Alderen for nybagte forældre vokser og vokser. I starten af 70’erne var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende cirka 24 år. I dag er den vokset til knap 30 år.
Samtidig føder et stigende antal kvinder i en relativt sen alder, mens færre får børn som helt unge. I denne uge kunne Berlingske med afsæt i tal fra Danmarks Statistik berette, at andelen af danske børn født af kvinder over 45 år nu er højere end børn født af teenagere.
Der er der forskellige årsager til. Bedre og mere udbredt brug af prævention har afværget mange uønskede graviditeter i teenageårene, kvantespring i fertilitetsbehandlingen har skabt nye muligheder for graviditeter i 40’erne, mens et stigende uddannelsesniveau i befolkningen presser forældrenes alder opad.
Bag udviklingen ligger dog også nogle forbundne fortællinger i tiden, siger Karen Margrethe Dahl, der er sociolog og chefanalytiker i Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Dels ønsker flere at realisere sig selv personligt og professionelt, før de får børn. Dels er kravene og forventningerne til forældreskabet blevet højere.
"Man ser i højere grad det at få børn som et aktivt valg, som virkelig skal gennemtænkes. Det er kun noget, man gør, hvis man har styr på det hele. Man skal have uddannelse, bolig og fast arbejde, ligesom man stiller højere krav til det parforhold, man vil have børn i,” siger Karen Margrethe Dahl.
"Der er i stigende grad en opfattelse af, at alt det, der handler om en selv, skal overstås, før man får børn. For når man gør det, skifter fokus fra en selv til barnet.”
Ifølge Karen Margrethe Dahl kan det være positivt, at flere får børn i en sen alder, i den forstand at forældre i højere grad har greb om deres liv og hverdag og har taget stilling til, hvordan de vil gå til forældreskabet. Omvendt kan tendensen også skabe et øget forventningspres.
“Jo mere forældre ved, og jo mere de er forberedte på opgaven, jo højere standarder vil de have tendens til at sætte. Derfor kan det blive sværere at få fornemmelsen af, at man lykkes som forælder, ligesom man kan have en tendens til at sænke barren for, hvad der er et problem for børnene,” siger Karen Margrethe Dahl.
Barnets trivsel stiger
I de enkelte familier tyder intet dog på, at det skader nyfødte børn at have forældre over 40 år. Tværtimod.
Det indikerer en undersøgelse blandt cirka 4.700 mødre, som lektor i psykologi på Aarhus Universitet Tea Trillingsgaard stod bag i 2016 sammen med kollegaen Dion Sommer. Faktisk var den overordnede konklusion, at barnets trivsel stiger med forældrenes alder – ikke kun fra teenageårene og ind i 20’erne, men også på den anden side af 30-års-alderen. Selvom man renser for faktorer som indkomst, uddannelsesniveau og lignende.
Tea Trillingsgaard peger på en mulig forklaring:
"De ældre mødre i undersøgelsen udviste generelt en mindre streng opdragelse. De skældte mindre ud og brugte i mindre grad fysiske straffe,” siger hun.
"Det giver god mening, hvis vi kigger på, hvilke psykologiske egenskaber der modnes med alderen. Vi bliver som mennesker mere tolerante, mere følelsesmæssigt stabile, mere tilgivende og bedre til at rumme andre. Det giver altså mening, at ældre forældre er bedre til at finde den rette balance mellem krav, kontrol og frihed."
Fordelene skal dog ses i lyset af biologiens barrierer, minder Tea Trillingsgaard om. Kvinder i 30’erne har generelt sværere ved at blive gravide, end når de er 18 til 25 år, og for en kvinde på 45 år er chancen minimal. Risikoen for at abortere eller få børn med misdannelser stiger også betydeligt med alderen.
Alder er kun én brik
Ifølge Dorte Kousholt, der er lektor i udviklingspsykologi ved DPU, Aarhus Universitet, kan der både være fordele og ulemper ved en stor aldersforskel mellem børn og voksne.
På den ene side har ældre forældre haft længere tid til at forholde sig til, hvad det kræver at få børn, og mange vil være mere forankrede i deres parforhold og arbejdsliv. På den anden side har de ofte mere ansvar på arbejdspladsen og kan opleve at blive hårdere ramt af for eksempel manglende søvn.
Samtidig vil nogle finde det sværere at spejle sig i deres jævnaldrende venner og bekendte, fordi få befinder sig i samme livssituation.
I sidste ende handler det i høj grad om, hvordan aldersforskellen bliver opfattet, siger Dorte Kousholt. Af forældrene selv og af deres omgivelser. Deltager forældrene for eksempel i arrangementer i daginstitutionen eller skolen, selvom de er markant ældre end de øvrige forældre? Opfatter jævnaldrende børn en kløft mellem yngre og ældre forældre?
“Man kan have et håb om, at aldersforskelle vil betyde mindre, i takt med at flere bliver forældre i en sen alder. Men det er ikke sikkert. Selvom vi ser flere familiekonstellationer og måder at være forældre på, er der en tendens til, at vi har et meget snævert begreb om normalitet i familier. Det handler om mange ting – herunder også om alder,” siger Dorte Kousholt.
“Derfor er det stadig muligt, at man kan føle sig set skævt til, hvis man for eksempel er en enlig kvinde i 40’erne, der har valgt at få børn.”
Det kan altså både være en fordel og en udfordring at få børn i en sen alder. Men måske er det slet ikke så afgørende for, hvilken forælder man bliver, siger Tea Trillingsgaard, lektor i psykologi.
For nok viser hendes forskning, at børn af ældre forældre trives bedre. Men hun fraråder at bruge det statistiske materiale til personlig rådgivning.
“Alder er en lille brik i det store billede. De større brikker er, om man har lyst til at få børn, og om man er parat,” siger Tea Trillingsgaard.
“Kort sagt: Man skal ikke kigge i statistikken. Man skal kigge sin partner dybt i øjnene.”
”I tiden” belyser et aktuelt emne eller en aktuel sag. Hvad fortæller emnet om tiden og det at være menneske?