Hvis det var antallet af valgplakater, der afgjorde det, så ville den radikale Andreas Steenberg helt sikkert blive valgt til Folketinget her i Testrup. Hans valgplakater er banket ned i jorden og viser hans ansigt på begge sider langs de små og snoede veje, der fører fra landevejen mellem Aarhus og Horsens og ned mod den lille landsby, hvor Testrup Højskole ligger i et vejkryds og har taget imod elever siden 1866.
Men det tyder på, at Andreas Steenberg må håbe på andre stemmer end højskoleelevernes. For som de selv siger på skolens filosofihold, ”så er vi nok ret røde her på skolen, og de fleste stemmer garanteret på Enhedslisten,” som Esther Skriver siger.
”Eller stemmer blankt,” tilføjer Rosa Thyrri, ”mange unge vil gerne sende et signal om, at der er noget fundamentalt galt med den måde, demokratiet fungerer på i dag. Hvor man ikke stemmer på politiske emner eller strømninger, men på personlige fortællinger fra politikerne. Det medfører, at hele den her valgkamp får mere karakter af skuespil, spin og ‘smart’ retorik."
Syv elever, fra 20 til 28 år, har sammen med deres lærer valgt at bruge de næste uger og alle deres timer i filosofi på folketingsvalget. De holder til i skolens tårnværelse, der også huser biblioteket, og forsynet med kaffe, te og plantemælk er de klar til at sætte deres ord på, hvad de tænker om det forestående valg og om demokratiets tilstand.
De er enige om, at de befinder sig i lidt af et politisk ekkokammer her på skolen, og at det er i sig selv også et demokratisk problem, ”for det er jo ikke særligt frugtbart, og nok heller ikke trygt for dem, der måske har en anden politisk holdning end flertallet,” siger Viola Degn.
”Næh, for i virkeligheden burde demokrati jo handle om at lytte til hinanden. Også til dem, man er uenige med,” indskyder Esther Skriver.
”Men dybest set er det jo ikke, fordi vi som unge føler os specielt talt til i den her valgkamp,” uddyber Viola Degn, ”der er faktisk ingen af kandidaterne, der taler ind i min virkelighed. Det er frustrerende, når politikerne taler om de unge som fremtidens håb og om deres inspirerende klimaengagement, for at tale til de unge, men uden at præsentere ambitiøse klimaplaner. På den måde føles det, som om politikerne via deres uambitiøse klimaplaner bare indirekte overdrager ansvaret til de yngre generationer – for de skal jo nok kunne klare det 'de er jo så inspirerende og engagerede'.”
”Det virker mere, som om politikerne har travlt med at sælge sig selv ved at tale grimt om de andre, og hele persondyrkningen er i det hele taget kommet til at skygge for de politiske visioner,” supplerer Clara Rasmussen, der med sine 28 år har prøvet at stemme lidt flere gange end de andre i gruppen, og som generelt oplever, at kampen om opmærksomhed blandt de enkelte politikere også fører til en stigende polarisering, ”hvor mange simpelthen opfører sig intolerant og ubehageligt over for hinanden”.
Forventning om mudderkast
Netop tonen blandt politikerne er noget af det, mange unge peger på, når de bliver spurgt om, hvad der betyder noget for dem i forhold til deres syn på og deltagelse i folketingsvalget.
Det fortæller ekstern lektor ved CBS, forfatter og erhvervsforsker Søren Schultz Hansen, der for tiden er i gang med at undersøge de unges forventninger til valget, og hvad der påvirker dem i valgkampen.
”Mange af de unge oplever tonen i den politiske debat som alt for hård. Som en af dem har sagt: ’Jeg har en forventning om, at der bliver mudderkast, og det er jo allerede godt i gang.’ Derudover er der mange af de unge, der føler sig skuffede over demokratiet. Og sammen med ubehaget ved den hårde tone er det også en af de helt åbenlyse forklaringer på, hvorfor faldet i valgdeltagelsen er så markant fra første- til andengangsvælgere, hvor gruppen af 21-årige har en ret lav valgdeltagelse,” siger Søren Schultz Hansen.
Som en af de unge i hans undersøgelse siger: ”Noget, jeg tænker er mindre godt, er det med, at vi bliver lovet en masse ting, som måske ikke bliver til noget alligevel.”
