Friluftsmand og tidligere jægersoldat: Hjernen rydder op, når man vandrer

Friluftsmand og tidligere jægersoldat Erik B. Jørgensen tager ofte på eventyr, og de kan sagtens begynde i baghaven. Her er hans bedste råd til at komme ud på mikroeventyr

"Det bedste sted, man kan tage hen, er det sted, man kan overkomme," siger Erik B. Jørgensen.
"Det bedste sted, man kan tage hen, er det sted, man kan overkomme," siger Erik B. Jørgensen. Foto: Angela Miller.

Når man hører ordet eventyr, tænker mange nok på fjerne destinationer og ekstreme aktiviteter. Som tidligere jægersoldat og medlem af Slædepatruljen Sirius har Erik B. Jørgensen oplevet masser af den slags. Da Kristeligt Dagblad ringer til ham, befinder han sig for eksempel i et telt på et norsk fjeld, hvor en snestorm betyder, at han ikke kan foretage sig ret meget. Men han sætter en ære i, at store oplevelser ikke behøver at foregå på den anden side af Jorden. Faktisk er hans motto, at ”eventyret starter i din baghave”. Her fortæller han om de såkaldte mikroeventyr – et koncept, der er navngivet af den britiske eventyrer Alastair Humphreys, og som handler om at få store oplevelser på små ture.

Læs magasinet "Gå"

Hvad er et mikroeventyr?

For mig er mikroeventyr at udforske sin egen baghave eller et område, hvor man ikke har været før. Jeg oplever ofte, at man går og drømmer om, at man til sommer skal på en lang kanotur i Nordsverige eller vandre hele pilgrimsruten. Det er godt at have nogle store drømme, men vi har jo også resten af året. Og der gælder det om at udnytte weekender og fridage til at lave det samme, bare i nærmiljøet. Fordi der er altid eventyr derude.

Hvad er det ved mikroeventyr, der fascinerer dig?

Det, der fascinerer mig allermest, er at se nye steder. Som foredragsholder kommer jeg rundt i hele landet, og hver gang, jeg har mulighed for det, laver jeg et mikroeventyr. Det kræver bare, at man googler lidt og kigger på et kort hjemmefra, så kan man planlægge nogle rigtig fine ruter. Jeg har endnu ikke været et sted, hvor jeg ikke har fået nogle helt uventede oplevelser eller er blevet overrasket over minimum en del af strækningen.

Hvor tit tager du selv afsted?

Jeg har nok i gennemsnit mellem 90 og 140 overnatninger ude om året. Også selvom det er snestorm eller regnvejr, og jeg bare tænker: Ej, skal jeg virkelig? Når jeg får trukket i regntøjet og kommer ud, er det alligevel fantastisk.

Hvor er de bedste steder at tage på mikroeventyr i Danmark?

Det bedste sted, man kan tage hen, er det sted, man kan overkomme. Har man aldrig været ude, og har man ikke bil, kan man pakke sin dagsrygsæk, forlade adressen og prøve at gå nogle andre veje, end man plejer.

Danmark er et opdyrket land, men vi har masser af lommer af fed natur. Jeg synes også, man skal glemme forventningen om, at hele ruten skal være billedskøn og perfekt. En rute kan sagtens bestå af tre kilometer i en ådal, der er fantastisk, så fire kilometer ad en asfaltvej, som er lidt ligegyldig, og så plantage, som igen er helt fantastisk.

Hvad kræver mikroeventyr af udstyr?

Fra du læser det her, kræver det ingenting. Du skal gå ud og tage dine bedste sko, den rygsæk, du har, og det regntøj, du har – om det så er en plastikpose, du klipper huller i til hovedet og armene. Det handler om at komme afsted, inden man lader sig begrænse af krav til udstyr. Hvis man bliver bidt af at vandre, kan man altid undersøge, om man skal investere i et par vandrestøvler, vandrestave eller et godt kamera.

Mærker du, at flere interesserer sig for mikroeventyr?

Friluftsliv har været stigende i to bølger. Omkring år 2010 var det især udendørs sportsgrene som mountainbike og havkajak, der vandt frem. Og de sidste fem-seks år er vandring virkelig blevet populært. Det er ikke sådan, at alle nødvendigvis ved, hvad mikroeventyr er, men der er flere mennesker, som vandrer og sover i shelters. Der er også anlagt nye vandreruter som Camønoen på Møn og Amarminoen på Amager – ja, der er næsten ikke en kommune, som ikke har gjort noget for, at man kan vandre der.

Hvad tror du, det er ved vandring, der tiltaler folk i vores tid?

Det er roen, eftertænksomheden og det simple. Mange har en travl hverdag uden tid til eftertanke. Der sker noget, når man vandrer. Tankerne vandrer, og livet virker på en måde simpelt. Jeg oplever personligt, at det er på vandreture, jeg får alle mine idéer, både til mit firma og nye ekspeditioner, fordi jeg ikke decideret tænker på det. Hjernen rydder op, lidt ligesom når man sover.

Når man bevæger sig fremad stille og roligt, kan hjernen også nemmere tage indtryk ind. Så når man kommer forbi en fold med køer, er det ikke overstået på et splitsekund. Så tænker man måske over, om det er en tyr eller en ko eller en kvie. Og fordi man har tid til det, opdager man også kokassen, og at der kravler små biller i den. Man lægger mærke til naturen.

Hvor kommer din egen interesse for friluftsliv fra?

Jeg er opvokset på en gård, og min familie har dyrket camping og fiskeri, så jeg har altid været meget i naturen. Da jeg kom til Slædepatruljen Sirius, fandt jeg en passion. Jeg oplevede, at det var fantastisk at være lang tid ude i naturen, fordi man ser ting mange gange. Et er at se en solopgang første gang. Noget andet er, når man ser den for femte gang. Man lægger mærke til, hvordan den er særlig netop den her gang. I de år jeg var jægersoldat, lå jeg tit og tænkte: Nej, hvor jeg glæder mig til at ligge i en sovepose, hvor jeg ikke har vådt tøj på og er på jagt efter nogen eller bliver jagtet. Da jeg stoppede som soldat, havde jeg bare en længsel efter at komme ud i naturen igen. Derude har jeg fundet roen.