Det værste er, når velhavende brokker sig over prisen på smør

Det er en Guds lykke at være født i Danmark, og det kan man ikke være nok taknemlig for, siger forfatter og tidligere præst Doris Ottesen

Doris Ottesen, 76 år, er forfatter, anmelder og tidligere præst. Bor i Dragør på Amager i København.
Doris Ottesen, 76 år, er forfatter, anmelder og tidligere præst. Bor i Dragør på Amager i København. . Foto: Leif Tuxen.

Hvad er det værste ved denne tid?

At der er folk, der går og beklager sig, uden de har nogen som helst grund til det. Folk, der har rigeligt med penge og overskud og alligevel ikke kan tale om andet, end hvor dyrt smør er blevet. Som om de ikke lever af andet end smør. Det er latterligt og pinligt. Kig på fattige lande i Afrika. Det er en Guds lykke at være født i Danmark, og det kan man ikke være taknemlig nok for. Men i den her tid er det tydeligt, at mange har helt urealistiske forventninger til tilværelsen. Vi er nogle, der har oplevet en barndom og ungdom med en helt anden knaphed, end vi kender i dag. Den tid virker til at være glemt.

Denne artikel er en del af denne serie:
Her finder jeg håb

Hvad er det bedste ved den her tid?  

Under coronanedlukningen var der meget, der var bedre. Folk havde god tid og fik øjnene op for andre sider af tilværelsen. Men i den nuværende situation er det mindre klart, at noget skulle være godt. Det bedste er nok, at situationen tvinger folk til at skrue ned for overforbruget og tænke sig om.

Hvordan påvirker krisen og uroen i tiden din hverdag?

Den påvirker mig mere psykisk end fysisk. Den giver en stor afmagtsfølelse, for hvad skulle jeg kunne gøre, der ændrer ved Putins planer? Jeg har kunnet sætte mit kryds, hvor jeg syntes, det skulle sættes ved folketingsvalget, men det er blot en lille ting. Når man er sensibel over for andre folks lidelser, bliver man nødt til at lukke øjnene i den her tid. For det er svært at rumme al den ulykke, vi bliver bombarderet med i medierne.

Hvor finder du håb?

Jeg er så heldig, at jeg er et kristent menneske. Det betyder, at jeg lever på evangeliets nåde og på forkyndelsen om, at kærligheden og tilgivelsen findes, uanset om det er gode eller onde tider.

Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?

Jeg tror, at det i sådan en tid er godt at gøre noget. Det kan være alt muligt – stå i en genbrugsbutik eller gå ind med en portion suppe til naboen. Det kan lyde som små ting, men havet består af dråber. Det må vi hele tiden tænke på, ellers tager afmagtsfølelsen over. Og så skal vi være taknemlige for det, vi har. De fleste har meget mere, end de regner med.

Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.

Jeg har beskæftiget mig meget med den svenske forfatter Kerstin Ekman. Hun er 89 år og har netop udgivet en roman, der på dansk hedder "Ulvespring". Den handler om miljøet og naturen og menneskers forhold til dyr og omvendt. Den er fremragende. Hun gør os opmærksomme på, hvilken sammenhæng vi mennesker er en del af. Det oplever jeg et stort håb ved. At vi er en del af naturen og ikke kan hæve os op over den. Hvis dyrene ikke er her, er vi her heller ikke. Vi er med andre ord afhængige af det, vi er i færd med at ødelægge.