Hvis Jonas Kristoffer Lindeløv fortsætter resten af sit liv med at donere 10 procent af sin indkomst, kan han på sit dødsleje glædes over at have reddet 81 menneskers liv.
“Hvis jeg bare kan redde ét eller to liv, mens jeg lever, vil jeg jo føle mig usårlig. Her er det 81 liv, jeg redder! Så kan jeg sige til mig selv, at verden virkelig er et bedre sted, fordi jeg har været her,” siger han.
Jonas Kristoffer Lindeløv kender naturligvis ikke navn og identitet på de 81 mennesker. Han læner sig opad data, statistikker og fremskrivninger fra eksperter, der evaluerer velgørenhedsorganisationer.
Den 37-årige psykolog, hjerneforsker og programmør er forperson for den nystartede frivillige forening Giv effektivt, hvis formål er at få flere folk til at forholde sig kritisk til velgørenhed og sende deres penge de steder hen, hvor de gør mest mulig gavn.
Effektivitet handler om at forbedre liv – menneskers, dyrs og fremtidige generationers – og grundantagelsen hos foreningen er, at det er tre gange så godt at hjælpe tre liv end ét liv. Det betyder, at det altid er bedre at hjælpe organisationer, der forebygger malaria eller børnedødelighed i tredjeverdenslande end organisationer, der hjælper nødstedte i et velhavende land som Danmark.
Det betyder også, at ikke alle organisationer i tredjeverdenslande er lige fornuftige at støtte. Mens det måske er rart at vide, at man som donor hjælper en navngiven pige i skole med et stipendium, kan man ifølge internationale eksperter få langt flere børn i skole, hvis man donerer til dem, der hjælper ormekur til børn.
“Undersøgelser viser, at almindelige mennesker tror, at den ene velgørenhedsorganisation er 1,5 gang så god som den anden. Men faktisk er det sådan, at de mest effektive organisationer er omkring 100 gange mere effektive end gennemsnittet. Så når du giver én krone, får nogle organisationer 100 gange mere ud af den end andre,” siger han.
En af de undersøgelser, som Jonas Kristoffer Lindeløv henviser til, stammer fra det akademiske tidsskrift "Judgement and Decision Making". Den viser for det første, at folk kraftigt undervurderer forskellene mellem velgørenhedsorganistioner, for det andet at folk donerer større beløb, når de kender til de store forskelle i effektivitet.
Egentlig vil Jonas Kristoffer Lindeløv bare gerne have folk til at tænke på velgørenhed, som de tænker på alle andre ting, de bruger penge på. Når vi køber en ny telefon eller nyt kamera, som han forklarer, så spørger vi venner og finder uafhængige eksperters vurderinger, sammenligner med andre produkter og opvejer pris og kvalitet. Når valget er truffet, går vi på jagt efter den laveste pris.
“Jeg har spurgt virkeligt mange mennesker, om de gør det samme med velgørenhed, og jeg har ikke hørt en eneste sige, at de har set på uafhængige undersøgelser af, hvilke organisationer der er de mest effektive. Når det handler om at være god, så tager de fleste bare hovedet under armen og går frem med hjertet alene.”
Effektiv altruisme
Jonas Kristoffer Lindeløv og foreningen Giv effektivt er en del af en voksende, international bevægelse, som går under betegnelsen effektiv altruisme. Fundamentet til bevægelsen er lagt af filosofferne Toby Ord og Will MacAskill fra Oxford Universitet. Deres tanke var – og er – at verden kan blive et markant bedre sted ved at bruge fornuft og beviser til at vurdere, hvilke organisationer der er bedst til at hjælpe andre. Ofte ligger tal, data og analyser offentligt tilgængeligt.
I 2009 grundlagde de to filosoffer organisationen Giving What We Can (Give, hvad vi kan), der ifølge deres egne tal har kanaliseret mere end to milliarder kroner videre til nogle af verdens mest effektive velgørenhedsorganisationer.
En lille del af de penge er kommet fra danske Thomas Søbirk Petersen, der er professor i filosofi ved Roskilde Universitet, medlem af Dyreetisk Råd og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Han og hans kone donerer hver måned fem procent af deres indkomst før skat til velgørenhed, og mens nogle af pengene går via Giving What We Can, sender de et stort beløb direkte til Læger uden grænser og mindre beløb til en række andre organisationer. Her holder professoren selv øje med effektiviteten.
“Jeg synes da, at man skylder sig selv og modtagerne af donationerne at overveje, om man giver til de mest effektive organisationer, når man donerer. Nogle organisationer bruger de penge, du giver, til at redde liv, mens andre næsten ikke får noget ud af pengene – eller er direkte skadelige ,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Ligesom Jonas Kristoffer Lindeløv sender Thomas Søbirk Petersen de fleste af sine penge til tredjeverdenslande. Hans viden om, at han er med til at redde liv, får ham til at føle sig “som en superhelt”, og selvom han ikke vil sige, at folk skal have det dårligt med at give til danske formål, så opfordrer han alle til at tænke over deres donationer: Hvis man ved, at en øjenoperation, der er forskellen mellem syn og blindhed for et menneske, koster omkring 7500 kroner i et tredjeverdensland, kan man samtidig spørge sig selv, hvad Dansk svæveflyver union eller lokalafdelingen af Kattens værn får ud af samme penge. Donationer til alle de tre organisationer er fradragsberettigede i Danmark.
“Det er altid godt, at folk donerer, især hvis alternativet er, at de ikke donerer. Men et vigtigt moralsk aksiom er: Alle menneskers liv er lige meget værd. Og hvis man mener det, er det vigtigt at redde en person fra et dø af sult, uanset hvilket land den person er fra,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Professoren forstår umiddelbart godt, hvis mange mennesker har en trang til at hjælpe deres nærmeste, og hvis velgørenhed i tredjeverdenslande kan virke abstrakt. Sådan har han det også selv. Men han mener også, at vi som nogle af de rigeste borgere i verden har pligt til at hjælpe dem, som ingenting har.
“Prøv det. Prøv at være gavmild og prøv at registrere, hvad det gør ved dig. At der findes mennesker i verden, som får rent drikkevand eller livgivende medicin for de penge, som du donerer. Prøv det! At redde andre menneskers liv er meget meningsfuldt,” siger han.
Næstekærligheden
Tilbage hos Giv effektivt er Jonas Kristoffer Lindeløv enig i, at det altid er godt – og sågar en dyd – at give noget væk til andre uanset formål og organisation. Derfor insisterer han på, at han ikke svinger nogen moralsk pisk over dem, der træffer andre valg end ham selv. Psykologisk har pisken nemlig en ret lille effekt, som han udtrykker det.
Alligevel håber han, at flere mennesker fremover slår hjertet fra for en kort stund, inden de donerer penge med tommelfingeren eller et klik med musen. Han bruger den populære organisation Kræftens Bekæmpelse som eksempel.
“Alle os, der kender til kræft, føler os magtesløse, og her kan det føles godt, at vi giver til Kræftens Bekæmpelse. Det er jo en ægte følelse, så det skal folk gøre. Men man skal også være klar over, at modtageren er i et meget rigt land, og at der skal betales meget dyre lønninger, husleje og så videre,” siger han og slår sin pointe fast:
“Og hvis din empati er mere generel, nemlig at du gerne vil hjælpe syge mennesker – hvis det er dét, dit hjerte gerne vil – så ville jeg ønske, at du tog hjernen med på råd. For din hjerne kan hjælpe dit hjerte med den mission.”