931.
Politimesteren fra Roskilde var på inspektion i de to lejre og udtalte i den forbindelse, at en lov om camping var stærkt ønskelig, for det var vanskeligt for ham at skride ind over for, hvad der foregik i lejren. Journalisten, der skrev om sagen, fokuserede især på, hvad der blev gjort for at ”værne de unge Piger mod Lejrens Uhumskheder”. Hvortil politimesteren svarede, at hvis nogen kom ”paa gale Veje”, så måtte skylden pålægges forældrene.
Før i tiden campede de fleste af nød, og fordi de ikke havde råd til at holde ferie på andre måder. I dag er der ingen tvivl om, at campister træffer et helt bevidst valg, og at det handler om frihed og adgang til naturen, fortæller Anne-Vibeke Isaksen:
”Det tiltaler enormt mange at have hjul under ferien. Når det er dårligt vejr på den campingplads, hvor du opholder dig, kan du nemt pakke sammen og køre videre til et sted med bedre vejr. Bevægelsesfriheden er afgørende for mange campister.”