Ved folketingsvalget i 2019 stemte 84,1 procent af de 18-årige, mens det kun var 77,8 procent af de 19 til 21-årige, der benyttede deres stemmeret. En stemmeprocent, der ellers først er tilsvarende lav hos folk over 80 år.
Søren Schultz Hansen undersøgte også de unges syn på folketingsvalget dengang, og resultatet kan læses i hans bog ”Unge stemmer i det digitale demokrati”, der udkom i 2021.
Ligesom sidste gang tyder hans foreløbige svar fra de unge under den nuværende valgkamp på, at mange unge ganske enkelt føler sig sat uden for indflydelse og oplever demokratiet som en eksklusiv klub, man på trods af sin stemmeret alligevel ikke er en del af.
”Mange siger, at de har svært ved at se det repræsentative i vores demokrati, at de ikke selv føler sig repræsenteret. De var ellers spændte og forventningsfulde, da de skulle stemme første gang. Men da de bagefter fik følelsen af, at der alligevel ikke blev handlet og ændret det helt store efter valget, så bliver begejstring vendt til kritik,” siger Søren Schultz Hansen og tilføjer, at det især er omkring klimaspørgsmålet, mange unge er blevet skuffede over manglende politisk handling.
Han holder en lille pause, og tilføjer så: ”Og det er da ret alarmerende, at de unges store politiske engagement så hurtigt fordufter. Det er et problem, at vi som samfund ikke formår at udnytte den positive energi og forventning, de ellers møder demokratiet med som 18-årige. Og det er en udfordring for vores demokratis fremtid.”
Unge føler sig politisk hjemløse
Dén udfordring besluttede fire unge erhvervsfolk i 20’erne sig for at tage op. Sidste år stiftede de Saga, der beskrives som ”Danmarks nye demokratiske ungdomsbevægelse”, og som i dag har 1400 medlemmer mellem 13 og 30 år.
”Idéen med Saga er at skabe en politisk bevægelse for de mange unge, som er politisk interesserede, men som ikke kan se sig selv i et bestemt parti,” siger Naima Yasin, der er sekretariatsleder i Saga.
Hun fortæller, at mange unge føler sig hjemløse i den måde, vi har indrettet vores parlamentariske demokrati på, ”for de er meget mere optagede af, at politik handler om at samarbejde. De har svært ved at se sig selv i den traditionelle opdeling i blå eller rød og ser på de brændende platforme som klima, mistrivsel blandt unge og uddannelse som noget, der angår alle og skal løses på tværs,” siger Naima Yasin.
I Saga er man derfor optaget af at skabe politik og udøve demokrati på andre måder end kun via partier, siger Naima Yasin. ”For tilliden til politikerne er generelt meget lav blandt de unge, vi møder. De oplever blandt andet i valgkampen, at voksne mennesker taler grimt og opfører sig dårligt over for hinanden, og at det offentlige debatrum på den måde bliver meget ekskluderende og ubehageligt. Derfor opsøger de blandt andet en bevægelse som Saga, hvor unge møder unge, taler sammen og lytter til hinanden i et ønske om at skabe en bedre fremtid, i fællesskab,” siger Naima Yasin.
Andre visioner for det gode liv
I tårnværelset på Testrup Højskole er filosofiholdet også i gang med at diskutere, hvordan man kunne tænke politik på en anden måde og med andre visioner.
”Hvorfor taler ingen for eksempel om, hvad det gode liv er? Og at vi unge måske har en anden forestilling om, at det ikke nødvendigvis handler om materielle goder og øget velstand,” siger Esther Skriver.
”Der eksisterer en fortælling om, at vi ikke kommer til at få et lige så godt liv som vores forældre, som bygger på idéen om, at vi i vores generation ikke vil opnå lige så stor økonomisk og materiel fremgang, som tidligere generationer har gjort. Men i min optik er det at leve et godt liv ikke nødvendigvis ensbetydende med at opnå yderligere materiel vækst. Og hvem siger, at vi ikke er villige til at skrue ned for vores levestandard, hvis det betyder, at vi kan begrænse konsekvenserne af klimaudfordringerne? Jeg tror da, mange af os gerne vil købe ind på den kurs, og at vi kan komme til at leve et bedre liv, hvis vi gør det, ”siger Clara Glad.
”Det var jo den slags emner, der burde fylde i valgkampen,” tilføjer Viola Degn. ”Men det er som om, at levestandard er blevet nøgleordet for al politik. I stedet for livskvalitet.”