Hvad er det værste ved den her tid?
Jeg er snart ved at være en ældre herre, og hele min levetid har været præget af håb. Vi har kunnet se, at alting er blevet bedre i vores vestlige verden. Selvom der har været krige i verden uafbrudt, har vi alligevel sagt, at vi aldrig kommer til at opleve en krig. Det har været forfærdelig naivt, men det har også givet en tryghed. Nu er glansbilledet krakeleret, og det er vel det værste ved denne tid. At meget af den ulykke, der har været i verden hele tiden, er begyndt at komme tættere på os.
Hvad er det bedste ved den her tid?
På nogle måder har det været et sundt wakeupcall. Vi bliver nødt til at forholde os til krig på en anden måde, end blot hvordan vi kan undgå at hjælpe de mennesker, der er på flugt.
Hvor finder du håb?
Det gør jeg ved at indsnævre mit synsfelt og forsøge ikke at påtage mig ansvaret for hele verden. Jeg prøver at tænke nært og gøre mine cirkler mindre. Jeg kan ikke tage stilling til, hvad der sker i for eksempel Myanmar, men jeg kan forholde mig til min familie.
Hvad håber du på
Jeg kan mærke efter at være nået op i denne ende af livet, at jeg ikke længere har samme ambitioner for mig selv. Jeg lever i en dejlig familie og har det godt. Så mit håb er rettet mod dem, jeg har smittet af på, mine venner, børn og børnebørn. At de har det godt. Da jeg var yngre, var mit håb mere egoistisk.
Hvordan påvirker krisen og uroen i tiden din hverdag?
I teaterverdenen kan vi for alvor mærke krisen. For øjeblikket instruerer jeg og spiller selv med i en familieforestilling i Cirkusrevyen. Vi er meget afhængige af billetsalget. Men vi kan godt mærke, at det er blevet meget sværere for familier at finde plads i budgettet til en tur i teateret.
Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?
Jeg giver mig nødig af med at give gode råd til andre. Det er jeg for stort et skvadderhoved til. Dog vil jeg sige, at der er håb forbundet med at vise tillid til og forvente noget godt af andre mennesker.
Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.
Jørn Riel skrev engang en bog, der hedder ”Sangen for livet” om inuitterne i Grønland. Her beskriver han deres virkelig barske levevilkår, men hvor humoren alligevel skinner igennem. Det er også det, jeg selv har mødt på mine mange rejser til Grønland. Livet er så ufattelig barskt deroppe, men det er samtidig der, man møder glæden som en kraft, man kan gå bevidst til. Man går til modangreb på tilværelsen og bruger latteren som donkraft til tunge tanker. Glæden er et bevidst tilvalg.