Forårslyset strømmede ind gennem de store vinduer i Christian IX's Palæ i København, hvor festklædte medlemmer af kongehuset og en lille kreds af teater- og balletfolk var samlet. Dronning Ingrids Hæderslegat skulle uddeles for 10. og sidste gang. Dronning Margrethe, der var vært for arrangementet, holdt en kort tale uden manuskript. I lokalet var stemningen let og optimistisk, for endelig var coronapandemien på retur. Men Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar kastede skygger.
”Det er dejligt at kunne fejre, det er dejligt at kunne glæde sig, men man skal ikke glemme, at det er langtfra alle, der glæder sig lige i øjeblikket – det er det naturligvis aldrig. Men netop nu er mange af os optaget af, at der er krig i Europa – der er krig i Ukraine. Og det skal vi ikke glemme.”
Talen fra Christian IX's Palæ, der blev holdt den 27. marts i år, er en af talrige taler, som er analyseret i bogen ”Dronningen taler”, hvor blandt andet retorikere, medieforskere og historikere i otte kapitler har analyseret Dronningens taler. Bogen, der udkom på Gads Forlag fredag, er den første systematiske gennemgang af dronning Margrethes virke som taler.
Museumsdirektør Ulla Tofte, der snart tiltræder som direktør for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, har i sit bidrag fokus på regentens manuskriptløse taler – som den aften i palæet tilbage i marts. I bogen bemærker Ulla Tofte, at Dronningen blev berørt af sine egne ord. Da Dronningen havde omtalt krigen i Europa, blev ansigtsudtrykket næsten forknyt, og stemmen rystede let. I bogen skriver Ulla Tofte:
”Talen er et godt eksempel på, hvordan Dronningen taler, når ordene kommer fra hjertet. Næppe helt uforberedt, men uden manuskript – og først og fremmest uden det filter, som uundgåeligt opstår, når taler til officielle begivenheder har været igennem embedsværkets vridemaskine. Situationen i Christian IX’s Palæ viser et menneske, der taler fra hjertet og bliver berørt af de tanker, hendes egne ord sætter i gang. Improvisationen får ordene til at virke mere ægte og formår derfor at formidle Dronningens egen sindstilstand til publikum. Vi bliver følelsesmæssigt grebet.”
Sproglig lethed
Ingen regent har talt så meget og i så mange sammenhænge til befolkningen som dronning Margrethe II. Det er, som professor i retorik Lisa S. Villadsen skriver i bogens forord, primært gennem ord, at Dronningen har manifesteret sin position. Nogle gange nærmest filterløs.
”Det er også gennem ord, hun har givet indblik i sin forståelse af, hvad Danmark er, og hvad hendes rolle som regent er,” skriver Lisa S. Villadsen, der er redaktør på bogen.
Og hvad kan man sige om Dronningens sprog, når man vejer det på en sproglig brevvægt over bogens 160 sider? På dansketaler.dk kan man finde 72 taler, som Dronningen har holdt i sin regeringsperiode. Ph.d. i lingvistik Sabine Kirchmeier, der er tidligere direktør i Dansk Sprognævn, har sammen med dr.phil. Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, analyseret de 72 manuskripter og lyttet til en god del af dem.
De konkluderer, at Dronningen er en taler, der stort set holder sig til sit manuskript. Gennemgangen af de 72 taler viser, at sproget i Dronningens taler er blevet enklere og mere mundtlige med tiden.
I bogen kan man se diagrammer over udviklingen i det såkaldte lixtal og aflæse, at talemanuskripterne er blevet enklere. Den tale, Dronningen holdt fra Fredensborg den 17. marts 2020, godt en uge efter at Danmark var blevet lukket ned på grund af corona, viser det. Her brugte Dronningen almindelige og jordnære vendinger. Hun sagde blandt andet:
”Jeg kan godt forstå, at mange er urolige og bekymrede, for vores virkelighed og vores hverdag er blevet vendt på hovedet.”
Dronningens kærlighed til sproget er velkendt og velbeskrevet, men hvordan lyder Dronningen? Det kan man få forskernes bud på i bogen. Sabine Kirchmeier og Eva Skafte Jensen beskriver Dronningens stemme som fri og klangfuld. Tonelejet ligger i den dybe ende af det normale toneleje for kvinder. De skriver:
"Den lyder hverken presset, nasal eller skarp, men har en god balance mellem klangen, som opstår i munden, i næsen og i brystkassen. Der er netop god plads til at forstærke klangen, når man åbner munden og udtaler ordene tydeligt, som Dronningen gør."
Sidste år kunne man se Dronningen overraske skuespilleren Ulf Pilgaard, da han for sidste gang var på scenen i Cirkusrevyen, hvor han har høstet bifald for at parodiere Dronningens udtale. Her skal man, ifølge Kirchmeier og Skafte Jensen, hæfte sig ved Dronningens udtale af vokalerne. De skriver:
"I den højkøbenhavnske sociolekt lyder vokalerne lidt anderledes. Det er særligt karakteristisk i a’ernes lyd. Og det er netop i a-lydene, man får indtryk af den særlige status, Dronningen har i samfundet. De er med til at skabe genkendelighed, og de bidrager til vores opfattelse af hendes personlige karaktertræk."
Ekvilibristisk sprogbruger
Idéen til bogen om Dronningen som taler kom fra Jesper Troels Jensen, der er stifter og formand for Danske Taler, som står for onlinesamlingen af taler på dansketaler.dk. Tidligere på måneden modtog Dronningen som den første den nystiftede Danske Talers Ærespris ved et arrangement i Vartov i København. I den forbindelse udtalte Jesper Troels Jensen, at Dronningen er en ekvilibristisk bruger af det danske sprog.
Man kan ikke skrive en bog om Dronningen som taler uden at se på nytårstalerne, og de bliver behandlet fra flere vinkler i bogen. Nytårstalen er, som det er formuleret i bogen, en lige så uomgængelig del af nytårsaften, som et juletræ er en del af juleaften. Bogen dokumenterer, hvordan Dronningen arbejder med variation i forbindelse med nytårstalerne. Hun er en taler, der er på vagt over for gentagelser af vendinger, som risikerer at kede tilhørerne eller gøre talen uinteressant. Det kan man blandt andet se af en gennemgang af indledninger til nytårstalerne.
Analyserer man talerne, kan man se, at der som regel går flere år mellem de få gentagelser, der trods alt er. Indledningen ”Det er nytårsaften,” er først brugt i 2005 og så igen i 2012. ”Det er igen blevet nytårsaften,” hørte man første gang i 1983, og ordene gik igen i år 2000. "Det er årets sidste aften,” lød det i nytårstalen i 1992. Der gik 16 år, før formuleringen blev brugt igen. Dronningen vogter sig for gentagelser. Da vi gik ind i 2022 lød det: "I aften er den sidste aften i det gamle år." Og efter at have læst bogen kan man konkludere, at de vendinger med garanti ikke vil blive genbrugt i årets nytårstale. Og mens der er garanti for variation i åbningen af den traditionsrige tale, så afsluttes talen gerne med de samme tre ord: "Gud bevare Danmark."