"Shit en udskæring!"
Sådan stod der i en besked, som Mette Byriel-Thygesen søndag aften modtog fra en bekendt. Ordene ledsagede et foto af landets tidligere socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, i en lyserød gallakjole.
Søndag aften afholdtes et gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af dronning Margrethes 50-årsregeringsjubilæum. Og uanset om man så det eller ej, vil man formentlig have opdaget, at landets tidligere statsminister bar en lyserød kjole. På de sociale medier, i traditionelle medier, over frokosten og hjemme i stuerne er snakken gået om netop den kjole.
Flere medier lavede afstemninger blandt deres læsere om, hvorvidt kjolen var for vovet eller nedringet, mens andre gik til modangreb mod den slags spørgsmål med et "Vi lever i 2022" eller på anden vis hyldede Helle Thorning-Schmidt for sit mod til at være den, hun er.
"Der sker jo det, at en person med en tidligere høj og magtfuld position i samfundet møder op til en utrolig formel begivenhed i en kjole, som nogle mener er upassende, mens andre mener, at den er fantastisk," siger Mette Byriel-Thygesen. Hun er museumsinspektør på Nationalmuseet med ekspertise i blandt andet seksualhistorie og ligestilling.
"Og det viser, at vi stadigvæk har en bestemt opfattelse af, hvordan politikere og især kvindelige politikere kan klæde sig i offentligheden."
Det er formentlig dels Thorning-Schmidts position i samfundet og dels det specifikke arrangement, som kan forklare, hvorfor kjolen er blevet så omtalt, vurderer kønsforsker på Roskilde Universitet Kenneth Reinicke.
"Var hun standup-komiker, eller var hun mødt op til en filmpremiere i kjolen, havde det nok ikke på samme måde skabt debat."
Kvindekroppen har historisk set nemt kunnet "blive for meget", som Mette Byriel-Thygesen udtrykker det, og lige nu står vi en brydningstid, hvor Helle Thorning-Schmidt er en af de kvinder, der gerne vil være med til at rykke opfattelsen af, hvordan man kan klæde sig.
"At man for eksempel godt kan tage høje hæle og guldkjole på og være fan af en rapper som Tessa og så samtidig have været så magtfuld. Helle Thorning-Schmidt har gjort sig til talerør for ligestilling på den måde, efter hun trådte ud af dansk politik. Og for nogle er det svært at se, hvordan det hænger sammen med feminisme at gå op sit udseende."
Den megen furore kan også skyldes et spørgsmål om etikette, siger Marie Riegels Melchior, der er lektor i dansk mode- og designhistorie ved Københavns Universitet.
"Til en gallafest skal man gøre sit ypperste for at se smuk og veloplagt ud, men samtidig skal man ikke tage opmærksomheden fra hovedpersonen. Det er det samme, der gælder ved et bryllup, hvor man helst ikke skal overstråle bruden. Jeg synes bestemt ikke, Helle Thorning-Schmidt overskrider den grænse, men det er der måske nogle, der synes, hun gør, og derfor opstår der en diskussion," siger hun.
Og det er ikke kun Helle Thorning-Schmidt, der har oplevet stor diskussion om sin påklædning og mængden af synlig barm. I 2020 var det Finlands statsminister, Sanna Marin, som mange mente viste upassende meget hud, da hun på et foto i bladet Trendi Magazine var iført en habitjakke med dyb udskæring, så hendes kavalergang kunne ses. Det førte til en modreaktion på sociale medier, hvor kvinder under hashtagget #Imwithsanna (jeg holder med Sanna) delte fotos af sig selv i habitjakker med dybe udskæringer.
Tilbage i starten af 00'erne fik den daværende konservative politiker Lene Espersen det nedværdigende øgenavn "den talende kavalergang" af en tv-anmelder på Ekstra Bladet – et øgenavn, der kom til at hænge ved. Og i 1971 vakte det international opsigt, da den socialdemokratiske folketingspolitiker Lene Bro lod sig fotografere i moderigtige hotpants i Folketingssalen.
Og tøj er ikke kun en kampplads, når det sidder på politikere. Tøj er en dagligdags forhandling. Må man for eksempel have mavebluser på i skolen? Eller hvad med hovedtørklæde? Må mænd gå med shorts og sandaler på kontoret? Tøj er ikke kun tøj. Klæder skaber folk og indvirker på fællesskaber, siger Marie Riegels Melchior:
"Det ligger i vores tid, at vi anerkender og hylder, at vi hver især må udtrykke os, som vi vil. Men vores lod er samtidig, at vi fortsat er sociale væsener, og for at vi skal fungere sammen, skal vi også respektere hinanden. Det er grænsen mellem de to, der hele tiden forhandles – også i tilfældet med Helle Thorning-Schmidts kjole."
I ”Ugens samtaleemne” belyses et emne, som har optaget mange de senere dage. Hvad fortæller optagetheden om tiden og vores måde at være mennesker på?