Det offentliges begejstring for it er blevet en svøbe

Jeg kender ældre mennesker, som oplever det som tab af værdighed og selvrespekt, at de ikke kan finde ud af samfundets it-udfordringer. De føler sig udenfor og set ned på. Det kan vi ikke være bekendt

Lis M. Frederiksen er ligesom mange andre stemmer, der på det seneste har givet sig til kende i avisens spalter, ikke videre begejstret for MitID.
Lis M. Frederiksen er ligesom mange andre stemmer, der på det seneste har givet sig til kende i avisens spalter, ikke videre begejstret for MitID. . Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Dagligt i denne tid hører og læser vi i nyhederne, at kommunernes borgerservice bliver løbet over ende af mennesker i alle aldre, der kæmper med at få installeret MitID. Fornyelse af pas, kørekort og andre ydelser fra borgerservice må træde i baggrunden. Jævnligt kan man høre politikere bryste sig af, at vi er noget nær verdensmestre i digitale løsninger i et tæt samarbejde mellem staten, kommuner, regioner og pengeinstitutter. Tillykke med det. Men hvem er det, vi skal ønske tillykke? Er det os borgere? Er det de offentlige institutioner og pengeinstitutterne? Bliver der sparet penge? Hvem ved?

Indrømmet, nogle af løsningerne er en daglig lettelse, når de fungerer. For mit eget vedkommende gælder det ikke mindst mobilepay, mobilbank, diverse sundhedsapps, hvor man kan læse notater fra lægen, laboratorieundersøgelser, rejseplanen, vejret med videre. Jeg og sikkert mange andre i min alder har sat en ære i at følge med udviklingen og kæmpet med at få installeret diverse apps. Nogle gange har jeg måttet ty til børn og børnebørn for hjælp. Men helst ikke. Jeg forsøger altid selv først. ”Du er altså sej, mormor”, har det flere gange lydt fra de store børnebørn. Hvem elsker ikke at høre det? Man kæmper videre.