Jette Nevers sad til en fødselsdag på Langeland. Rundt om bordet var der mange gæster fra København og Nordsjælland. En af dem spurgte Jette Nevers, hvor på Langeland hun så havde sommerhus.
"Jeg har ikke sommerhus, jeg bor her hele året," husker den i dag 79-årige væver, at hun svarede.
Det er 52 år siden, hun flyttede fra København, og de seneste 22 år har hun altså boet i Stoense på Nordlangeland.
"Og så blev der helt stille rundt om bordet. Og min bordherre spurgte: 'Jamen, hvad taler du så med de lokale om?' Som om han befandt sig på en helt anden planet. Jeg syntes, det var så nedværdigende over for lokalbefolkningen, at jeg vist bare kiggede på ham, rystede på hovedet og svarede: 'Du går glip af meget'."
Jette Nevers er bekymret for, om afstanden mellem by og land bliver større og større hertillands. Og oplevelsen ved fødselsdagen for to år siden har sat sig i hende, fordi den for hende at se er at eksempel på, at det ikke er alle, der er interesserede i at bryde deres egne bobler geografisk og socialt.
I den kommende tid vil forskellige danskere her i avisen, som en del af artikelserien "Hvem er danskerne", fortælle om deres liv og værdier. De vil også svare på, hvem de har mest tilfælles med, og hvem de har sværest ved at forstå. Og en af de skillelinjer, der dukker op, er den mellem by og land. Den fylder i den offentlige samtale, og den fylder ikke mindst i den tyvstartede valgkamp. Men hvor polariserede er vi egentlig på tværs af land og by?
Et homogent land
¨"I virkeligheden har vi rigtig meget tilfælles med hinanden i Danmark, det er jo et meget homogent land," siger forfatter, debattør og anmelder Henrik Jensen, der er lektor emeritus i historie ved Roskilde Universitet, og som blandet andet har skrevet bogen "Derfra vores verden går" om fædrelandskærlighed i Danmark.
"Alle, der bor i byen, kommer fra landet eller har familie eller sommerhus der. Og alle, der bor på landet, kommer i byen hos deres familie der. Langt de fleste er stadig medlem af folkekirken og sender deres børn i folkeskolen, så der er ikke på samme måde som i andre lande nogle meget dybe modsætninger."
Når det så er sagt, så opleves der alligevel modsætninger, siger Henrik Jensen.
"Forholdet mellem folk på landet og i byen handler jo meget om følelser, ikke? Vi mennesker har jo altid en vis parathed til at hade nogen, det ser vi også i forbindelse med sport mellem nationer. Men det er jo ofte på en humoristisk måde. Vi driller hinanden på tværs af land og by."
Henrik Jensen mener at kunne se, at der er forskel på landliv og byliv.
"I de store byer er eksistensen mere anonym, og folk kan føle sig ensomme på en anden måde end på landet, hvor alle ved, hvem man er. Når man parrer det med tendens til, at vi er lidt trætte af magtcentraliseringen, så peger det jo i retning af, at dem, der bor i byen, bestemmer over dem, der bor på landet. Groft sagt. Det er en center-periferi-ting, som jeg tror er ganske reel."
I Danmark er der masser af interaktion på tværs af land og by, understreger lektor på Syddansk Universitet Pia Heike Johansen, der forsker i land-by-relationer. Men man kan føle sig truet på forskellige måder. I landlig sammenhæng kan det for nogle føles truende, hvis en væremåde, der er gængs i byen, bliver for intimiderende, giver hun som eksempel.
"Hvis man for eksempel insisterer meget på at have en gruppeidentitet. Det kan være en seksuel orientering, at man stemmer på et bestemt parti eller er vegetar. Mens mennesker i byer har mange at spejle sig i og derfor tit spejler sig i dem, de ligner, er det anderledes på landet. Folk er lige så forskellige, men der er i højere grad en af hver. Derfor kan det ikke betale sig at identificere sig som en gruppe. Mens man på landet bliver vurderet på, hvad man gør, bliver man i byen i højere fra vurderet på, hvad man mener."
Identitet på spil
Centralisering de senere år er gået ud over landområder i Danmark. Dertil kommer en politisk dyrkelse af forskellene mellem land og by, som særligt Inger Støjberg har rendyrket ved at sætte de "københavnske saloner" i modsætning til en jysk snusfornuft. Det siger Rune Stubager, der er valgforsker og professor på institut for statskundskab ved Aarhus Universitet, og som blandt andet står bag antologien "Oprør fra udkanten - folketingsvalget 2015".
"Der er kommet identitet på spil i den forstand, at nogle nu har en opfattelse af, at dem inden i byerne ser sig som finere end dem ude på landet. Det er klart, at nogle politikere kan skaffe stemmer ved at trække den fortælling skarpt op. Men den fortælling ville ikke kunne trives, hvis ikke den resonerede med nogle vælgergruppers oplevelser."
Hvad kan man så forvente af fremtiden? Vil oplevelsen af, at byerne har en arrogance over for landområderne, fortsætte?
"Jeg tror ikke, det har toppet endnu," siger Rune Stubager og slutter:
"For jeg tvivler på, at de tiltag, man nu laver politisk for at forsøge at rulle centraliseringen lidt tilbage, kommer til at virke på sigt."