Eske Willerslev: Vi bør tage nærdødsoplevelser alvorligt

Hvad sker der, når vi dør, og hvad er bevidsthed? Ugens udgave af Kristeligt Dagblads Magasin handler om nærdødsoplevelser

Nærdødsoplevelser kan gøre os klogere på, om der findes et efterliv, siger Eske Willerslev i ugens udgave af Kristeligt Dagblads Magasin
Nærdødsoplevelser kan gøre os klogere på, om der findes et efterliv, siger Eske Willerslev i ugens udgave af Kristeligt Dagblads Magasin. Foto: Ulrik Jantzen/Scanpix Denmark.

Dette er introteksten til Kristeligt Dagblads Magasin søndag den 15. januar 2023. Klik her for at læse magasinet (kun adgang for abonnenter).

Hun følte sig fuldstændig hjemme og omsluttet af kærlighed og accept. Så kom der en sjæl fra oven, som hun fornemmede, var overordnet de andre.

Da Mette Thygesen var 14 år, havde hun i forbindelse med en rideulykke en nærdødsoplevelse. På side 8 fortæller hun, hvordan oplevelsen har ændret hendes liv.

Og nærdødsoplevelser er noget, der må forskes mere i, mener professor i evolutionsbiologi Eske Willerslev, som er på forsiden af dette magasin. Han mener, at fænomenet gemmer på svarene på nogle af de allerstørste videnskabelige spørgsmål inden for biologien.

”Der er en systematik i det, folk oplever på tværs af kultur, etnicitet og religion, som gør det meget overbevisende, og derfor er det uvidenskabeligt ikke at tage det seriøst,” siger Eske Willerslev på side 10.

Hvad er bevidsthed? Hvad sker der, når vi dør? Og hvordan kan en nærdødsoplevelse vende hele tilværelsen på hovedet?

Det søger Kristeligt Dagblads Magasin i denne uge svar på. Hver uge samler magasinet de bedste artikler fra papir- og netavisen om et af tidens store samtaleemner. Alle artiklerne er læst op, så du har mulighed for at lytte til dem i Kristeligt Dagblads app. 

Tak, fordi du læser eller lytter med.