"Jeg er klar over, at nogle af jer måske bliver skuffede nu. Det forstår jeg godt."
Karen Ellemann skrev sådan til sine vælgere i det Facebook-opslag, hvor hun i mandags fortalte, at hun forlader Folketinget. Det sker, to uger efter hun blev valgt ind med 8716 personlige stemmer. For den tidligere minister skal nu være generalsekretær i Nordisk Ministerråd og forlader derfor Christiansborg efter 15 år som folkevalgt for Venstre.
Det jobskifte og timingen, hvormed det er sket, har fået debatten til at buldre i ugen, der er gået. For kan man tillade sig at søge job andetsteds midt i en valgkamp? Og er det udtryk for en ny tids egoistisk levebrødspolitik, når et folketingsmedlem render af pladsen til fordel for et andet job med en meget fordelagtig løn?
"Om jeg er skuffet, tjah," lød en af kommentarerne på Karen Ellemanns opslag i mandags, og den fortsatte:
"Men din nyhed bekræfter mig i, at det var en god idé, at jeg meldte mig ud af Venstre for nogle år siden."
Det var 67-årige Bent Lehrmann Jørgensen fra Brøndby Strand, der skrev sådan. Til Kristeligt Dagblad siger den nyligt pensionerede kirketjener, at Karen Ellemanns exit isoleret set ikke skuffer ham voldsomt.
"Men det kommer efter en valgperiode, hvor der er rigtig mange, der har skiftet parti eller er blevet løsgængere. Og Karen Ellemann er allerede nummer to, der her 14 dage efter valget er sprunget fra det, hun er valgt til. I gamle dage blev fodboldspillere hele deres karriere i deres boldklub. Nu hopper de efter pengene. Politik er måske blevet lidt på samme måde," siger han og tilføjer, at han ellers har respekt for politikere, der ikke bruger hele arbejdslivet på Christiansborg.
Og det er netop sager som denne, der skubber til politikerleden. Det siger Troels Bøggild, der er lektor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet, og som forsker i vælgeres tillid og mistillid til deres folkevalgte.
"Politikerleden er meget drevet af, at borgerne får en fornemmelse af, at politikerne sætter deres egne karrierehensyn over deres politiske principper."
Det ses for eksempel, når politikere skifter parti eller får et andet job midt i valgperioden. Men det er ikke altid, politikerne får hårde ord med på vejen. Troels Bøggild giver som eksempel Kristian Thulesen Dahl, der forlod Dansk Folkeparti for at blive direktør i Aalborg Havn.
Anderledes er det med Karen Ellemann. Både det forhold, at hun forlader Folketinget lige efter et valg, og det forhold, at hun tidligere har kaldt sin kommende arbejdsplads en kaffeklub, som burde nedlægges, er brænde på bålet hos vælgerne, vurderer Troels Bøggild.
"Det antyder jo, at hun tager et job, som hun ikke rigtig tror på eller synes er vigtigt – eller at hun i hvert fald har syntes det tidligere. Det kan få folk til tænke, at her er der en politiker, som skifter holdninger efter, hvad der gavner hende selv."
Arne Mårup, der er sognepræst i Hjerting tæt på Esbjerg, har "bestemt ikke" stemt på Karen Ellemann. Alligevel har han forsvaret hendes beslutning i en debat på Facebook.
"Jeg har da også selv gjort det samme og søgt to stillinger på én gang. Jeg fik så hverken den ene eller den anden, så der har Karen Ellemann været dygtigere eller heldigere end mig. Men selvfølgelig er det et dilemma, man står i, og hun har ikke selv valgt, at der skulle være folketingsvalg samtidig med, at der blev en ledig stilling i Nordisk Ministerråd. Men så prøver man jo," siger han til Kristeligt Dagblad.
Arne Mårup mener ikke, at det gør den store forskel, at Karen Ellemann er valgt af folket til en tillidspost.
"Det er primært dem, der har stemt personligt på hende, hun står til regnskab for, vil jeg mene. Og vi behøver ikke altid tiltænke politikere de allerværste motiver. De politikere, jeg kender noget til, arbejder faktisk meget hårdt og seriøst, og ville de have et nemt liv, havde de nok valgt en anden profession."
Karen Ellemann siger selv, at hun ikke er overrasket over, at hendes beslutning har ført til debat.
"Men jeg står på mål og til ansvar for, at jeg traf det personlige valg, at jeg simpelthen havde to jobsamtaler samtidig."
Hun fortæller, at hun undervejs i valgkampen var til jobsamtale og den 21. oktober fik at vide, at Nordisk Ministerråd gerne ville have hende som generalsekretær. Men hun fortsatte valgkampen og meldte sin beslutning ud i mandags, da kontrakten på hendes nye job var skrevet under.
Hvorfor trak du dig ikke under valgkampen, da du vidste, at Nordisk Ministerråd gerne ville ansætte dig?
"For på det tidspunkt var opstillingslister og det hele lavet. Mit navn var kommet på stemmesedlen. Jeg ville ikke skabe den ballade, det kan give midt i en valgkamp at sige 'jamen, jeg vil ikke alligevel'. Og jeg synes, det hører med, at der ikke er nogen aftale, før der er en underskrift fra begge parter på en kontrakt."
Karen Ellemann kan godt forstå, at hun har skuffet nogle af sine vælgere. Hun peger dog på, at stemmer på hende ikke er spildt, fordi partikammeraten Kim Valentin nu overtager hendes plads i Folketinget.
Bent Lehrmann Jørgensen ved endnu ikke, hvem han vil stemme på ved næste folketingsvalg. Men bliver det Venstre?
"Udgangspunket er nej," lyder det fra ham.
I “Ugens samtaleemne” belyses et emne, som har optaget mange de senere dage. Hvad fortæller optagetheden om tiden og vores måde at være mennesker på?