Når snakken går over hækken i de danske haver eller ved kaffeautomaten på arbejdspladsen, er der særligt et emne, der fylder lige nu: de stigende elpriser. Det er er ikke uden grund, for prisen på el er steget med 64 procent siden andet kvartal sidste år.
De stigende elpriser kan for nogle gøre det svært at betale huslejen og sikre sig mad på bordet. Men det gælder trods alt et mindretal i det danske samfund. Så spørgsmålet er, hvorfor de stigende priser optager den brede befolkning i så høj grad?
En del af det handler om kontroltab, siger sognepræst i Elsted Kirke i Lystrup, Laura Kjærgaard Fischer.
“Der er en frygt forbundet med, at det, der plejer at være, ændrer sig, uden at vi ved, hvornår det stopper. Lige nu stiger priserne bare, og det er blandt andet bundet op på noget, vi ikke kan styre, nemlig krigen i Ukraine.”
“Vi har et behov for at kontrollere det, der dybest set er ukontrollerbart,” siger hun.
Følelsen vokser sig kun større af, at det er flere årtier siden, stigende priser sidst var noget, der prægede samtalerne i det danske samfund, og usikkerheden findes både hos dem, der ikke kan huske energikrisen og inflationen i 1970'erne og 1980'erne, og deres ældre medborgere, som troede, at de aldrig skulle opleve den igen.
“Vi har ikke prøvet det her i mange år. Derfor spørger vi: Hvordan skal det gå? Hvordan skal det ende? Jeg tror, at følelsen af at være på ukendt vand skaber en usikkerhed,” siger Laura Kjærgaard Fischer.
Urfølelser
Det er naturligvis forståeligt, at de økonomisk trængte er dybt optagede af elprisernes svingninger, siger lektor i psykologi på Københavns Universitet Jesper Dammeyer. For dem er det ikke bare et spørgsmål om at få mad på bordet og varme i huset – den psykologiske forskning viser med al tydelighed, at fattigdom har alvorlige konsekvenser, også på parametre som trivsel, intelligens og børns udvikling. Men der opstår samtidig en lemmingeffekt, der gør, at bekymringerne spreder sig fra dem, der har mindst, til resten af befolkningen.
“Det minder lidt om aktiemarkederne,” siger han. “Jo mere man snakker om noget, jo mere vokser den psykologiske effekt.”
Det skyldes også, at emnet er så genkendeligt. Alle kan forholde sig til en elregning eller prisen på varerne i supermarkedet. Det er næsten en tradition at tale om prisen på en liter mælk, siger Jesper Dammeyer.
“Man ved, at man kan dele det med sin nabo, fordi det vedkommer alle. Det er langt lettere at forholde sig til, end hvad der sker i Sydamerika.”
Ifølge Kristine Kahr Nilsson, der er lektor i udviklingspsykopatologi på Aalborg Universitet, kan prisstigningerne vække nogle urfølelser i os. Som mennesker er vi biologisk kodet til at reagere på trusler mod vores egne eller vores gruppes ressourcer, fordi det er grundlaget for vores eksistens.
“Normalt tager vi for givet, at vi har det, vi skal bruge, men når der kommer trusler på det niveau, så har vi en mekanisme, der får os til at reagere hurtigt og intuitivt – og det gælder også for mange, der fra et rationelt perspektiv ikke burde være så bekymrede.”
Endnu en krise i rækken
Det, de stigende priser i høj grad vækker, er en bevidsthed om livets vilkår og skrøbelighed, siger Kristine Kahr Nilsson. En skrøbelighed, der kun forstærkes af, at vi har oplevet en række kriser i løbet af de seneste år – coronakrise, krig og eskalerende klimaforandringer – som alle bidrager til en øget følsomhed over for uforudsigelige hændelser. Også derfor føler mange trang til at lufte deres bekymringer.
Hvad kan man så gøre for at dulme bekymringerne? Måske er en strategi at tale mindre om inflation, end vi gør, og tjekke elpriserne lidt mindre hyppigt – hvis man ellers har luft i budgettet. Det siger lektor i psykologi Jesper Dammeyer.
“Vi kan se, at de, der er ængstelige og bekymrer sig over noget, får det værre af at snakke og læse om emnet. Det accelererer paniktækningen. Derfor bør man øve sig i at styre sine tanker et andet sted hen. Snak med naboen om det dejlige sensommervejr i stedet for priserne på el, smør og mælk.”
Kristine Kahr Nilsson foreslår en anden strategi: at søge en accept af den skrøbelighed og sårbarhed, som de stigende priser kan vække.
“Det kan give styrke at acceptere, at det er et fælles vilkår, som vi alle er underlagt. Man er ikke alene om at være bekymret,” siger hun.
Sognepræst Laura Kjærgaard Fischer peger på, at det kan være gavnligt at tale om de stigende priser på tværs af generationer.
“Hvis man skal se mere lyst på det, kan det være positivt, at de ældre generationer har oplevet lignende prisstigninger før. De har noget erfaring at trække på, der måske kan hjælpe de yngre generationer til at undgå panikhandlinger,” siger hun.
I “Ugens samtaleemne” belyses et emne, som har optaget mange de senere dage. Hvad fortæller optagetheden om tiden og vores måde at være mennesker på?