Et broget københavnsk band nedbryder sociale skel med julesange

Ivan Larsen har levet et hårdt liv med alkoholmisbrug og arbejdsløshed. Men i julen spreder han glæde som forsanger i et ganske særligt band

Ivan Larsen (tv.) kan godt lide rocksange med gang i. Frivilligkoordinator Marie Tygesen på keyboard kan godt lide tænksomme højskolesange. I Settlerbandet spiller de begge dele.
Ivan Larsen (tv.) kan godt lide rocksange med gang i. Frivilligkoordinator Marie Tygesen på keyboard kan godt lide tænksomme højskolesange. I Settlerbandet spiller de begge dele. . Foto: Leif Tuxen.

Ingen kan være i tvivl om, hvad Settlerbandets forsanger hedder. Det står tatoveret i versaler på de fingre, der holder om mikrofonen, og det står skrevet på den halskæde, der skutter sig under hans åbne vinterjakke:

“IVAN”.

70-årige Ivan med efternavnet Larsen står i den gade, hvor han har boet hele sit liv, Saxogade på Vesterbro i København, og skuer ud over årets julemarked. Der er få minutter til showtime. En blanding af børn i flyverdragter, forældre med to go-kaffe og et par skikkelser med huller i bukserne og en smøg mellem fingrene er stimlet sammen for at synge med på tre julesange.

“Ja, hallo? Er det sådan, at I kan komme lidt tættere på?”, spørger Ivan Larsen.

Publikum går et par skridt frem.

“Jeg håber, at I vil synge rigtig højt.” 

Så begynder han og resten af bandet ellers at synge "Søren Banjomus", mens børnene hopper på deres forældres skød, og alle andre smiler og synger med i den stride decemberblæst.

Settlerbandet, der er vokset ud af værestedet Gang i gaden på Vesterbro, er lige så broget som den forsamling, de spiller for i Saxogade. Nogle er socialt udsatte, andre er frivillige, og der er også blevet plads til en gymnasieelev. Det er selve formålet med bandet, som forsanger Ivan Larsen startede for et år siden sammen med Marie Tygesen, der er frivillig- og fællesskabskoordinator i den sociale organisation Settlementet: at samle folk på tværs af sociale skel.

“Tanken er, at når vi spiller musik sammen, så glemmer vi hvem, der er hvem. Hvem er ansatte, hvem er brugere, hvem er frivillige på værestedet… det er jo lige meget,” siger Marie Tygesen.

Julemarkedet i Saxogade er en årligt tilbagevendende tradition. Overskuddet går til Københavns udsatte.
Julemarkedet i Saxogade er en årligt tilbagevendende tradition. Overskuddet går til Københavns udsatte. Foto: Leif Tuxen.

I december spiller bandet musik for at sprede juleglæde. Både blandt de børnefamilier, der slubrer stribevis af julearrangementer i sig, og blandt de mennesker, der hverken har familie eller venner at fejre jul med. Og som i en tid med stigende priser er under hårdt pres. På julemarkedet i Saxogade, hvor en lokal julemand deler gaver ud og giver børnene store øjne, og en gadepræst taler med høj og lav i en rød-grøn jakke med påklistrede julehjerter, går overskuddet fra boderne til socialt udsatte. 

“Alle har jo brug for julehygge og noget at samles om i højtiden. Vi prøver at vælge sange, der appellerer bredt. Vi vil både samle bandet selv og dem, der kommer for at høre os,” siger Marie Tygesen.

Drak arbejdsdagene væk

I dag spiller bandet tre sange: børnesangen "Søren Banjomus", "Happy Xmas (War is Over)" af John Lennon og Yoko Ono og "Juletræet med sin pynt", klassikeren fra 1939.

Det er Ivan Larsen, der har valgt "Søren Banjomus". Fordi der er gang i den, som han siger. “Der er mange børn på et julemarked, tænk på det!” 

Forsangeren er et af de bandmedlemmer, der har levet et hårdt liv. Han arbejdede med at vedligeholde og reparere søværnets skibe på det nu nedlagte orlogsværft på Flådestation Holmen, men mest af alt drak han tæt med kollegerne, hver dag, indtil værftet lukkede i 1992, og han fik en fyreseddel. Det var ellers hans plan at arbejde på værftet, indtil han ikke kunne “tygge smør mere”, gnægger han.

“Det var en god tid! Jeg er glad for, at jeg fik de 12 år på værftet. Det var dejligt,” siger han og tilføjer de ord, han meget ofte afslutter sine sætninger med: “Det må jeg indrømme.”

Senere fik Ivan Larsen en tumor, der kostede ham den ene nyre. Først da holdt han op med at drikke. Han er også den eneste tilbageværende i sin gren af familien, fortæller han.

Men efter fyresedlen fandt han det fællesskab, han havde mistet, i Gang i gaden i Saxogade, et værested under Settlementet, hvor udsatte i København kan få et gratis måltid og engagere sig i fælles projekter. Ivan Larsen holder så meget af stedet, at han stadig kommer der fast, selvom han er gået på pension.

I dagens anledning har han iklædt sig en strikket julesweater som tegn på, at han er klar til at fejre højtiden.

“Jeg er 70 år, men jeg har det som en på 40. Jeg har det skønt! Det må jeg indrømme,” siger Ivan Larsen.

De andre bandmedlemmer er også tilfredse med deres forsanger. “Han synger ligesom John Mogensen,” siger hans medvokalist Charlotte Svendsen og tager et sug af sin cigaret under pelshuen.

Ifølge et af de andre bandmedlemmer synger Ivan Larsen lidt som John Mogensen.
Ifølge et af de andre bandmedlemmer synger Ivan Larsen lidt som John Mogensen. Foto: Leif Tuxen.

Der er måske lidt om snakken: Ivan Larsens røst er dyb, med et strejf af hæshed, som antyder et liv fuld af strabadser. Det er ikke altid, at timingen er perfekt, når han synger “skillema-dinke-dinke-du”, og bandet misser et par overgange – men det lader hverken de eller publikum til at tage så tungt. 

Den anden familie

Flere børn kommer til, drikker varm kakao og vipper med fødderne på en bænk, mens Settlerbandet går videre til de næste sange, “Juletræet med sin pynt” og “Happy Xmas (War is Over)”. Den sidste er valgt af Julian Schneidermann, en gymnasieelev, der spiller guitar i bandet og er frivillig på den café, som de optræder foran: Café Sonja.

“For mig er det fedt at komme nogle steder, hvor der er folk med forskellig baggrund. Jeg tror, man bliver klogere af at mødes på tværs,” siger han.

“Og så er det dejligt, at man bidrager til den gode stemning, og skaber noget hyggeligt for mange mennesker. Det er det, man kan i højtiden: Det er lettere at samle folk."

Ivan Larsen erklærer sig enig, da han har sunget sidste strofe og modtaget et bifald fra publikum:

“Det var dejligt at spille. Det var skønt, du. Det handler om at få folk til at smile. Vi skaber jo en lille smule glæde. Det gik godt nok, ikke, Marie?”

“Jo, jo! Vi kunne ikke få lyden til at virke helt, men det går jo nok…” siger Marie Tygesen og smiler.

Ivan Larsen har ikke noget familie tilbage – i hvert fald ikke nogen, han ser – og han skal holde juleaften alene. Men inden da skal han spille endnu en julekoncert den 21. december med Settlerbandet, igen i Saxogade og denne gang med hele 10 julesange på sætlisten. Det glæder han sig til, fortæller han, mens han og bandmedlemmerne pakker deres gear sammen.

“Det her band er lidt min anden familie,” siger han. “Det må jeg indrømme.”